Morten Lysdal Damgaard

Direktør

E-mail: md@unitas.dk

Tlf.: 8723 1258

Morten Lysdal Damgaard

Siden Morten satte sig i direktørstolen i 2012, er der sket mange ting i Unitas Rejser. Hans visionære tilgang til at drive forretning er ikke til at tage fejl af. Med sikker hånd varetager han den overordnede ledelse og udvikling af rejsebureaet.

Morten har flere år som revisor i et internationalt revisionsfirma med i kufferten til Unitas Rejser. Han er lidt af en talnørd, men meget mere end en 'kedelig revisor', når han energisk søger fremdriften i rejsebranchen.  Hans viden om rejser var ikke stor til at begynde med, men hver dag vokser hans kendskab, og med indgående interesse stikker han en finger i jorden i alle kroge af rejsebureauet.  For ham er det vigtigt, at ”Unitas Rejser har hjertet med, i alt hvad vi gør”. På kontoret bliver Morten omtalt som proaktiv, omkostningsbevidst og ærlig. Han sætter hjørneflagene for, hvilken bane vi spiller på, men skaber samtidig rum til, at den enkelte medarbejder kan bruge sine kompetencer.  

Når han ikke tænker store tanker for Unitas Rejser, kobler Morten af ved cykling eller løb – hvilket også betyder, at han oftere tropper op i cykelshorts end jakkesæt her på matriklen.