Tre generationer på rejse til Israel

Familien Laursen tog sammen på en grupperejse til Israel med både teenagebørn og farfar på 86 år. En uforglemmelig tur, fortæller Else Johanne Laursen.

Rejsebrev fra Else Johanne Laursen

Min mand og jeg, vores datter på 14 år, vores søn på 18 år, min svigerinde og hendes kæreste og ikke mindst min mands far på 86 år på en Unitas katalogrejse til Israel: ’Israel – En rejse for teenagere og resten af familien’. Det var en rejse, der var arrangeret for familier med både teenagere, forældre og bedsteforældre. Vi tog af sted, fordi vi alle gerne ville til Israel og ønskede at dele oplevelsen sammen.

Turen var som skræddersyet til vores behov. Vi var i alt 30 personer med på turen, og heriblandt var der omkring 10 til 12 teenagere. Det var så fantastisk, at vores børn ikke var de eneste teenagere blandt en masse pensionister. Det var hyggeligt at rejse sammen med de andre familier, og der var mange søde mennesker, som vi alle var i samme båd med på grund af aldersspredningen. Det føltes meget inkluderende. Samtidig føltes det ikke anmassende at rejse med andre familier, og det havde jeg været spændt på inden tiden. Vi ville gerne have, at rejsen skulle være en familieoplevelse i stedet for en storfloksoplevelse, og det blev den også, for vi kunne for eksempel godt sidde alene på en cafe lidt længere end de andre. Det var helt okay, at man ikke deltog i det hele, og man blev ikke påduttet, at alle skulle være sammen hele tiden.

Masser af spændende oplevelser

Det var første gang, vi valgte at rejse med et rejseselskab, for vi har været vant til selv at arrangere vores rejser. Denne gang ville vi derimod gerne have en guide med for at få mest muligt ud af turen. Vi undersøgte hjemmefra forskellige rejseselskabers hjemmesider. Det var vigtigt for os, at vi rejste med et selskab, der havde stor erfaring med rejser i Israel og gerne en kirkelig tilgang. Valget faldt på Unitas Rejser, fordi de opfyldte alle krav, og fordi de kunne rumme aldersforskellene.

I mange år har vi snakket om, at vi gerne ville til Israel, og nu var børnene så store, at de ville kunne få rigtig meget ud af det. Heldigvis er min mands far også så frisk, at han kunne komme med, og derfor syntes vi, at det skulle være nu. Det, der særligt trak i os, var ønsket om at se og opleve de steder, vi læser om i Bibelen. Og ugen bød på et væld af spændende oplevelser, som fuldt ud levede op til vores forventninger hjemmefra. Vi tog hjem fulde af indtryk.

En gåtur på Lidelsesvejen

Ugen startede med tre dage i Jerusalem, hvortil vi ankom sent om eftermiddagen, efter at vi landede i Tel Aviv. Den første hele dag i Jerusalem bød på en gåtur på Via Dolorosa, som også kaldes Lidelsesvejen. Det var den vej, Jesus gik med korset på vej til Golgata. På turen hørte vi en masse fra vores guide, mens vi gennemgik de forskellige stationer, der er på ruten, og det var helt fantastisk spændende. De sidste stationer er i Gravkirken. At besøge Gravkirken var en anderledes oplevelse, for den er ikke spor andægtig. Hjemmefra havde jeg troet, det ville være et sted, der ville gøre dybt indtryk, men det var nærmere forvirrende og kaotisk. Først bagefter bundfaldt det sig i mig, at her var der sket noget af det største i menneskehedens historie.

Den anden dag tog vi på tur til Betlehem, som var en super god tur. Vi så meget mere end bare Fødselskirken, for vores guide var lokalkendt og viste os også Julekirken og det center, der hører til, som udfører socialt arbejde. Det var sådan en god oplevelse, og vores datter købte en julekrybbe, som er udskåret i oliventræ. I Betlehem fik vi fyldt en masse informationer på, og da vi kom tilbage til Jerusalem, gik vi gennem en vandtunnel i mørke, og det var en rigtig god oplevelse for særligt de unge teenagere, fordi de kom til at bruge kroppen og sanserne og kunne hvile hjernerne for en tid.

Og netop denne vekselvirkning mellem at få fyldt info på hjernen og bruge kroppen prægede ugen. Der var taget hensyn til, at man fik fyldt en masse info på om formiddagen, og om eftermiddagen var der et hul i informationsflowet, hvor programmet bød på mere kropslige aktiviteter. Det gav frisk ilt til hjernen, og den vekslen mellem noget aktivt og lyttende var rigtig god og gjorde, at der var noget til alle. Tit var der også ekstra tilbud ud over det fastlagte program, som vi kunne vælge til og fra. Det var rigtig flot gjort af vores guide og rejseledere, og det gav stor fleksibilitet.

I Jerusalem boede vi på et nedlagt kloster. Det var et dejligt og fredfyldt sted, som lå ikke langt fra den gamle bymur.

Holocaustmuseet var en stærk oplevelse

På tredjedagen besøgte vi holocaustmuseet Yad Vashem. Det var noget ganske andet, for pludselig var vi oppe ved vores tid. Det var en stærk oplevelse at se museet, og guiden var god til at introducere stedet for os. Det var også utroligt flot rent arkitektonisk, for både byggeriet og arealet udenom var et minimalistisk byggeri med meget rene linjer, som stod i en enorm kontrast til, hvad der rent faktisk er sket, og det gjorde oplevelsen endnu stærkere. Vi forlod Jerusalem og kørte til Jeriko, hvor vi så et træ, som man mener, tolderen Zakæus, som optræder i Bibelen, kunne have siddet i. Derefter gik turen til Dødehavet, og det var en stor oplevelse for os alle sammen at flyde på vandet. Om eftermiddagen blev vi indkvarteret på et flot luksushotel i ørkenen ved Jeriko, hvor der både var spa og swimmingpool. Det var lige noget for de unge.

Dagen efter besøgte vi klippefæstningen Masada. De fleste sled sig op og knoklede, så sveden drev, og det var sjovt at prøve. Blandt rejseselskabet gik der hurtigt sport i at komme først op, og når folk en efter en fik mast sig op, stod resten og heppede og tog tid på hinanden. De ældre kunne tage svævebanen op, og det gjorde min svigerfar på 86 år, mens de unge kæmpede om at komme først både derop og ned igen.

Jødisk kædedans

Turens sjette dag gik til Jordandalen. Vi kørte gennem ørkenen og gjorde stop ved Gerazimus’ Kloster – det var igen én af de ekstra ture, som ikke stod i programmet – det var en vældig interessant og anderledes oplevelse. I klostergården blev der serveret smagsprøver på lokal druesaft og dadler, uhm!

Ved Jordanfloden så vi et sted, hvor man mener, Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Jordanfloden danner dér grænse mellem Israel og Jordan, så derfra kunne vi se lige over til Jordan. Derefter kørte vi videre til varme kilder, hvor vi kunne bade. De, der ikke ønskede at bade, tog til en romersk by og så udgravninger. Igen var der noget for enhver smag. Efter badningen gik turen videre til Nazaret, hvor vi så Bebudelseskirken og dens mange mosaikker, som er lavet af mange forskellige lande. Dagen sluttede med en tur til Genesaret Sø, hvor vi fik en sejltur i en båd, der lignede dem på Jesu tid. Ombord på båden fik vi igen et spontant programindslag, en af de yngre mænd, der sejlede båden, spurgte, om vi havde lyst til at lære en jødisk kædedans. Båden var stor nok til, at vi kunne danse, og imens spillede de jødisk musik.

På rejsens sidste dag kørte vi blandt andet til Galilæa og så Kapernaum og den synagoge, som man mener, at Jesus ofte besøgte.

Hele rejsen har givet os en stor fælles oplevelse i familien, som vi altid vil huske. Vi er i forvejen meget sammen i familien, men turen til Israel har givet os noget ekstra, vi ikke ville have været foruden.