En rejse i samarbejde med Rønde Højskole. Rejsen indledes med et kursus på Rønde Højskole den 11. - 17. august 2012 med titlen "Det arabiske forår", hvor der stilles skarpt på de folkelige revolutioner og opstande i Mellemøsten. Forandringerne begyndte i Tunesien og Ægypten, og har siden spredt sig. Du får muligheden for en indgående indføring i Mellemøstens historie, kultur, politiske forhold og religion - formidlet af eksperter. Du kan bl.a. opleve Journalist Jens Nauntofte, Debattør Naser Khader, Fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, sognepræst Per Ramsdal m.fl.