Rikke Østergaard

Studentermedhjælper

E-mail: stu@unitas.dk

Tlf.: 8723 1240

Rikke Østergaard

Rikke er ansat som studentermedhjælper i gruppeafdelingen/Unitas Rejser, hvor hun laver diverse ad hoc opgaver til hjemmesiden, brochurer m.v. Hun er på kontoret i skolernes ferier, og ellers arbejder hun primært hjemmefra. Når Rikke ikke arbejder, er hun i gang med sit tredje og sidste år som studerende på Aarhus Business College i Viby J. Her har hun, udover de traditionelle fag, bl.a. afsætning, organisation, psykologi og tysk, hvilket både giver hende indblik og forståelse for en virksomheds opbygning, drift osv., men også den mere humanitære del.

Som så mange andre hos Unitas Rejser er Rikke meget berejst – også trods hendes unge alder. Hun nyder den årlige skitur og sommerferie med familien, og de sidste par år har budt på yderligere skiture med venner samt studie- og sprogtur med skolen. Rikke har på sine 19 år stået på ski i 17 af dem, besøgt 20 forskellige lande, og så har hun været en tur rundt om jorden. Den fortrukne rejseform er, selvom hun også nyder at slappe af ved poolen, de actionfyldte af slagsen, og derfor er mange sommerferier gået med river rafting, vandreture, klatring osv.
Rikke har været medlem af De grønne Pigespejdere i godt 10 år, og hun har derfor indsigt i KFUM og KFUK og det frivillige arbejde. Som 13-årig fløj hun alene til Tyrkiet, hvor hun, sammen med andre piger fra korpset, skulle hjælpe med at indføre og forstå pigespejderprincippet i Tyrkiet.

Rikke har altid nydt at være aktiv, og derfor har fritidsaktiviteterne været mange. Hun har spillet håndbold i mange år på både hyggeniveau og i 1. division.  Nu er styrketræning blevet hendes helt store hobby, hvilket tager en stor del af hendes fritid, og et træningsrum på hotellet er desuden et kæmpe plus i bogen, når Rikke rejser.