Inkluderet i prisen

Dette er med i rejsen

  • Transport i egen langtursbus
  • 3 overnatninger på hostel
  • Indkvartering i flersengsværelser
  • Morgenmad
  • Adgang til 24 timers nødtelefon
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Klimakompenseret transport

Dette er ikke med i rejsen

  • Enkelt- og dobbeltværelser
  • Bus til rådighed under opholdet
  • Øvrig forplejning
  • Forsikringer

Studietur til København

  • Adventure/friluft
  • Gastronomi
  • Historie
  • Kunst, design og håndværk
  • Naturfag
  • Social ansvarlighed
  • Virksomhedsbesøg

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Danmarks hovedstad med verdensberømte seværdigheder
  • Cykelafstand til det meste
  • Mulighed for alt fra virksomhedsbesøg til adventure
  • Emner som bæredygtighed og social ansvarlighed

Rejsebeskrivelse

København er Danmarks hovedstad, og storbyen har et væld af muligheder for aktiviteter, der især kan være relevante for studieture. Byen er kendt for sine verdensberømte seværdigheder som bl.a. Den Lille Havfrue og Amalienborg Slot, der er hjem for Dronning Margrethe II. På Amalienborg er det hver dag ved middagstid muligt at opleve vagtskiftet med den kongelige garde.

I København findes forlystelsesparkerne, Bakken og Tivoli, som er blandt verdens ældste. Byen byder desuden på zoologisk have, spændende museer, Operaen, kanaler og mange hyggelige, grønne områder. Næsten alle ovennævnte attraktioner er mulige at komme til på cykel, med offentlig transport eller med hop-on/hop-off transportforme, der både byder på sightseeing med bus og båd.

Det er i København også muligt at få studierelevante besøg og emner som bl.a. bæredygtighed, social ansvarlighed og virksomhedsbesøg inkluderet i opholdet. Det er fx muligt at komme på spændende rundvisninger med tidligere eller nuværende socialt udsatte mennesker eller et besøg i FN-bygningen.

Skal pulsen op, byder København også på mange muligheder indenfor bl.a. mountainbiking, klatring og skiløb.

Vis mere Vis mindre

Priseksempel med bus
Pris pr. person v/52 personer fra

1.075 kr.

Transportmuligheder: bus og tog

Klimakompenseret transport
Læs mere

Lad mig hjælpe med at skræddersy jeres rejse

8723 1245 jh@unitas.dk

Temaer på denne rejse

  • Adventure/friluft

    High Rope Park og teambuilding

    Prøv kræfter med verdens største high rope park, hvor I klatrer rundt på 28 forskellige og udfordrende reb-aktiviteter, med rappelling, balanceøvelser, frit fald, team building og samarbejdsøvelser. Det hele foregår i og omkring B&W’s gamle værftshaller på Refshaleøen – i op til 50 meters højde.

    Ungdomsøen

    På Ungdomsøen ved indsejlingen til Københavns Havn på det gamle Middelgrundsfort har I mulighed for at prøve kræfter med utallige aktiviteter på de godt 70.000 kvm, der er fyldt med gange, spisesale, gamle kanonstillinger, kroge, skråninger, hemmelige rum og en helt masse andet. Aktiviteterne spænder om alt fra orienteringsløb, foto-safari, Ø-stratego til spændende rundvisninger i det gamle søfort. Der er mulighed for overnatning på Ungdomsøen i enten telte, shelters eller sovesale, så I kan nyde solopgangen over Sverige og solnedgangen bag Københavns Havn.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Gastronomi

    Workshop om “skæve” grøntsager

    En tredjedel af vores fødevareproduktion ender i skraldespanden. Samtidig går de ressourcer, som bruges til fødevareproduktion, tabt; vand, elektricitet, arbejdskraft og penge. Dette bidrager i væsentligt grad til klimaændringer. Denne workshop sætter fokus på de ”skæve” grøntsager og på frugt og grønt, der ellers ville være smidt ud.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Historie

    Arbejdsmuseet

    Oplev 1950’ernes København, træd ind i tv-serien Krønikens hverdag. Eller besøg familien Sørensen, tre generationer af ufaglærte københavnere fra 1885 til 1990. Fornem stemningen fra utallige fagforeningsmøder i Arbejderbevægelsens fredede møde- og festsal, og se industriarbejdets udvikling fra industrialiseringen i midten af 1800-tallet til i dag.

    Frilandsmuseet

    Et af de største og ældste frilandsmuseer i hele verden. Museet huser mere end 50 originale gårde, møller og huse fra perioden 1650-1940 – alt sammen fordelt på et stort areal, og de er blevet genopbygget med omliggende haver og landskaber. Få et autentisk indtryk af historien og besøg de fuldt møblerede hjem hos bonden, landsbyens væver eller den velhavende møller.

    Krigsmuseet (Tidligere Tøjhusmuseet)

    Kom helt tæt på Danmarks krige. Rejs med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforsk historierne om 21 danske krige de sidste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.

    Mosede Fort:

    Rejs 100 år tilbage i tiden, hvor verdenskrigen raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark er på kanten af krig og må kæmpe for sin neutralitet. Der bliver gravet skyttegrave, lagt miner ud og ydet humanitær indsats. Den danske velfærdsstat bliver født, da politikerne griber ind for at holde befolkningen samlet, alt imens gullaschbaroner tjener styrtende med penge på krigen.

    Nationalmuseet

    På Nationalmuseet kan man følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Kunst, design og håndværk

    Designmuseum Danmark

    Gå på opdagelse i én af verdens største samlinger af dansk design og oplev værker af ikoner som Finn Juhl, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Verner Panton and Hans J. Wegner. Samlingen rummer alt fra glas, keramik, plakatkunst og industrielt design til mode og tekstil.

    Glyptoteket

    Glyptoteket er placeret i Københavns centrum og har en imponerende samling af antik kunst, foruden udsøgte franske og danske værker fra det 19. og 20. århundrede. Museet blev stiftet i 1888 og har en fast samling på ca. 10.000 moderne og antikke kunstværker.

    Statens Museum for Kunst

    Statens Museum for Kunst ligger i hjertet af København og rummer mere end 700 års kunst og kunsthistorie, der udfolder sig gennem udstillinger, rundvisninger, kreative værksteder, film, performances og meget andet.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Naturfag

    Statens Naturhistorisk museum

    I Palmehuset i Botanisk Have kan man opleve eksotiske og sjældne planter, som vokser i forskellige tropiske og subtropiske miljøer. Den historiske have er også et levende museum og hjem for Danmarks største, levende samling af planter med omkring 11.000 arter.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Ski

    Copenhill

    Stå på ski og snowboard ned ad Copenhill med udsigt over København! Stedet er kendt som Københavns epicenter for “urban mountain sport”. Om I er nybegyndere eller erfarne på pisten gør ikke forskellen. Der er lidt til enhver smag, da den øverste del af skibakken er karakteriseret som en sort/rød pist, mens den midterste og nederste del er karakteriseret som en blå/grøn pist. Derudover er der også en slalom bane og freestyle park samt mulighed for hiking og klatring.

    Vis mere
    Vis mindre
  • Social ansvarlighed

    Byvandring med socialt udsatte

    På byvandring med Gadens Stemmer får I historier fra samfundets skyggesider. Guiden tager jer med på en gåtur i nogle af Københavns brokvartere eller Indre By, fortæller sin personlige historie om opture og nedture og viser steder, der har (haft) en særlig betydning for hans eller hendes liv. I vil få de ærlige beretninger om, hvordan man kan gå fra et ”normalt” liv til at ende som hjemløs på gaden og til igen at komme videre med sit liv med hjælp fra de organisationer og projekter, som arbejder for og med hjemløse og socialt udsatte. Guiderne i Gadens Stemmer har alle en unik og barsk livshistorie fra kanten af samfundet: Om hjemløshed, stofmisbrug, alkoholisme, kriminalitet og psykisk sårbarhed.

    Bæredygtig gåtur i København

    Denne 2 timers gåtur er et mix af klassiske seværdigheder og skjulte perler. Turen relaterer sig til historie og kultur og har de 3 søjler indenfor bæredygtighed som sit fundament. Det vil sige det sociale, det økonomiske og det miljømæssige. Desuden berøres Verdensmålene ved hvert stop. Man vil opleve at høre om demokrati og velfærdsstaten, Christiansborg, Bibliotekshaven, plastikforurening, cirkulær økonomi, grønne områder, mad og affald samt opleve den legende by.

    FN Byen

    Den 8-fingrede bygning i Nordhavnen i København er en af Skandinaviens mest bæredygtige bygninger. Det unikke design reflekterer indbyrdes kommunikation og samarbejde. Få en en guidet tur rundt i FN Byen og lær om, hvordan FN arbejder samt FN Byen selv. Der er desuden mulighed at modtage oplæg fra og om bl.a. følgende grene af FN: UNHCR (FN’s Flygtningehøjkommissariat), UN WOMEN (Ligestilling mellem kønnene) og WFP (FN’s Fødevareprogram)

    Fremtidens bæredygtige hovedstad

    Oplev en hovedstad der sigter mod at blive verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025. Hvad betyder det at blive CO2 neutral og hvorfor er byernes klimaplaner vigtige, når vi snakker om klimaforandringer? Disse spørgsmål og mange andre vil blive besvaret på denne 2 timers cykeltur, hvor I får mulighed for at opleve København fra en ny vinkel og samtidig opnå viden om Københavns bæredygtige tiltag, grønne områder og klimaplan. På turen vil I opleve grønne tage, cykelbroer, grøn arkitektur, vindmøller, hvordan byen tilpasses til fremtidens vejr og meget mere!

    Vis mere
    Vis mindre
  • Virksomhedsbesøg

    DB Cargo Scandinavia

    Spændende besøg på Deutsche Bahn’s (DB) terminal i Høje Taastrup, hvor I både bliver introduceret til de enorme lager- og logistikløsninger, der ligger bag selskabets operationer, samt får et indblik i deres arbejde med at blive en af verdens førende grønne logistikudbyder. I vil få lejlighed til både at høre om det daglige arbejde på stedet, se omladepladsen hvor containere og trailere flyttes af og på togvognene, samt få et oplæg om arbejdsgangene.

    Vis mere
    Vis mindre
Vis alle

Forslag til rejseplan

Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til København KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.

Dag 1 – Afrejse

Ankomst til København
Indkvartering
Fremtidens bæredygtige hovedstad

Dag 2

Aktiv dag på Copenhill (ski og/eller klatring)
Reffen – Copenhagen Street Food

Dag 3

Byvandring med socialt udsatte
Krigsmuseet
Tivoli

Dag 4 – Hjemrejse

Tjek ud og pakning af bus
Kanalrundfart
Den Lille Havfrue
Afgang fra København

Se alle dage
FN-byen
Marmorkirken
Operahuset
Indgang til Tivoli
Vor Frue Kirke
Christiansborg

Indkvarteringer

I København kan I vælge mellem flere forskellige indkvarteringsmuligheder både i centrum og uden for byen. Nedenstående er blot et udsnit af de muligheder, der findes.

Generator København

  • Central beliggenhed lige ved siden af Kongens Nytorv
  • Chillout-områder og pétanque bar
  • Cykeludlejning

Urban House Copenhagen by MEININGER

  • Beliggende på Vesterbro
  • Få minutters gågang til centrum og hovedbanegården
  • Mere end 870 senge fordelt på flere flersengsværelser
Danmark_København_Danhostel_UdsigtNY

Danhostel Copenhagen City

  • Over 17 års erfaring med grupperejser
  • Central beliggenhed ved Langebro på H. C. Andersens Boulevard
  • Store, rummelige værelser med op til 10 senge

Har I særlige ønsker til indkvartering, så tag fat i os, og vi undersøger mulighederne.

Når du rejser med Unitas, støtter du børn og unge i Danmark. Vi er nemlig ejet af KFUM og KFUK i Danmark, og vores overskud går til deres arbejde med at styrke trivslen for danske børn og unge.

Unitas Rejser
Foto: Charlotte Hyldgaard Christensen
Nu hvor du er nået så langt her

Skal vi så ta’ en snak?


Lignende rejser