Pilgrimsrejse - I Frans af Assisi's fodspor

Rejsebeskrivelse

18. - 25. maj 2019: En pilgrimsrejse er en fordybelsesrejse, hvor man forlader det kendte for at drage ind i det ukendte. På denne rejse i Frans’ fodspor skal vi møde den franciskanske spiritualitet, der midt i en kompliceret verden taler om enkelhed og enfoldighed - og om inderlighed; franciskanerne har en evne til at rumme livet, som det er, med både smerte og glæde. Frans af Assisi var et søgende menneske, der fandt sin egen vej til Gud. Hans vej er levende og lærerig og kan give håb og retning også i dag.

Frans af Assisi levede i begyndelsen af 1200-tallet, i en tid med store forandringer. Han blev født i Assisi, og levede der det meste af sit liv. Efter en alvorlig sygdom blev han opfyldt af dyb længsel efter at kende Gud. Han ønskede ikke at gå i kloster men fulgte sin egen kaldelse og måtte derfor gå nye veje. På hans tid var det den opstandne Kristus, som var centrum i det kristne bønsliv, men Frans indlevede sig så stærkt i Jesu konkrete liv på jorden, at Jesus blev nærværende som menneske - ikke kun for Frans, men for alle dem, der efterhånden blev inspireret af ham og fulgte ham. Frans havde et nært forhold til naturen, som igennem hans inspiration også blev levende for andre mennesker. For Frans var alt i naturen en del af Guds skaberværk og var derfor som et ord fra Gud, der kunne fortælle om Guds væsen og kærlighed. Med Frans begyndte et nybrud i den europæiske kultur og religiøsitet.

På denne pilgrimsrejse skal vi følge Frans til vigtige steder i hans liv. Vi begynder i Assisi, hvor han blev født, levede og døde. Assisi er hjertet i alt, hvad der har med Frans at gøre, og da byen i dag står næsten, som den gjorde på Frans’ tid, kommer vi i Assisi meget tæt på Frans selv. De gamle gader er fulde af historie og guddommeligt nærvær. Her skal vi først og fremmest dvæle ved den kirke, hvor Frans i dag er begravet. San Francesco basilikaen er et af kristendommens vigtigste pilgrimsmål, og alt i kirken afspejler den franciskanske spiritualitet. Vi skal også besøge kirken, der er bygget over Clara, den unge kvinde, som blev inspireret af Frans og grundlagde clarisserordenen med de franciskanske søstre, og vi skal møde hendes særlige spiritualitet. San Damiano klostret spiller en vigtig rolle i både Frans og Claras liv; det skal vi også se, og her deltager vi i en tidebøn. Endelig skal vi vandre et stykke op ad Subasiobjerget til klostret Eremo delle Carceri, som er bygget i forbindelse med nogle huler, hvortil Frans og brødrene ofte trak sig tilbage for at være alene i fordybelse og bøn.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (8 dage)

    På en heldagstur besøger vi Alvernerbjerget. Her blev Frans stigmatiseret, fik Kristi sårmærker, og i kapellet for stigmatiseringen holder vi andagt. Vi skal også følge en daglig procession fra kirken til stigmatisationskapellet. Frokosten spiser vi i skoven over klostret; der vil blive tid til at vandre i skoven langs de dybe afgrunde – eller til at sidde i stilhed i naturen eller i en af kirkerne.

    De sidste to og en halv dag tilbringer vi i Rieti-dalen, hvor der også skete vigtige ting i Frans’ liv, bl.a. blev den første julekrybbe til her, og Frans skrev den franciskanske regel på et af stederne her. Rundt i dalen ligger der i dag fire klostre. De er bygget ved nogle af de særlige steder for Frans, og de rummer mange minder om Frans liv og spiritualitet. Især kommer vi tæt på de sidste år i hans liv, hvor han gennemlevede megen lidelse, men hvor han også fandt ind i et endnu dybere møde med Kristus. Vi skal besøge alle fire klostre, og vi skal bo på et retrætested tæt på klosteret i Greggio.

    På rejsen vil der hver morgen blive holdt andagt i klostrets eller retrætestedets kirke - med stilhed og fordybelse, og vi skal deltage i tidebønner i lokale kirker. Undervejs vil der være flere pilgrimsvandringer. Samtaler om den franciskanske spiritualitet og om personlige oplevelser er en del af turens indhold. På afslutningsdagen vil vi fejre gudstjeneste sammen.

    DAG 1: ASSISI - ANKOMST
    Ankomst til Assisi midt på eftermiddagen
    Introduktion og en kort vandring i Assisi
    Overnatning og aftensmad på klosteret Suore Angeline (-/-/A)

    DAG 2: VANDRINGER I ASSISI
    Formiddag: Frans’ kirke
    Eftermiddag: Centrale steder i Frans’ liv
    Vesper i Santa Chiara
    Overnatning og aftensmad på klosteret Suore Angeline (M/-/A)

    DAG 3: BESØG I KIRKER OG KLOSTRE
    Formiddag: Med offentlig bus til kirken Santa Maria degli Angeli og Porziuncola-kapellet
    Med bus tilbage til Assisi
    Eftermiddag: San Damiano og vesper her
    Overnatning og aftensmad på klosteret Suore Angeline (M/-/A)

    DAG 4: ALVERNEBJERGET
    Andagt i stigmatisations-kapellet og procession
    Medbragt frokost i skoven på Alvernerbjerget
    Aftensmad på Alvernerbjerget – derefter med bus tilbage til Assisi
    Overnatning på klosteret Suore Angeline M/-/A)

    DAG 5: PILGRIMSVANDRING
    Formiddag: Pilgrimsvandring til Eremo delle Carceri
    Resten af eftermiddagen er fri
    Vesper i Santa Chiara – før vesper en kort rundvisning i kirken
    Overnatning og aftensmad på klosteret Suore Angeline. (M/-/A)

    DAG 6: KLOSTERBESØG OG PILGRIMSVANDRING
    Afrejse med bus fra Assisi
    Undervejs besøg på klosteret Poggio Bustone og vandring til hule
    Besøg på klostret La Foresta
    Ankomst til retrætestedet Oasi Gesu Bambino
    Overnatning og aftensmad på retrætestedet Oasi Gesu Bambino (M/-/A)

    DAG 7: KLOSTERBESØG
    Formiddag: Besøg på klostret Fonte Colombo
    Eftermiddag: Besøg på klostret i Greccio
    Overnatning og aftensmad på retrætestedet Oasi Gesu Bambino (M/-/A)

    DAG 8: GUDSTEJNESTE OG HJEMREJSE
    Formiddag: Gudstjeneste i naturen. Bus til Rom
    Fly Rom – Aalborg med ankomst sidst på aftenen. (M/-/-)

    Assisi - Italien - Unitas Rejser

    Assisi - Italien - Unitas Rejser

    Assisi - Italien - Unitas Rejser

    Assisi - Italien - Unitas Rejser

  • Praktiske informationer

    Overnatning:
    På klosterpensioner med bad og toilet på værelset.

    Måltider:

    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost
    og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Obligatorisk sygdom- og hjemrejseforsikring:
    Har du ikke det Blå EU sygesikringskort eller rejser du udenfor dækningsområdet,
    kræver vi, at du har en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os, dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Klima:
    Der kan forventes temperaturer på cirka 20-24 °C om dagen. Nattemperaturer
    omkring 10-14 °C.

    Påklædning:
    Godt fodtøj, let sommertøj og en jakke eller lignende til aftenerne. Eventuelt en
    solhat og vandrestaver.

    Bevægelse og mobilitet:
    Rejsen foregår i varieret terræn med forskelligt underlag, niveauforskelle mv., og
    egner sig for selvhjulpne godt gående.

    Vaccinationer:
    Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet www.ssi.dk eller Rejsemedicinsk klinik i Aarhus eller Odense i god tid inden afrejse for oplysning om evt. særlige krav eller anbefalinger af vaccine.

    Ved indrejsen er der ikke nogle generelle krav om vaccine.

    Læs mere om anbefalingerne på Statens Serum Isntituts hjemmeside - klik her.

    Pas og visumkrav:
    For danske statsborgere med dansk pas gælder følgende krav: Passet skal være
    gyldigt til efter forventet hjemrejse. Det kræves ikke visum for besøg i Italien hvis man besøger Italien i maksimalt 90 dage.

    Læs mere om visumregler til Italien - Klik her

    Valuta:
    I kontant valuta: Euro. Kreditkort kan ligeledes anvendes i alle de større byer. Vi
    anbefaler dog at medbringe Euro hjemmefra til de første par dage.

    Drikkepenge:
    Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er
    ikke inkluderet. Drikkepenge til chaufføren og lokale guider betales samlet af
    rejselederen.

    Forbehold:
    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt
    til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den
    bedst mulige rejse.

    Almindelige betingelser:
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling.
    Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses her.

  • Pris

    Pris pr. person kr. 11.595,-

    Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Begrænset antal pladser.
    Tilmelding senest 10. Januar 2019.

    Pakkeprisen inkluderer:
    • Dansk rejseleder
    • Flytransport Aalborg – Amsterdam – Rom t/r
    • Flyskatter
    • 7 x overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet på værelset
    • 7 x morgenmad, 7 x aftensmad
    • Bustransport ifølge programmet
    • Entréer ifølge program
    • Drikkepenge til guider, chauffører og restauranter
    • Bidrag til Rejsegarantifonden
    • Lokal turistskat

    Prisen inkluderer ikke:
    • Øvrig forplejning
    • Drikkevarer
    • Forsikringer

    Eventuelle tillæg:
    • Enkeltværelse tillæg (begrænset antal) kr. 900,-
    • Enkeltværelse med ”klostervindue” under loftet, tillæg kr. 495,-
    • Dobbeltværelse med ”udsigt over dalen”, tillæg kr. 300,-
    • Dobbeltværelse med ”klostervindue” under loftet, fradrag kr. 400,-
    • Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % af rejsens pris
    • Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person kr. 264,-
    • Gouda Årsrejseforsikring, enkeltperson fra 70 år kr. 371,-
    • Gouda Årsrejseforsikring, husstand kr. 526,-

    Betaling og betingelser:
    Depositum på 15% samt eventuelle forsikringer betales ved tilmeldingen.
    Restbetaling betales senest 60 dage før afgang.

    Overdragelse af rejsen er ikke mulig, efter udstedelse af billetten.

    Bestil rejse

Kort

Medlem af

Top