Sverige_Stockholm_GamlaStan

Skole- og studierejser

til Europa

Europa er et populært rejsemål for mange skoleklasser, der skal på studietur. De fleste lande kan nås på en overkommelig bustur, og så byder Europa på en række historiske og kulturelle oplevelser, som eleverne kender fra skolebøgerne.

Vi arrangerer skole- og studierejser til de fleste europæiske lande, uanset om I rejser med bus, tog eller fly.

Selvom Europa er tæt på rent geografisk, vil I kunne opleve kulturer, som er meget anderledes end den danske. Hvis I vil helt ind under huden på de lokale og mærke, hvordan det er at bo og leve i det land, I besøger, kan vi anbefale besøg på en skole eller andre aktiviteter, som sætter jer i kontakt med de lokale. Vi kan ligeledes hjælpe med at finde aktiviteter, som passer til et eller flere linjefag, som I ønsker at udforske på turen.

Besøg f.eks. en af Europas mange storbyer. Barcelona er populær for sine enestående gamle bygninger, for Gaudís spektakulære værker og for den smukke sandstrand, som omkranser byen. Går turen til Rom, kan I udforske fortidslevn fra Romerrigets storhedstid eller besøge Peterskirken og hovedsædet for den romersk-katolske kirke i Vatikanet.

I kan også besøge London, Berlin, Budapest, Krakow eller Paris og opleve det pulserende storbyliv, hvor forskellige kulturer lever side om side, og hvor oplevelserne står i kø for at blive udforsket. Vi kan desuden arrangere besøg på museer, entre til seværdigheder og underholdning i særklasse.
I kan også være aktive på en skirejse eller en adventuretur. Vores skieksperter sidder klar til at guide jer til jeres næste skirejse til Sverige, Norge og Østrig. Står der i stedet adventure på programmet, kan vi anbefale en tur til Tjekkiet, Polen, Italien, Frankrig eller England.

Vi tilbyder også  rejser med fokus på forskellige linjefag. I kan fx. udforske gastronomi, historie og billedkunst i Frankrig, Italien og Spanien, kristendom/religion i Israel-Palæstina, Jordan, Tyrkiet m.fl. I kan også udforske mulighederne for scenekunst i en af hovedstæderne f.eks. i Madrid, London og Paris, hvor musicals, danse- og teaterstykker er i overflod.

Uanset om I er til underholdning, kultur, religion, action eller storby, sidder vores specialister klar til at hjælpe med at arrangere jeres næste skolerejse eller studietur.

Vis mere Vis mindre
Tema
Transportform
Array

Vidste du?

Når du rejser med Unitas, støtter du børn og unge i Danmark. Vi er nemlig ejet af KFUM og KFUK i Danmark, og vores overskud går til deres arbejde med at styrke trivslen for danske børn og unge.