Skolerejse til Aurdal

Rejsebeskrivelse

Aurdal er stedet for jer, der ønsker et varieret alpinterræn med alt fra grønne til sorte pister, terrænpark, lysløjpe, derudover langrend med mere. Samtidig er det inden for trygge rammer. Det overskuelige område og indkvartering i norske bjælkehytter lægger op til hygge og socialt samvær på skolerejsen.

De tre gode grunde til at vælge Aurdal

•  Ski in/ski out til både langrend og alpin
•  Varieret alpinterræn 
•  Trygt og overskueligt – man bliver ikke væk fra hinanden

Alpincenteret har stor erfaring med ungdoms- og skolerejser og er fleksibel og god til at tilpasse sig individuelle behov. Stemningen er god, og I kan forvente engageret betjening fra personalet. Valdres Alpinsenter ligger i Aurdalsåsen, som er i fortsat vækst. Der er gratis grill-plads, som eksempelvis kan benyttes til frokost.

Sammenlign priseksemplet med andre skirejsemål

Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til Aurdal KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.

    Dag 1
    Kl. 07.45   Busserne møder op på skolen og pakkes
    Kl. 08.45   Afgang fra skolen
    Kl. 11.45   Mødetid i Hirtshals ved Color Line
    Kl. 12.45   Afgang fra Hirtshals
    Kl. 16.30   Ankomst til Larvik. Kørsel til Aurdal med passende pauser
    Kl. 21.30   Forventet ankomst til Aurdal. Tjek ind ved ankomst

    Dag 2
    Udlevering af ski og liftkort
    Skiløb

    Dag 3
    Skiløb

    Dag 4
    Skiløb

    Dag 5
    Skiløb
    Aflevering af ski og liftkort

    Dag 6
    Tjek ud af hytte/lejlighederne
    Pakning af busserne
    Kl. 11.30   Afgang fra Aurdal
    Kl. 16.30   Mødetid i Larvik ved Color Line
    Kl. 17.30   Afgang fra Larvik
    Kl. 21.15   Ankomst til Hirtshals

    Dag 7
    Kl. 00.15   Forventet ankomst til skolen

    Lad skituren gå til Aurdal i Norge. Unitas Rejser

    Seje snowboardere i Aurdal. Norge. Unitas Rejser

    Skolerejser til Aurdal i Norge. Grillhygge på bakken. Unitas Rejser

    Skolerejse til Aurdal. Norge. Unitas Rejser

    Tiltrængt pause på skituren i Aurdal. Norge. Unitas Rejser

     

  • Aktiviteter

    Mulighed for leje af samlingslokale

    Hundeslædetur

    Kanefart          

  • Skifakta

    Alpinløjperne ligger på solsiden af fjeldet. Her møder I ikke mange turister, og I får derfor fuld fornøjelse af området. Fra indkvarteringen i hytterne ved Aurdal Fjellpark er der ski in/ski out til både alpinpister og langrend.

    Alpin
    •   Sorte: 2 pister
    •   Røde: 2 pister
    •   Blå: 2 pister
    •   Grønne: 6 pister
    •   Længste pist: 2 km
    •   Total pistelængde: 15 km
    •   Faldhøjde: 360 meter
    •   Antal lifter: 4
    •   Lysløjper: Ja
    •   Off piste: Ja
    •   Terrænpark: Ja

    Fjellstøll liften er det nyeste skud på stammen i Valdres Alpinsenter. Det nye alpine område ligger på bagsiden af  topstationen og har tre nye pister, lysløjper og snekanon. Liften er 350 m lang og egner sig perfekt til nybegyndere og til træning. Der er også 80-100 parkeringspladser.

    Åbningstider Valdres Alpisenter.
    Se pistekort.

    Langrend
    På skolerejsen er der gode muligheder for ture ud i det blå på de mere end 100 kilometer langrendsløjper i området. Det er et velpræpareret og varieret terræn med udfordringer for dem, der er på ski første gang og for de erfarne. Dele af løjperne er oplyst om aftenen, mens der fra Valdres Alpinsenter også udgår en langrendsløjpe til skøjteteknik.

    Skileje
    Skilejen foregår i Valdres Alpinsenter, som tilbyder godt og sikkert udstyr. Stedet har også eget skiværksted, som sikrer, at udstyret bliver vedligeholdt og altid er i bedste stand.

    Skiskole
    Skiinstruktørerne ved alpincenteret er dygtige og underviser på alle niveauer. Giv besked hvis I har specielle ønsker.

  • Priseksempel

    Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

    Priseksempel på skolerejse til Aurdal
    Pris pr. person v/50 personer fra kr. 1.485,-

    Prisen inkluderer
    •  
    Transport i langtursbus med vippesæder, dvd, køl  og kaffemaskine m.m.
    •  Overfart Hirtshals
    •  Larvik t/r med Color Line
    •  4 overnatninger i hytter
    •  Bidrag til rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke
    •  
    Forplejning
    •  Skileje/liftkort (specialpriser for skole -og ungdomsgrupper.
        Eksempelvis 4 dages komplet skileje og liftkort kr. 725,-. Kontakt os for priser i den aktuelle uge).
    •  Forsikringer
    •  Slutrengøring

    Vi gør opmærksom på, at de nævnte priser er uafhængige af det viste programforslag her på siden.

    Sammenlign priseksemplet med andre skirejsemål

    Rejseforsikring
    ’Skole og ungdomsrejseforsikringen’ dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.

    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

    ’Skole og  ungdomsrejseforsikringen’ forudsætter, at minimum 10 personer under 30 år tegner forsikringen på samme tid. 

     

    Få tilbud
  • Indkvartering

    Hyggelig indkvartering på toppen af bjerget
    Indkvarteringsstedet i Aurdal ligger 1030 meter over havet og lige ud til pisterne for både langrend og alpin, så I hurtigt kan komme på ski hver dag. I kan bo i enten lejligheder eller hytter indrettet med en hyggelig atmosfære. Der er 24 lejligheder og hytter med sengepladser til mellem 4 og 26 personer.

    Da indkvarteringsstedet ligger på toppen af bjerget, bliver skiene leveret til hytterne/lejlighederne.

    Der er mulighed for samlingslokale i den store hytte eller i receptionsbygningen, der ligger ved hytterne.

    Indkvartering på toppen af bjerget i Aurdal. Unitas Rejser

    Hytter og lejligheder på skolerejsen i Aurdal. Unitas Rejser

    Hytter og lejligheder på skolerejsen i Aurdal. Unitas Rejser

Kort


Vis Aurdal på et større kort
Italien

Skolerejse til Monte Maniva

Fra kr. 2.995 Læs mere
Norge

Skolerejse til Hafjell

Fra kr. 3.095 Læs mere
Norge

Skolerejse til Trysil

Fra kr. 2.995 Læs mere
Italien

Skolerejse til Folgaria

Fra kr. 2.375 Læs mere
Sverige

Skolerejse til Sälen

Fra kr. 1.355 Læs mere
Østrig

Skolerejse til Axamer Lizum

Fra kr. 2.185 Læs mere
Østrig

Skolerejse til Saalbach

Fra kr. 2.600 Læs mere

Medlem af

Top