Det bedste af Kina - mere end en rejse 

Hvorfor er Kina så fascinerende? Er det på grund af den voldsomme økonomiske vækst?  - den rekordagtige...
kr 23.995
16 dage
Afrejse: 26.09.2010

Send til en ven  Udskriv

Gæsters rejseoplevelser

 

Iran - Persien og en 1000- årig historie


Lene Dalsten
Lene Dalsten

Jeg får tit spørgsmålene: Hvorfor dog rejse til Iran? og, Er det ikke farligt at rejse til Iran?

Iran er i perioder meget fremme i medierne, især med en meget fundamental islamisk attitude. Vi ser billeder fra Iran af store demonstrationer mod vesten og især mod USA og Israel. Deres præsident kommer med nogle rabiate udtalelser mod vesten som ifølge ham kun er ude på at genere Iran.
Er landet virkelig så rabiat? Ved en rejse i Iran finder man ud af at den almindelige iraner - de fleste - ikke deler dette syn på vesten, de er faktisk virkelig venlige og gæstfrie mennesker. En rejse til Iran vil uden tvivl gøre op med en række fordomme. Iran er - på trods af hvad man høre i medierne - et sikkert land at rejse i, det eneste der kan virke lidt skræmmende er trafikken som er temmelig kaotisk men dog glider.

Moske

Iran er det gamle Persien og dermed et land med en tusindårig historie. På en rejse til Iran kan man ikke undgå at se at iranerne er et stolt folkefærd, stolte af deres lange historie. Historien går helt tilbage til de tidligste tider, der er levn fra de tidligste bykulturer (7000 BC), fra bronze- og jernalderen og oldtidens store riger som Elamitterne, Mederne, Perserne (disse folkeslag kendes også fra bibelhistorien), Sassaniderne og mange flere. I det 16. århundrede havde Iran en Shah (Abbas I) der var en stor bygherre og der er mange af hans bygninger der står endnu, bl.a. i Esfahan hvor det store torv, (Imampladsen) er fra hans tid - dette torv er nok en af de flotteste pladser i verden. Den islamiske arkitektur er også udbredt i Iran, jeg tror at de smukkeste moskeer i verden befinder sig i Iran. På en rejse til Iran er det uundgåeligt at blive imponeret af denne ubrudte række perler at arkitektur og kunsthåndværk.

Iran er jo også en del af mellemøsten, (selvom man kan sige det ligger i udkanten og befolkningen IKKE er arabere men persere), det betyder at der er basarer der byder på en ægte mellemøst stemning med lyde og dufte der næsten tager en tilbage i historien, alt kan købes i basaren. Den almindelige iraner handler stadig i basaren selvom der også er moderne butikker i byernes nyere områder. Der er næsten en "tusind og en nat" stemning i de gamle basarer.

marked krydderier

På en rejse til Iran opstår der ofte en mulighed for at snakke med iranere, de vil så gerne, de er nysgerrige på en måde der ikke føles ubehagelig, og man bliver budt velkommen på gaden, desværre er de fleste ikke så gode til engelsk - man kan faktisk risikere at støde på iraner der snakker et af de skandinaviske sprog. Der kommer flere og flere turister til Iran og det betyder selvfølgelig at der kommer flere "turist-ting" - så man skal ikke vente for længe hvis man vil opleve det "rigtige" Iran.

En rejse til Iran er i sagens natur en kultur rejse - og da der er dresscode for, især kvinder, er det umuligt at tage på badeferie til Iran, man kommer hjem og er kun brun på næsen!  Det er også en rejse tilbage i tiden og til en helt anden kultur som her kan opleves på nærmeste hold. En rejse der også opdager et Iran der er andet og mere end det billede vi får i pressen, en rejse der øger sympatien med den store del af den iranske befolkning der gerne var foruden tørklædepåbud og sharia love, som gerne vil leve i et demokrati og frihed.

En rejse til Iran vil være en rejse for livet. For mig har det været et sted som jeg vender tilbage til igen og igen, det er nok det mest spændende og interessante land jeg nogensinde har besøgt - og jeg glæder mig til at komme igen.

Lene Dalsten - Rejseleder

Bestil rejsen ved at klikke her

Læs mere om rejsen ved at klikke her



--------------------------------------------------------------------------------------------
New Zealand - Rejsen for livet til altings oprindelse

 

En rejse til New Zealand er en oplevelse af uberørt natur og fantastiske naturscenerier, som ikke findes tilsvarende noget andet sted i verden. Her kan du opleve høje bjergtinder med besøg på en gletsjer, varme kilder og udslukte vulkaner blot at nævne et par af de mange helt specielle stop på turen.

Bente og jeg er meget begejstrede for de mange muligheder, som et besøg i New Zealand tilbyder.  På denne tur vil vi med glæde dele vores viden om dette enestående land med alle deltagere. Vi kan med mange udtalelser fra tidligere deltagere sige, at dette er den absolut mest spændende rejseoplevelse nogensinde.

Sneboldkamp

New Zealand er landet helt uden farlige dyr. Der er hverken slanger eller giftige edderkopper. Samtidig er den newzealandske befolkning meget gæstfri. Det har givet os andre gode muligheder for at få viden om landet, som ikke kan findes i turistbrochurerne.

Vi lægger som rejseledere stor vægt på at imødekomme gæsternes særlige ønsker. På tidligere ture har vi bl.a. besøgt en dansker, der ejer et landbrug dernede - og vi har besøgt den danske præst, der fungerer for alle skandinaver i New Zealand.

Fælles Frokost

Vi glæder os til et gensyn med Fjordland og Milford Sounds - den helt unikke naturoplevelse i det sydvestlige hjørne af Sydøen. Men vi glæder os også til samværet med rejsedeltagerne, hvor vi altid oplever gode samtaler og udveksling af erfaringer.

Vi bor på fantastisk gode hoteller og undervejs på turen har vi vores egen bus, som giver stor fleksibilitet i forhold til de specielle ønsker om små afvigelser fra den planlagte rute.

Selv om man nok kan blive forskrækket for en lang flyvetur, så har vi ikke oplevet problemer i den forbindelse. Deltagerne har været i aldersklassen 30 - 85 år.

Vi kan garantere alle deltagere en enestående oplevelse, hvor vi også vil bidrage med vores viden om fantastiske New Zealand.

Skal du med? Så læs hele programmet og tilmeld dig!

Venlig hilsen Bente og Torben Iversen, Rejseledere



----------------------------------------------------------------------------




Min bedste klosterrejse til Rom og Assisi

colosseum

Vi, nogle kolleger og jeg, ankommer til Rom først på aftenen. Godt trætte, og med masser af forventninger til at opleve Rom og Assisi, hyrer vi uden problemer en taxi ind til byen.

Et overvældende syn mødes os, da vi kører ind foran den store, imponerende bygning - Klosteret Sessoriana i Rom. Spændingen over at skulle overnatte her 2 nætter stiger. Klosteret tilbyder 60 store charmerende værelser med nyt bad, en glimrende morgenmads buffet og 24 timers reception. Desuden er der tilknyttet en meget beundringsværdig kirke. Ikke langt fra klosteret, finder vi en hyggelig restaurant, og indtager en velsmagende italiensk Pasta Carbonara.

 .... fortsat fra nyhedsbrevet...

Blot 10 min. gang fra Kloster Sessoriana ligger den nærmeste Metro station. Tidligt lørdag morgen sidder vi i metroen på vej til Termini, hovedbanegården i Rom, og glæder os til den godt 3 timer lange smukke togtur til Assisi. Det havde sneet om natten nogle steder, hvilket gjorde at naturscenerierne undervejs var ekstra meget varierende, nogle steder grønt og frodigt, andre steder sneklædte landskaber. Vi passerer langstrakte marker, byer af forskellige størrelser, bjerge og skove. En flot naturoplevelse at se Italien fra toget. Den medbragte morgenmad og kaffe indtager vi i toget, snakken går lystigt og "straks" holder vi ved Assisis lille banegård for foden af bjerget - selve Assisi by er beliggende ca. 5 km oppe ad bjerget.

Det er et imponerende syn, at skue ud over markerne og betragte byen på bjerget, med de sneklædte bjerge ved siden af. Assisi by er væsentlig mindre, end hvad der var forventet, og meget hyggelig. Byen præges af de mange idylliske, smalle gader med gamle bygninger samt munke og nonner som spadserer omkring - og den omkransende flotte natur fuldender indtrykket. På det lille torv med nogle enkelte caféer, nyder vi en kop kaffe og en let frokost - og betragter de lokales færden.

Hvis man ønsker lidt ro og evt. fordybelse, kan man vælge at overnatte på et af Assisis klostre. Alle værelser er enkelt indrettet og af varierende størrelse. Nogle værelser har en særdeles god udsigt og andre har en lille balkon eller terrasse, men der er stor forskel på dette. Kendetegnende for de 4 klostre vi besøger er, at der forefindes en lille have eller gårdhave, hvor man kan sidde og nyde naturen med en god bog.

Hen mod aften sætter vi kursen tilbage mod Rom, og snakken går lystigt i toget om dagens mange positive oplevelser fra Assisi.

Søndag formiddag tager vi traveskoene på, og med et godt kort i hånden og "Turen går til Rom" går vi mod Colosseum, Pantheon og Præsident paladset. Undervejs oplever vi et imponerende "fastelavns optog", nyder den italienske atmosfære, solen der skinner varmt og bare det at være i Italien. Ved 14-tiden vender vi tilbage til vores kloster for at hente vores bagage og begive os mod lufthavnen. Dette er ikke sidste rejse til støvlelandet, Italien - vi ser allerede frem til at tage af sted igen.

Lone Arenshøj, rejsekonsulent, Unitas Rejser
Gruppeafdelingen (Rejser med dansk rejseleder)


------------------------------------------------------------------------------

Min bedste rejseoplevelse til Norge

Geirangerfjord Gann

"Fuld af forventning og spænding, med tilpas mange sommerfugle i maven, gik jeg en varm sommerdag og pakkede. Det var en gammel drøm, der nu skulle blive til virkelighed. En rejse op gennem Sverige og Finland til Norges nordøstligste punkt, Grense Jakobselv, langs den russiske grænse til Barentshavet, også kaldet Ishavet. Det var fantastisk at sidde på de store glatslebne klipper, se ud over havet og dyppe tæerne i det kolde vand i den fjerneste krog af Norge".

Herfra gik turen så langs Norges kyst over Kirkenes, op over et fantastisk fjeld til Neiden med Finmarkens ældste bygning fra 1560. Langs Varangerfjorden til Vardø med den gamle ottekantede stjerneformede fæstning, og tilbage over Tana bru. Herfra tog jeg kystvejen over Ifjordfjeldet. Her blev jeg inviteret på kaffe hos Per, en eneboer på fjeldet, han boede i en meget fin træhytte, han selv havde bygget, uden el og tlf. og med 8 km til nærmeste nabo. Han havde 12 slædehunde som han kørte med om vinteren.

Kørte videre langs Porsangerfjorden, hvor jeg besøgte de store forstenede trolde i Trollheimsund. Der er utrolig smukt i det nordlige Norge, der er ikke høje træer, men mange vilde blomster, planter og buske. Her er også meget historie, kulturminder, museer o. lign. 

Næste stop var Nordkap, imponerende med de høje stejle fjelde, og Kirkeporten ved Skarsvåg, hvorigennem man kan se Nordkaps horn. Alta er også et besøg værd, her er mange fine helleristninger fra år 4200 - 3600 før Kr. samt Altaelven med den dybe canyon. Fra Tromsø kørte jeg over Senja og sejlede til Andenes med hvalsafari. 

Lofoten er virkelig også et besøg værd, med den flotte natur, de gamle små fiskebyer, troldfjorden, den flotte gård Borg fra vikingetiden og de mange fine gallerier. Lidt syd for Bodø har vi så den fantastiske Saltstraumen, hvor der i løbet af 6 timer, fra ebbe til flod, strømmer ca. 400 mill. kubikmeter vand gennem den 150 m smalle sund. Besøgte Svartisen, Grønligrotten og meget mere.

Norge er et dejligt land at holde ferie i. Jeg havde en fantastisk tur i en fantastisk natur, jeg var høj lang tid efter. Den rejse gjorde virkelig noget ved mig. Derfor, har du en drøm, så før den ud i livet, medens du kan. Jeg har mange gange været på ferie i Norge, jeg er særlig glad for vest Norge, med de mange dybe fjorde og de barske bjerge. Lysefjorden med Prædikestolen og Kjerag, Sognefjorden, Geianger, Sognefjeldet og ikke mindst Troldstivejen og Troldtinderne. Der er så meget at se i Norge, og så er der lyst hele døgnet om sommeren.

Til sommer skal jeg se det hele fra søsiden, da jeg skal på tur med det gode skib Gann, det glæder jeg mig meget til.

Rejseleder Bente Sørensen,
Unitas Rejser

 

 





Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk