Theresienstadt gør selv skolerejsens vildbasse eftertænksom

"Unitas Rejsers guider er ekstremt gode. Der er en verden til forskel på at gøre det, man skal, og at gøre det der skal til – og Unitas Rejsers medarbejdere gør altid det sidste".

Interview med Nicolaj Helgestad, leder på Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling

Når Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling tager på studietur, går turen ofte til Tjekkiet, der både byder på adventure, shopping og fordybelse. Unitas Rejser er professionelle fra start til slut, siger ungdomsskolens leder.

”Hvad hedder den flod, vi rappellede på?
”Hvilken bro krydsede vi i Prag?”

Spørgsmål som disse er en del af den quiz, unge fra Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling konkurrerer om at vinde, når de er på studietur til Tjekkiet. Ungdomsskolens leder, Nicolaj Helgestad, har fem gange været i Tjekkiet med ungdomsskolens unge i alderen 13-17 år. Han laver hvert år en quiz for at få de unge til at have antennerne ude på rejserne og bide mærke i de ting, de ser. Og det er utroligt, hvad en pose guldkarameller som præmie kan gøre, siger han.

Turen til Tjekkiet går både til historiske steder som Theresienstadt, kulturelle seværdigheder i Prag og actionprægede forlystelser som rappelling, klatring og river rafting. Og det er kombinationen af de tre, som gør, at Nicolaj Helgestad kalder rejserne til Tjekkiet for unikke.

Unitas Rejser har styr på det – hver gang

Rejserne bestiller de hos Unitas Rejser, og det er der ifølge Nicolaj Helgestad en god grund til:

”Unitas Rejser er professionelle fra start til slut. De laver en helhedspakke med alt fra a til z, og det er en kæmpe tryghed for os at få bistand til planlægning af alt fra det lavpraktiske til det tekniske. De holder, hvad de lover, og jeg ved, der er styr på det – hver gang,” siger han.

Theresienstadt brænder sig fast

I koncentrationslejren Theresienstadt, som ligger 60 kilometer nord for hovedstaden Prag, led omkring 32.000 jøder under Anden Verdenskrig en grusom skæbne. I dag er Theresienstadt museum, og besøgene i lejren gør hver gang stort indtryk på de unge fra Børkop Ungdomsskole. Den store vildbasse, som normalt er ham, der råber højest i bussen, bliver oftest mest påvirket, når de besøger Theresienstadt, fortæller Nicolaj Helgestad.

”Vi besøger ikke koncentrationslejren for at skubbe de unge ud i frit fald, men vi forsøger at få dem til at forholde sig til den historie og den verden, de er en del af. Det er noget, der brænder sig fast,” siger han og fortsætter:

”Unitas Rejser har anbefalet os at besøge Theresienstadt, og det giver rigtig god mening for os at have den dimension med. Turen handler primært om actionprægede aktiviteter, men under besøget i Theresienstadt lægger vi op til fordybelse og tankevirksomhed hos de unge, og Unitas Rejsers guider er ekstremt gode. Der er en verden til forskel på at gøre det, man skal, og at gøre det der skal til – og Unitas Rejsers medarbejdere gør altid det sidstnævnte”.

Turen rykker grænser

Det vigtigste på turene er imidlertid ikke det faglige aspekt, for ifølge Nicolaj Helgestad er det dannelsen, der er i højsædet. Og den kommer, når unge afprøver grænser og oplever, at de faktisk godt tør kaste sig ud i noget, de ikke troede hjemmefra. De kan dobbelt så meget, som de selv tror og 10 gange så meget, som deres forældre tror, siger han. De, som til daglig har svært ved de boglige fag, stiger i agtelsen hos deres kammerater, når de kommer på tur og pludselig kan noget andet end at kløjes i regnestykker.

Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling tager også årligt på skiture og storbyture med Unitas Rejser.

Klik nedenfor og se rejseforslag på

Studietur til Berlin | Studietur til London | Studietur til Krakow 

Er du interesseret i en studierejse med faglig dybde og kulturelt indhold, så læs mere her.