Alison Smith

Billetkontor

E-mail: alison.smith@raptim.org

Tlf.: 8723 1253

Alison Smith

Alison har styr på det der med billetter. Når rejsen er tilrettelagt og flyet er booket, er det hende som i sidste ende dobbelttjekker og kvalitetssikrer, at det er den rigtige billet med de rette oplysninger, som du står med i lufthavnen.

Alison har et godt overblik og en evne til at navigere i junglen af regler og procedurer, når en flybillet skal udstedes. Hun sørger for, at din flybillet bliver faktureret, ændret eller refunderet. Alisons store viden om billetudstedelse kommer fra mange års erfaring blandt andet fra rejsebranchen i London. Ofte er det faktisk sådan, at Alison har mere styr på reglerne end luftfartsselskaberne selv. Så der er ingen tvivl om, at man kan sove trygt om natten velvidende, at flybilletten har været forbi Alison inden afgang.

Alison tilføjer en kulturel diversitet her på kontoret, da hun er født i Skotland, opvokset i Australien og har boet et år i Vancouver. Hun taler glimrende dansk og sætter kulør på vores hverdag med hendes baggrund fra ’down under’ og altid smilende humør.

Det er ikke kun på arbejdet, at Alison får noget fra hånden – hun elsker nemlig at læse, og hendes mål er at læse 80 nye bøger om året (jo, den er go’ nok). Men der bliver også tid til familien og ikke mindst hendes lille hund, mopsen Magnus.