Bodil Vitting Petersen

Rejsekonsulent | Gruppe-afdelingen

E-mail: bvp@unitas.dk

Tlf.: 8723 1241

Bodil Vitting Petersen

Bodil er oprindeligt uddannet lærer og har i mange år arbejdet på henholdsvis efterskole og ungdomsskole. Hun har stor erfaring med at arrangere og rejse med større og mindre grupper af unge mennesker i hele Europa, og har derfor stor viden og forståelse for, hvilke ønsker og behov skolerne har for deres studierejser.

Hun elsker at skabe gode oplevelser og give de unge mennesker en oplevelse for livet.  Uanset om det er en storbytur med gode, kulturelle oplevelser eller den mere actionpræget tur ud i naturen, er det altid de unge menneskes udbytte af turen, der er i centrum. Bodils studierejser har blandt andet været skiture til Norge, actionture til Tjekkiet og storbyture til Berlin, Prag, Krakow, London og Bruxelles.

Bodil er nysgerrig og kan lide at arbejde med nye og spændende opgaver. Hun er engageret, struktureret og effektiv, hun er god til at gøre tingene færdig, og intet udsættes unødvendigt. "Jeg anser også mig selv som værende venlig, smilende og åben, jeg har humor og arbejder energifyldt." sådan beskriver Bodil sig selv.

Privat har Bodil en stor passion for at rejse - gerne krydret med masser at fart, action og aktivitet. Med familien går ferierne hvert år til Østrig for at stå på ski og til destinationer med mulighed for vandring, cykling, vandaktiviteter mm. Fritiden bruger Bodil på cykling både på landevej og i skov. En kæmpe oplevelse var deltagelse på 270 km Hærvejsløbet 2015 på landevejscykel og 165 km Hærvejsløbet i 2018 på MTB. Derudover kommer hun fra en gymnastikfamilie, og er stadig aktiv gymnast og instruktør for et rytmisk gymnastikhold 28+. Desuden følges begge sønner tæt på diverse landsdelshold, teamgymhold og efterskolehold.