Love og sikkerhed på skolerejsen

Der er en del lovgivning og regler at sætte sig ind i, hvis I som skole overvejer, om I skal lave skolerejsen selv, eller om det skal være i samarbejde med et rejsebureau. Det spiller f.eks. en rolle, hvor vidt der er tale om en pakkerejse eller ej. Læs her om de væsentligste forskelle.

Hvad er en pakkerejse?

En pakkerejse er en rejse, der består af ”to væsentlige” turistmæssige produkter, f.eks. transport og indkvartering. Hvis den gør det, hører rejsen under Loven om Pakkerejser og EU forordning for pakkerejser. De to forskellige produkter skal være udbudt som én samlet kombination, eller sådan at I som købere kan sammensætte jeres egen rejse i ét samlet køb.

Hvad betyder Loven om Pakkerejser for jer som skole?

Når I som skole køber en pakkerejse hos et rejsebureau, er I godt stillet, hvis der skulle opstå noget uforudset på skolerejsen. Loven forpligter rejsebureauet til dels at udbedre situationen bedst muligt her og nu, og dels er der regler for erstatning, hvis I er forsinket på udrejsen, eller hvis der er fejl og mangler. I er f.eks. sikret hjemtransport og afhjælpning, hvis der opstår ”en askesky” eller en anden hændelse som f.eks. en underleverandørs konkurs. Læs mere om Loven om pakkerejser.

Hvis rejsebureauet samtidig er medlem af Rejsegarantifonden, vil det også betyde, at jeres skolerejse er dækket af Rejsegarantifonden, hvis rejsebureauet skulle gå konkurs. Rejsegarantifonden giver jer en god forbrugerbeskyttelse, og giver jer tryghed og sikkerhed for gennemførelsen af skolerejsen og evt. erstatning ved fejl eller mangler.

Læs også: Hvilken rejseform skal vi bruge på skolerejsen?

Flight Only 

Hvis I blot ønsker at bestille flybilletter i forbindelse med skolerejsen, vejleder rejsebureauet jer om den bedste rejserute, finder de bedste priser og står til rådighed 24 timer i døgnet under skolerejsen. Men da I kun køber ét produkt, er skolerejsen ikke dækket af Loven om Pakkerejser, men reguleres af EU lovgivning og forordninger. Her er der særlige regler omkring forsinkelser og aflysninger af fly for EU-flyselskaber, der flyver fra et EU-land. I disse tilfælde agerer rejsebureauet som agent for flyselskabet, hvilket betyder, at eventuelle krav skal rettes direkte til flyselskabet. Læs mere om betingelser for Flight Only.

"Gør det selv"- skolerejsen

Hvis I laver en ”gør det selv”-skolerejse, er det lovgivningen i jeres samarbejdspartners hjemland og evt. EU, der er jeres modpart i et evt. erstatningsspørgsmål, og det er også der, en evt. retssag skal anlægges. Det kan give jer en lang og tung vej til en afgørelse. Ved evt. fejl og mangler på skolerejsen eller en leverandørs konkurs, er risikoen og udgiften jeres egen.

I er bedst beskyttet og får den største sikkerhed i både gennemførelsen af skolerejsen og ved evt. erstatning ved at købe en pakkerejse. Det giver jer sikkerhed og tryghed – hele vejen, også efter hjemkomsten.

Læs også: Hvorfor bruge et rejsebureau på skolerejsen?

Teknisk arrangør ved pakkerejser

Bemærk, at man skal være medlem af Rejsegarantifonden, hvis man vil udbyde en pakkerejse. Hvis I som skole, klub eller forening selv køber flybilletter på nettet, booker bus og hoteller og derefter udbyder denne samlede rejse til salg i en brochure, på en hjemmeside eller af anden vej sælger rejsen til medlemmer eller andre interessenter, betegnes dette som en pakkerejse. Rejsegarantifonden stiller krav til økonomi, afregning osv.

10. ved Kløften: "Hos Unitas Rejser er tingene altid i orden" 

Se programforslag for skolerejsen

Studieture Skirejser Adventure og friluft Storbyrejser 

Vini Adriansen | Unitas Rejser

Få gratis råd til rejseplanlægningen

Tag en snak om din rejse med Vini Adriansen tlf.: 8723 1246