Bianca Faurbye

Rejsekonsulent | Raptim-afdelingen

E-mail: bianca.faurbye@raptim.org

Tlf.: 8723 1231

Bianca Faurbye

Som rejsekonsulent i Raptim-afdelingen hjælper Bianca kirkelige og humanitære organisationer med alt hvad, der har med booking af flyrejser at gøre.

Hun er det nyeste skud på stammen i vores Raptim-afdeling, men tag ikke fejl af det. Bianca er hurtig på tasterne, og hun er utrolig dygtig til at finde de bedste rejsetider til de bedste priser. Med et skarpt overblik over flyruter og luftfartsselskaber og en god portion kreativitet spotter hun den rigtige løsning for hver enkelt kunde. Og det skal siges, at det ellers kan være lidt af en hårknude i det globale rutenet, vi har i dag.

Bianca hjælper også til i tilfælde af, at der opstår udfordringer undervejs på flyrejsen. Eksempelvis hvis du ikke når det næste fly, så sidder hun klar til at ændre, refundere og finde en ny billet til dig. Og det er altid med et smil og en imødekommenhed, som ikke er til at tage fejl af, når du løfter røret til Bianca. Som hun siger, ”det er jo vores kolleger, vi sender ud i verden”.
Og det skal da lige siges, at Bianca selv har sin gang i den store verden. Hun har bl.a. boet og arbejdet i Schweiz, Egypten, Tyrkiet og på Lanzarote.

Når Bianca ikke sætter folk på en flyver, sætter hun tankerne i frigear på en løbetur udover den jyske hede.  Hun har allerede løbet et halvmaraton og er i fuld gang med at træne op til det næste. 

Læs mere om Raptim