Morten er uddannet cand. merc. og har mange års erhvervserfaring fra revisionsbranchen. Han blev ansat i Unitas Rejser i 2010 som økonomi- og personalechef. Morten elsker at have mange bolde i luften, og at samarbejde med kollegaer, leverandører og kunder.
René har mange års erhvervserfaring fra rejsebranchen, bl.a. som rejseleder og flyvende personel i SAS. Han er uddannet cand.theol. og læser jura ved siden af jobbet i Unitas Rejser. For René er det til tider hektiske arbejde på kontoret hele indsatsen værd, når det ene positive evalueringsskema efter det andet strømmer ind fra glade hjemvendte gæster.
Torgunn kommer fra Norge, og har boet i Danmark siden 1996. I mange år har Torgunn slået sine folder i rejsebranchen, bl.a. som rejseleder, som gate agent i lufthavn og konsulent på rejsebureau. Desuden har hun, sammen med familien, været missionær i Congo-Brazzaville i 4 år. Hun kan godt lide at være en del af den proces, en rejse er, fra den første lille ide til det færdige produkt. Og hun er god til det.
Lone har adskillige års erhvervserfaring fra rejsebranchen bl.a. fra DSB Rejsebureau og erhvervsbureauet BCD Travel. Siden 2004 har hun været ansat hos Unitas Rejser. Lone har tidligere arrangeret individuelle ferierejser, men sidder nu med grupperejser i form af bl.a. flyreservationer, hotelovernatninger mm. til hele verden. Lone holder af at rejse, og har bl.a. besøgt USA, Thailand, Seychellerne, De Vestindiske Øer og de mange Unitas-rejsemål i Europa.
Niels er uddannet cand. phil. i musik, og er i stand til at spille på alle tangenter. Desuden har 18 år som efterskolelærer givet et stort indblik i hvilke behov skolegrupper har, og lyst og viden til at komme med forslag til faglige aktiviteter med relationer til rejsemålet, hvis det ønskes. Niels' motto er: Når både elever og lærere kommer glade hjem fra en rejse, - så er livet ikke det værste, vi har.
Vini kom til Unitas Rejser i 2011, men har adskillige års erfaringer fra rejsebranchen med sig, bl.a. fra Bravo Tours og Alfa Travel. Vini bevarer altid det kølige overblik - endda med smil på læben. Det er noget, der gør skolelederne trygge, når deres elever eksempelvis er på ski i Norge, på adventure rejser i Tjekket eller noget helt tredje.
Jacob sidder til dagligt med grupper til al verdens lande, og er lidt af en haj til kunsten at finde de billigste og bedste billetter. Jacob begyndte sin karriere i rejsebranchen i England, og de mange års erfaring kommer kunderne til gode. Når hele kontoret summer, og mange bolde er i luften, bevarer Jacob overblikket - dét er noget, kollegerne værdsætter.
Med sit gode humør, positive indstilling og indgående branchekendskab glæder Ghita dagligt vores mange kunder. I bagagen ligger mere end 15 års erfaring fra rejsebranchen, bl.a. som guide, i lufthavn og flere større rejsebureauer. Ghitas nye badeværelse i privaten er stadig på standby, drømmene suser i stedet rundt på Borneo den ene uge, Andalusien ugen efter. Eller hvad med en tur til Vestcanada i autocamper?
Lone har mere end 20 års erfaring i rejsebranchen, og de seneste 10 år har hun været hos Unitas Rejser, hvor hun har været i samtlige afdelinger. Lone elsker at rejse og benytter enhver lejlighed til det. Hun deler gerne ud af sine erfaringer, når hun arrangerer drømmerejser for vores mange kunder i individuel-segmentet.
Kim arbejder med Raptim billetter til humanitære og kirkelige organisationer, som er ét er Unitas Rejsers specialeområder. Effektivt, hurtigt og altid venligt betjener Kim vores mange kunder med favorable priser på billetter til alskens verdensdele. Kim bor i Silkeborg, men det er nu mest for at være tæt på Silkeborgs Superliga hold, som han er stor fan af.
Morten er Mr. Raptim - han mener, at Raptim og Unitas Rejser tilbyder den tætte og nødvendige kontakt til kunderne, som man kun får hos et mindre rejsebureau - samtidig med, at der er adgang til store og eksklusive kontrakter med de store flyselskaber, skræddersyet til at hjælpe dem, som hjælper verden.
Med mange års rejsebrancheerfaring i ryggen kom Charlotte i 2004 til Unitas Rejser. Charlotte fremtryller Unitas Rejsers mange flotte rejsebrochurer, ligesom hun sørger for at præsentere vores indholdsrige rejser i nyhedsbreve og på hjemmesiden. Ud over de mange øvrige marketing opgaver, tager hun også del i indkøb, produktion og salg.
Knud Erik er oprindelig uddannet købmand, og begyndte som direktør hos Unitas Rejser i 1985. Det er det, han kalder "i gamle dage!". I mellemtiden har rejsebranchen og Unitas Rejser udviklet sig meget. Knud Erik glæder sig dagligt over at være ansat i en dynamisk virksomhed med en loyal kundekreds, der betjenes af topmotiverede medarbejdere.
Inger har ansvar for økonomi og billetkontor. Hun har en lang karriere bag sig hos Unitas Rejser. Faktisk så lang tid, at hun har prøvet de fleste arbejdsopgaver i virksomheden. Hun er en vigtig del af sammenhængskraften, og kan besvare langt de fleste spørgsmål fra kunder og kolleger.
Alison er vores australske kollega, med erfaring fra rejsebranchen i London. Alison sidder i billetkontoret og udsteder billetter og øvrige dokumenter til brug på rejsen. Hun taler flydende dansk og sætter kulør på vores hverdag med sin baggrund fra "down-under".
Anita blev ansat i virksomheden som elev i 2010, og har i sit CV også en guideuddannelse stående. Den tætte og gentagne kontakt med kunder er det, som gør hele hendes arbejdsdag til noget specielt.
Maggie blev i 2010 ansat i Unitas Rejser som servicemedarbejder i flexjob. Maggie er oprindelig uddannet bygningsingeniør. Hun varetager alt fra post, bank og indkøb til et hav af ad hoc opgaver. Hun er hele virksomhedens blæksprutte, og nyder dagligdagen i en branche, hvor to dage aldrig er ens.