Hele gruppen var overbevist om, at det nok skulle blive en fin tur

Alle veje fører jo som bekendt til Rom, og efter både at have fulgt i Jesu fodspor med Unitas i Israel og i Luthers fodspor i Wittenberg sammen med Kristian Schjoldager, var det nu tid til at kigge indenfor i Pavens by med Kristian som rejseleder.

Rejsebrev fra Christina Ebbesen

Allerede i lufthavnen var hele gruppen overbevist om at det nok skulle blive en fin tur, det kunne der ikke være tvivl om at dømme efter Kristians boarding card.

Den første dag i Rom lagde vi ud med den gamle historie og besøgte Forum Romanum og Colosseum. Selvom Mussolini har valgt at lægge en stor fed vej tværs hen over de gamle romerske kejseres fora, kunne vi med guidens og rejselederens hjælp stadig danne os et godt overblik over, hvor de forskellige templer, administrationsbygninger, domhuse og markeder havde ligget.

Hjemme er bundene ikke nær så tynde og sprøde, og bjerget af kødfyld bliver aldrig bedre end den mere simple italienske originaludgave, hvor man får nogle få men mere delikate ting. Jeg vælger lidt parmaskinke, en god mozzarella og frisk rucola over et halvt kilo jakabov belagt med blævret bacon og et låg af smelteost ANY DAY!

Den største af kirkerne, Peterskirken og Vatikanmuseet skulle vi naturligvis også se, og der var hele formiddagen den tredje dag afsat til. Der er jo så meget kunst, at man aldrig bliver færdig. Franse-mand havde tilsyneladende fint besøg (at dømme efter de schweiziske vagters festbeklædning med dusk i hatten), så han havde desværre ikke lige tid til at komme ud og hilse på min gruppe personligt, men vi havde nu også nok at se på uden ham.