FAQ - ofte stillede spørgsmål

Hvad bliver vi oftest spurgt om? Ja, det får du svar på her - og forhåbentlig kan nogle af emnerne også hjælpe dig

Hvem kan benytte sig af Raptims billige billetter?

Alle som rejser for kirkelige- og humanitære organisationer, kan benytte sig af Raptims særlige aftaler om internationale flyrejser. Dokumentation for rejsens formål er nødvendigt.

Udsteder Unitas Rejser selv min billet?

Ja – Unitas Rejser er et autoriseret IATA rejsebureau med eget billetudstedelse og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening samt Rejsegarantifonden (nr. 128).

Hvornår det er bedst og billigst, at jeg booker min flybillet?

Prisen du får, hvad enten du ringer til Unitas Rejser, et andet rejsebureau eller søger på internettet, er et øjebliksbillede af pladssituationen på de valgte flyvninger. Med andre ord er der tale om en helt klassisk ”først-til-mølle”. Udgangspunktet er, at jo tidligere du er på banen, jo flere billige pladser har vi adgang til. Det er til din fordel. Det handler i bund og grund om at være i god tid med sine reservationer, når det er muligt. Er du lidt fleksibel med rejsedatoer eller valg af flyselskab, har vi bedre mulighed for at opnå en besparelse, der kommer dig til gode.

Men kan der ikke komme en lavere pris, hvis jeg venter?

Det kan vi desværre ikke gardere imod. Man kan naturligvis ærgre sig ved at have købt en billet, som to måneder senere kan købes kr. 500 billigere. Er prisen derimod steget kr. 500, ja så kan man jo glæde sig over at have gjort en god handel.

Tommelfingerreglen er: flyselskaber sætter sjældent prisen ned, hvis der ikke er en vis overkapacitet. Der er stor konkurrence til New York, Dubai og Bangkok, men meget mindre til Kigali, Bamako og Teguchigalpa.

HUSK. Modsat almindelige flybilletter fra internettet, behøver Raptim-billetter ikke at blive betalt indenfor 24 timer.

Kan jeg ændre min Raptim-billet?

Med en Raptim-billet i hånden går du ikke galt i byen. Raptim billetter kan nemlig ændres på datoerne. Nogle af dem ganske gratis, andre mod et fornuftigt gebyr. Billetterne kan under alle omstændigheder refunderes (gebyr varierer), så størstedelen af billettens pris ender tilbage hos dig/organisationen og ikke hos flyselskabet.

Vi er en gruppe – kan I hjælpe os?

Ja – det kan vi. Vores flygruppeafdeling arbejder sammen med flyselskaberne for at sikre, at I får den bedst mulige service, pris og betingelser. Og hotel, transfer og forsikringer hjælper vi også gerne med.

Tæller gruppedepositummet med i betalingen for hele rejsen?

Ja.

Kan jeg købe min rejseforsikring hos jer?

Ja - vi tilbyder også specialrabatter på rejseforsikringer. Når du bestiller din rejse gennem os, kan vi hjælpe dig med den rette type forsikring til den rette pris.

Kan jeg optjene bonuspoint med de forskellige flyselskaber på jeres specialaftaler/raptim?

Ja - de fleste af vores aftaler tillader dig at samle bonuspoint på præcis samme vilkår som almindelige billetter. Derudover er det muligt at optjene bonuspoint, der også kommer organisationen til gode. Kontakt os for yderligere information.

Hvad er reglerne for bagage?

Hvert enkelt flyselskab har regler for hvor meget bagage, man må medbringe. Kontakt evt. luftfartselskabet for specifikke regler. På hovedparten af Raptim-billetterne får du ekstra bagage med uden ekstra omkostninger - kontakt os for at høre mere. 

Tilbyder Unitas Rejser 24-timers vagttelefon?

Ja, ved akutte behov uden for vores åbningstider kan I ringe til vores nødtelefon, der er betjent af vores egne rejsekonsulenter.

Hvor kan jeg få den rette rådgivning?

Vores team af rejsespecialister hjælper dig med at finde den med fordelagtige pris og rute - så den passer bedst i forhold til netop dine ønsker og behov. Kontakt os på telefon eller e-mail - hvad der passer dig bedst.

Morten Pedersen | Unitas Rejser

Få gratis råd til rejseplanlægningen

Tag en snak om din rejse med Morten Pedersen. Ring på tlf.: 8723 1232