Tanzania med Danmission

Rejsebeskrivelse

Danmission vil gerne indbyde jer til at deltage i en studietur til Tanzania. Danmission har arbejdet i ELCT (Den Evangliske Lutherske kirke i Tanzania) siden 1948. Danmission har en lang tradition for at lave besøg med udveksling, der går begge veje. Med denne tur vil vi gerne udbygge dette fælleskab og følgeskab. Vore værter er ELCT i tre af de stifter vi samarbejder med: Karagwe stift, Nordvest stiftet og stiftet Øst for Victoriasøen.

Rejseleder på turen er Else Højvang, som har arbejdet som missionær, som udsendt af DMS/Danmission til Nordveststiftet og Karagwe stift i mere end 27 år. Else har derfor stort kendskab til de lokale forhold.

På turen får vi indblik i levevis og vilkår for de lokale mennesker, natur, kultur, kirke. Vi vil opleve at møde mennesker på landet og i byen, se landets flotte natur, få indblik i menneskers levevilkår tæt på, når vi besøger dem i deres hjem, besøge forskellige arbejdsgrene af kirkens arbejde, samfundsudvikling, uddannelse, sundhed, omsorg, kirkeliv, kirkeudvikling, deltage i gudstjenester, møde regeringens lokale ledelse, skolen osv.

Mennesker er på mange måder de samme indeni, vi har drømme, håb og de bedste ønsker for vore børns fremtid, men vilkårene er forskellige fra Danmark. Vi får mulighed for samtaler med de mennesker vi møder på vor vej, så vi bliver klogere på livet og hvordan det leves og opleves i Tanzania. Tag billeder med af din familie og dine omgivelser med, så du også kan dele dit liv med dem du møder.

Vi skal også møde Danmissions missionærer Anna-Marie Launstein og Louis William Møllerfors (Louis er landekoordinator) i Karagwe, Anne Marie Wemmelund, som har været mere end 50 år i Tanzania i Bukoba i Nordveststiftet, Kirsten og Peter Buck i Mwanza i stiftet Øst for Vitoriasøen samt en del voluntører undervejs.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (14 dage)

    Lørdag den 2. februar
    Møde i Billund Lufthavn kl. 04.00. Afrejse kl. 06.00 med KLM, med mellemlanding i Amsterdam. Amkomst i Entebbe Lufthavn i Uganda kl. 22.25. Her venter rejseleder Else Højvang jer i lufthavnen. Overnatning på Entebbe Flight Motel, 5 km. fra lufthavnen.

    Søndag den 3. februar
    Efter morgenmaden kører vi med Joseph i hans bus fra Entebbe gennem Kampala, Masaka og Mbarara og nyder at iagttage, by og landsbyliv, flotte landskaber undervejs til grænsen ved Kikagata/Murongo, hvor vi krydser grænsen til Tanzania.
    Her modtages vi af kirkens 3 landcruisere og kører de sidste 55 km til Kyerwa. Her ankommer vi omkring mørkets frembrud.
    Vi skal her bo 4 dage på provstiet gæstehus Tumaini, hvor provsten Yared Wakami byder velkommen.

    Mandag den 4. februar
    Besøg i Kyerwa landsby - kirken, skolen, byens småbutikker og tinminen, som ligger på nabobjerget. Om eftermiddagen vil vi besøge en menighed, have gudstjeneste og høre om hvordan de arbejder. Vi vil også møde Fredrick Ferdinand, som fortsætter programmet for søndagsskole, kvinde- og mande arbejde samt forvalterskab i 3 provstier, som han startede sammen med Else Højvang i 2013.

    Tirsdag den 5. februar
    Besøg i MAYAJA – FAP samfundsudviklingsprojektet, som Else Højvang var med til at starte i 2007. Efter frokost skal vi ud og besøge familier i provstiets menigheder, så vi kan få indblikket i familielivet og få lejlighed til at snakke med nogen på nært hold. Få et indblik i hvad man dyrker i markerne, hvor man får mad og vand fra osv. Vi skal overnatte hos familierne – to og to sammen til næste dag.

    Onsdag den 6. februar
    Ved 12-tiden bliver man hentet hos familierne, og vi kører hjem til Kyerwa og udveksler erfaringer. Eftermiddagen er fri – her kan man sidde i græshytten og drikke kaffe, læse en bog eller gå en tur i bjergene omkring Kyerwa

    Torsdag den 7. februar
    Efter morgenkaffen siger vi farvel til Kyerwa provsti. På vejen skal vi besøge kommunekontoret og høre om hvordan landets administration fungerer. Så går turen videre til Kirkens institutioner i Nkwenda – Håndværker og landbrugsskolen, Bibelskolen og Diakonisseskolen Tumshubile, som også driver en grundskole fra 1. - 7. klasse. Videre til Kayanga, hvor vi overnatter 2 nætter på kirkens hotel. Ved aftensmaden vil vi møde Danmissions udsendte Anna-Maria Launstein og Louis Möllerfors.

    Fredag den 8. februar
    Besøg på stiftets kontor i Lukajange, hvor vi hilser på stiftets ledelse. Her skal vi høre lidt om diakoniarbejdet, se hvor Anna-Marie og Louis bor samt besøge programmet for Søndagsskole, kvinder og forvalterskab, som Anna-Marie arbejder med.

    Lørdag den 9. februar
    Efter morgenmaden forlader vi hotellet, men inden vi kører ud af Kayange besøger vi ACP (AIDS kontrol programmet). På vej ned af bjerget fra Karagwe besøger vi det sidste skud på stammen af alle kirkens tiltag – Landbrugsuniversitetet, som forhåbentlig starter i oktober 2018. Vi skal også besøge en grundskole KATEMPRIS med ny pædagogik startet af Anne Juel og Brighton Katabaro. Frokost på Bukoba Hotel, hvor vi skal bo i 2 nætter. Her håber vi Anne Marie Wemmelund, som har været i Bukoba i mere en 50 år vil tage imod os. Om eftermiddagen vil der være fri – til evt. at gå en tur langs Victoriasøen eller gå på byens marked og handle lidt.

    Søndag den 10. februar
    Denne dag vil gå til Ntoma, hvor Else Højvang boede de første 14 ½ år. Gudstjeneste i kirken i Ntoma. Besøge VETA skolen, hvor der undervises i hotel servicefag, syning, landbrug osv., her får vi frokost. Herefter besøges kirkens spædbørnshjem, hvor mange voluntører udsendt af Danmission gennem tiden har været med til at passe børnene.  Vi skal også besøge Kailembo familien, som inviterede Else ind som deres datter i 1993.

    Mandag den 11. februar
    Her skal vi besøge 2 af kirkens programmer. Kirkens konfliktsøsningsprogram samt Tumaini center – et sted, hvor man arbejder med gadebørn. Hen under aften skal vi besøge familier i deres hjem, så vi kan se hvordan folk i byen lever.

    Tirsdag den 12. februar
    Om morgenen afgang fra hotellet til lufthavnen, hvor vi skal med fly til Mwanza. Her kører vi til Sct. Dominic Pastoral centre, hvor vi skal bo 2 nætter. Derefter vil der være velkomst på stiftskontoret. Om eftermiddagen skal vi besøge The Big Rock med en fantastisk udsigt ud over Victoriasøen samt byens nye indskøbscenter Rock City mall.

    Onsdag den 13. februar
    Dagen starter med morgenandagt sammen med kirkens medarbejdere på hovedkontoret. Derfra skal vi besøg en fortalerkomite og efterfølgende Nyakato Bible college, hvor Kirsten og Peter Buck arbejder. Senere på dagen skal vi besøge et sundhedscenter. Den sidste dags aftensmad skal vi nyde på en af byens gode restauranter lige ned til Victoriasøen – en pragtfuld udsigt med god mad og gode mennesker.

    Torsdag den 14. februar
    Om formiddagen skal vi besøge Bukumbi menighed.
    Efter frokost skal køre i lufthavnen kl. 14.30. Afgang fra Mwanza kl. 17.25 med fly til Dar es Salaam. Kl. 23.55 afgang med KLM mod Billund, via Amsterdam.

    Fredag den 15. februar 
    Ankomst i Billund kl. 9.50.

     Tanzania med Danmission. Unitas Rejser

    Tanzania med Danmission. Unitas Rejser

    Tanzania med Danmission. Unitas Rejser

    Tanzania med Danmission. Unitas Rejser

    Tanzania med Danmission. Unitas Rejser

  • Praktiske informationer

    Tilmelding
    Tilmelding til Unitas Rejser pr. mail unitas@rejser.dk
    Spørgsmål til rejsens indhold og lokale forhold kan de rettes til rejseleder Else Højvang på tlf. 5069 8442 eller email: elsehojvang@gmail.com.

    Forberedelsesdag
    Lørdag d. 24. november 2018 i Vridsted Sognehus, Dåsbjergvej 2, 7800 Skive 

    Genbesøg
    I forbindelse med denne tur, hvor vore samarbejdspartnere har været værter for os vil vi gerne invitere 3 Tanzanianere til Danmark på genbesøg i efteråret 2019. Vi forventer at I vil være værter for dem, når de kommer til Danmark. Vi taler mere om dette samt hvad programmet kan indeholde på planlægningsdagen.

    Pas og visum
    For danske statsborgere med dansk pas gælder følgende krav for opnåelse af indrejsetilladelse: Pas skal være gyldigt min. 6 måneder efter hjemrejsedato. Der skal søges visum til Uganda og Tanzania. 

    Læs mere om visumregler til Tanzania - klik her
    Læs mere om visumregler til Uganda - klik her

    Mere information om dette på forberedelsesdagen.

    Rejseforsikring
    Da rejsen er udenfor Det blå sygesikringskorts dækningsområdet, kræver vi, at du har en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os, dit forsikringsselskab samt policenummer.
    Unitas Rejser tilbyder Gouda Rejseforsikring og Gouda Afbestillingsforsikring.

    Vaccinationer og malariaforebyggelse
    Ved ansøgning om visum til Uganda, er der krav om vaccination mod gul feber. Ved indrejsen til Tanzania, er der ikke nogle generelle krav om vaccine. 

    Vi anbefaler at kontakte egen læge, Rejsemedicinsk klinik i Århus eller Odense eller Statens Serum Institut i god tid inden afrejse for oplysning om evt. særlige krav eller anbefalinger af vaccine.

    Læs om anbefalingerne for Tanzania på Statens Serum Instituts hjemmeside - Klik her
    Læs om anbefalingerne for Uganda på Statens Serum Instituts hjemmeside Klik her

    Forlængelse af rejsen (tilvalg)
    For de, der er interesseret kan rejsen forlænges med safari i en Tanzanias berømte nationalparker Serengeti eller Ngorongoro. Bestig Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro eller tag på en eksotisk badeferie på Zanzibar. Kontakt Unitas Rejser for et tilbud efter jeres ønske.

    Forbehold
    Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet. Der kan forekomme ændringer i rækkefølgen eller enkelte programpunkter. Ligeledes kan enkelte programpunkter falde ud hvor lokale forhold gør dette nødvendigt. 

    Klima
    Klimaet svarer til dansk sommervejr, når det er allerbedst. Normalt er det tørtid i februar, men klimaforandringerne spiller også ind for vejrforholdene i Tanzania. En sammenklappelig paraply kan være en fordel at have med. Husk en trøje til morgen og aften hvor det kan være køligt. Der kommer mere information om påklædning på forberedelsesdagen.

    Bevægelse og mobilitet
    Rejsen foregår i varieret terræn med forskelligt underlag, niveauforskelle mv, og egner sig for selvhjulpne godt gående.

    Yderligere oplysninger
    Ønsker du en uddybende beskrivelse eller har du spørgsmål til rejsen, er du altid velkommen til at kontakte rejseleder Else Højvang på tlf. 5069 8442 eller email: elsehojvan@gmail.com.

     Almindelige betingelser
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling, se PDF’en her
    Det tilhørende ”Standardoplysningsskema B” her.

  • Priser

    Pris pr. person: 15.800,-

    Depositum på 15% af rejsen pris kr. 2.370,- pr. person betales ved bestilling af rejsen. Restbeløbet betales senest 60 dage inden afrejse. 
    Beløbene indbetales ifølge den tilsendte faktura fra Unitas Rejser. 

    Bemærk depositum refunderes ikke ved afbestilling af rejsen.

    Prisen inkluderer:

    • Flyrejse Billund – Amsterdam - Entebbe // Dar Es Salam – Amsterdam - Billund med KLM
    • Indenrigsflyvninger Bukoba-Mwanza samt Mwanza - Dar es Salaam
    • Transport ( kørsel) fra Entebbe til den Tanzanianske grænse og rundt i Tanzania
    • Overnatninger (primært på kirkens gæstehuse og hoteller) (enkelte steder vil der mod ekstrabetaling kunne tilkøbes enkeltværelse – dette bestilles ved forberedelsesmødet)
    • Måltider - Morgenmad, frokost og aftensmad
    • Visum til Uganda og Tanzania
    • Bidrag til genbesøg

    Prisen inkluderer ikke:

    • Drikkevarer
    • Drikkepenge
    • Gaver til familier vi skal besøge samt ved indsamlinger.
    Bestil rejse

Kort

Medlem af

Top