Præstestudierejse til Armenien

Rejsebeskrivelse

Tag med til et fantastisk land i den sydlige del af Kaukasus, som emmer af historie og gode oplevelser. Armenien bærer titlen som ’Det første kristne land’, da det i år 301 e.Kr indførte kristendommen som statsreligion. Det blev udgangspunktet for en stor og religiøs kulturarv, der ses og opleves ved de gamle kirker og klostre, man møder på rejsen gennem landskabet. Armenien bærer også på en historie om stridigheder med nabolandet Aserbajdsjan og en tragisk fortid fra det tyrkiske folkedrab i 1915. En dansk kvinde, Karen Jeppe fra Gylling, ydede en legendarisk indsats i Armenien i denne periode, hvor hun var med til at redde mange menneskeliv.

Armenien er et smukt land med store sletter, høje bjerge og den fantastiske Sevan-sø. Afstandene er ikke så store, så det er muligt at overnatte på samme hotel i Jerevan de fleste nætter. En rejse til Armenien byder på besøg i mange gamle kirker og klostre, men vi ser også det moderne land. Hovedstaden Jerevan er en moderne storby med mange forskellige museer og mindesmærker. Museet for gamle skrifter og mindesmærket for folkemordet i Armenien er begge et besøg værd. Byen har også mange caféer, som byder på både lokale og internationale retter.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (6 dage)

    Dag 1: Udrejse
    Vi flyver fra København sidst på eftermiddagen. Vi har flyskift undervejs, inden vi flyver mod Jerevan (-/-/-)

    Dag 2: Ankomst til Jerevan, byrundtur
    Vi lander i Jerevan tidligt om morgenen, og efter at vi har fået vores bagage, kører vi til hotellet. Her bliver der tid til et lille hvil inden morgenmaden.
    Derefter tager vi på en byrundtur, hvor vi bl.a. ser Republik-pladsen, operahuset, Parlamentet, parkanlægget Cascade samt monumentet 'Mayr Hayastan "(Mother Armenia). Herfra kan vi nyde panoramaudsigten over Jerevan og Ararat-bjerget. Derefter besøger vi Matenadaran - institut for gamle manuskripter. Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen besøger vi først Nationalhistorisk Museum. Derefter går turen videre til Tsitsernakaberd – mindested og museum for det armenske folkedrab i 1915. Om aftenen spiser vi aftensmad sammen. (M/F/A)

    Jerevan. Armenien. Unitas Rejser

    Dag 3: Khor Virap klosteret, Noravank klosteret og markedet Vernissage
    Efter morgenmad på hotellet kører vi mod syd for at besøge det historiske kloster, Khor Virap, et vigtigt pilgrimssted tæt på den tyrkiske grænse. Her var Georg Lysbæreren fængslet i 13 år, før Armenien indførte kristendommen som landets religion i 301 e.Kr. Fra klosteret kan du nyde en betagende udsigt over det majestætiske sneklædte Ararat-bjerg og ud over Ararat- dalen.

    Vi fortsætter til Noravank klosteret - juvelen i den middelalderlige armenske arkitektur. Klosteret ligger i en fantastisk kløft og er bygget i en perfekt harmoni med den omgivende natur. Vi spiser frokost på restaurant.

    På vej tilbage til Jerevan gør vi et stop ved vinfarmen, Areni Winery, for at smage armensk vin. Om eftermiddagen er det tid til at besøge Vernissage - et ’open-air’ kunstmarked, som kun har åbent i weekenden. Vi spiser aftensmad på en restaurant i byen. (M/F/A)

    Khor Virap. Armenien. Unitas Rejser

    Dag 4: Echmiadzin, Zvartnots-katedralen, Garni og Geghard klosteret
    I dag skal vi besøge katedralen, Echmiadzin - det hellige sæde for Den Armenske Kirkes patriark. Armenien var det første land til at vedtage kristendommen som statsreligion i 301 e.Kr. Katedralen blev bygget i år 303 på stedet, hvor et hedensk tempel tidligere havde ligget. Vi besøger også St. Hripsime Church og ruinerne af katedralen i Zvartnots, begge fra det 7. århundrede og på UNESCOs verdensarvsliste. 

    Derefter kører vi til Kotaik regionen. Vi gør et stop ved et udsigtspunkt, hvor vi kan nyde udsigten til Ararat-bjerget og Jerevan.  Vi spiser frokost i en landsby, hvor vi også får demonstreret – og måske selv prøvet – hvordan det armenske brød ’lavash’ bliver lavet.  Frokosten består af nybagt brød, hjemmelavet ost og krydderurter.

    Vi fortsætter til byen Garni, hvor vi besøger resterne af det hedenske tempel, som blev bygget i det 1. århundrede. Også her ser vi en bygning, som danner en perfekt harmoni med naturen. Inden vi kører tilbage til Jerevan, besøger vi Geghard-klosteret, som er hugget ind i en klippe. Vi spiser aftensmad sammen på en af Jerevans restauranter. (M/F/A)

    Garni. Armenien. Unitas Rejser

    Dag 5: Sevansøen, Noradus kirkegården og Goshavank
    I dag er der en heldagsudflugt nord-øst for Jerevan, til Sevan-søen, Armeniens smaragd. Denne indsø ligger 2.000 meter over havets overflade og regnes for en af de højest beliggende søer i verden. Ved søens bred ligger Sevanavank klosteret, som vi får anledning til at se.

    Vi fortsætter til den smukke og bjergrige Dilijan-region. Her ligger Goshavank klosteret, som blev bygget mellem det 11. og 13. århundrede. Vi spiser frokost på en restaurant, inden vi kører til Noradus kirkegården for at beundre de gamle gravstene - et minde fra en stolt armensk middelalderkultur. Derefter kører vi tilbage til Jerevan, hvor vi spiser aftensmad sammen, inden vi skal sove den sidste, korte nat i Jerevan. (M/F/A)

    Sevan. Armenien. Unitas Rejser

    Dag 6: Afrejse fra Jerevan
    Vi flyver tilbage til København. Der er mellemlanding og flyskift undervejs. (-/-/-)

  • Praktisk information

    Måltider
    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Klima
    Der kan forventes temperaturer på cirka 20 - 25 °C om dagen.

    Pas, visum og forsikringer
    Alle rejsende skal have et pas, som er gyldigt mindst 6 måneder efter forventet hjemkomst. Danske statsborgere, som opholder sig i Armenien mindre end 180 dage, skal ikke have visum.

    Det anbefales at tegne en rejseforsikring. Dette kan gøres samtidig med tilmeldingen hos Unitas Rejser.

    Drikkepenge
    Mange steder er der tradition for at betale drikkepenge til lokale guider og chauffører. Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge på for eksempel restauranter, som man bør følge og respektere. Hvis måltiderne er inkluderede i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet.

    Forbehold
    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet fra rejsen blev købt til den finder sted. Det aktuelle program fremsendes sammen med de endelige rejsepapirer. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

    Almindelige betingelser
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

  • Priser

    Pris
    Pr. person (præst / rejseansvarlig): Kr. 5.500,-
    Pr. person (rejsefælle): Kr. 8.000,-

    Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.

    Beløbet for én person refunderes, såfremt der arrangeres en grupperejse til i 2019 eller 2020, hvor Unitas Rejser er teknisk arrangør. Vælger to eller tre personer at arrangere en tur i fællesskab, refunderes tilsvarende halv- eller tredjedelen af studierejsens grundpris pr. person.

    Sponsoreret pris
    Den favorable pris skyldes, at rejsen er sponsoreret af henholdsvis vores samarbejdspartnere og Unitas Rejser.

    Deltagere
    Denne studierejse er fortrinsvis tiltænkt præster samt andre nøglepersoner, der ønsker at arrangere sognerejser til Armenien, og som kan samle en gruppe. Ved bestilling af rejsen skal et ansøgningsskema udfyldes og fremsendes til os, før vi kan give endeligt tilsagn om din/jeres deltagelse. Send os gerne en mail på rejser@unitas.dk. Du vil dernæst få tilsendt et ansøgningsskema.

    Prisen inkluderer
    • Dansk rejseleder
    • Flytransport København – Jerevan inkl. flyskift t/
    • Bustransport
    • 5 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet
    • 4 x morgenmad, 4 x frokost og 4 x aftensmad
    • Udflugter og entréer ifølge program
    • Engelsktalende guide
    • Bidrag til Rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke
    • Drikkevarer
    • Entréer og transport til aften- og fridagsprogram
    • Forsikringer

    Eventuelle tillæg
    • Enkeltværelse kr. 1.000,- (begrænset antal)
    • Sygdomsafbestillingsforsikring 6  %
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson) kr. 683,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson over 70 år) kr. 1.011,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) kr. 1.714,-

    Helbredserklæring skal sendes til Gouda for rejsende o/70 år.
    Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne.

    Bestil rejse

Kort

Tyskland

Præstestudierejse til Oberammergau

Afrejse
Kr. 5.000 Læs mere
Israel-Palæstina

Præstestudierejse til Israel-Palæstina

Afrejse
Kr. 6.500 Læs mere

Medlem af

Top