Værdier og etik

Højt serviceniveau er centralt for Unitas Rejser. Vi værdsætter tæt kontakt med vore kunder og sætter en ære i at opfylde selv de mest specielle ønsker og behov. Læs vores kulturbog - og få et indblik i historien bag Unitas Rejser, og hvad vi står for som mennesker og virksomhed.

Kulturbog 1280x720

Unitas Rejser sikrer, at vore kunder får alle relevante oplysninger, inden vi indgår i et rejsearrangement. Unitas Rejser har udarbejdet et kriseberedskab, der sikrer, at vi til enhver tid kan håndtere kriser, der involverer vores kunder i ind- og udland.

Vi har et tillidsfuldt forhold til vores leverandører, og vi bestræber os på at opbygge et sådant også til nye leverandører.

Unitas Rejser ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi tiltrækker og fastholder velkvalificerede medarbejdere med et fagligt højt niveau. Virksomheden er derfor kendetegnet ved at være en flad organisation, hvor høj kvalitet, hjælpsomhed, humor og team-spirit er i højsædet.

Unitas Rejser på studietur i Amsterdam.


CSR (Corporate Social Responsibility) og bæredygtighed

Unitas Rejser har valgt at fokusere på CSR og bæredygtighed, da vi mener, at vi som rejsebureau har et ansvar og mulighed for at bidrage til, at verdens rejsemål, med deres naturlige og menneskeskabte seværdigheder, også består i fremtiden. At kommende generationer også får chancen for at opleve de mange unikke steder. Og ikke mindst at alle mennesker behandles med respekt og ansvarlighed, såvel på arbejdspladsen som på rejsemålet. 

Læs også artiklen Sæt mere fokus på CSR i rejsebranchen.

Travelife Partner

Unitas Rejser har sat gang i en proces, hvor vi tænker bæredygtighed ind i de interne processer, kunderelationerne, destinationerne og forholdet til samarbejdspartnere. I den forbindelse har vi formuleret nogle gode tips om at rejse ansvarligt. Det er ikke raketvidenskab, men handler egentlig mere om sund fornuft samt om at opføre sig anstændigt og behandle mennesker og miljø med respekt. Læs brochuren Go Green.

Go green 1280x720

I februar 2016 blev vi godkendt som 'Travelife Partner' af Travelife. Travelife har til formål at fremme bæredygtighed i rejsebranchen. Som 'Travelife Partner' er vi blevet anerkendt for at sætte fokus på bæredygtighed og for at leve op til grundlæggende krav indenfor CSR.

Vi har formuleret en bæredygtighedspolitik, der blandt andet beskriver vores fokus på at øge kundernes bevidsthed om bæredygtighed, at præge vores samarbejdspartnere i en bæredygtig retning og vores interne fokusområder på miljørigtig adfærd. Men arbejdet stopper ikke her...

Det betyder blandt andet, at vi udvælger vore samarbejdspartnere med omhu, vi behandler lokalbefolkningen på vores rejsemål med respekt, og vi opfordrer vores kunder til at rejse ansvarligt. Læs brochuren Go Green.

Unitas Rejser tilstræber at benytte miljøvenlige produkter og har fokus på at minimere brug af papir og energi på bureauet. Når medarbejdere flyver på forretningsrejse kompenseres for CO2 udslip gennem organisationen Green Seat, der sørger for beplantning og bevaring af skove. Vi tilbyder ligeledes vores kunder at kompensere for CO2 udslip.

Bæredygtighed er en proces - og i nogle tilfælde en holdningsændring. Bæredygtighed skal ind under huden, så det bliver tænkt med i handlinger, processer og relationer. Når alle gør lidt, kan lidt blive til meget!

Læs også Unitas Rejsers bæredygtighedspolitik.