Skolerejse til Spindl - adventure

Rejsebeskrivelse

Adventure – natur – kultur! Spindl er en oplagt mulighed for en skolerejse, hvor naturen og det aktive indhold er i højsædet, og hvor rejsen også kan have kulturelle formål. Spindl ligger i Krkonose-bjergene, som byder på et væld af udfordringer og muligheder. Det har tjekkerne forstået at udnytte med aktiviteter som rapelling, klatring, teambuilding og mountainbike. Derudover finder I på skolerejsen til Spindl en sommerbobslædebane, giant swing, paintball og meget mere. Bemærk at der på skolerejser til Spindl er helpension.

Unitas Rejser samarbejder med det lokale Jima-tours, som sikrer en meget høj sikkerhedsstandard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever.

Læs, hvad Silkeborg Efterskole og Vejle Ungdomsskoles Børkopafdeling siger om deres skolerejser til Tjekkiet.

Mange kombinerer skolerejsen til Spindl med en til tur til Prag – eventuelt med en overnatning eller to inde i Prag. Også her kan I med river rafting og orienteringsløb få action og komme ud at røre jer. Prag er en historisk by med mange gamle bygninger, og med guidede ture og sejlture får I indblik i Prags kultur og historie.

Endelig er det muligt at tage på ture til for eksempel en glasfabrik, Theresienstadt, Skodafabrikken eller andre interessante steder. Kort sagt er der masser af muligheder.

Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

Se også: Storbyrejse til Prag fra kr. 945,- 

 

 

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Nedenfor vises hvordan et program for en skolerejse til Spindl KAN se ud. Her er blot tale om et forslag, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.

    Dag 1
    Kl. 20.00   Bussen ankommer til skolen
    Kl. 21.00   Afgang fra skolen

    Dag 2
    Kl. 08.00   Ankomst ved Theresienstadt og evt. morgenmad
    Kl. 09.00   Rundvisning i Theresienstadt
    Kl. 14.00   Ankomst til Spindl
    Eftermiddag:
    Frokost
    Vandretur
    Aftensmad

    Dag 3
    Morgenmad og selvsmurt madpakke
    Klippeklatring og rapelle
    Mountainbike i grupper
    Aftensmad på hotellet

    Dag 4
    Morgenmad og selvsmurt madpakke
    Teambuilding
    Sommerbob og Monkeypark
    Aftensmad på hotellet

    Dag 5
    Morgenmad og selvsmurt madpakke
    Tjek ud og pakning af bus
    Kl. 08.30   Afgang mod Prag
    Eget program
    Evt. aftensmad på restaurant
    Kl. 22.00   Afgang fra Prag

    Dag 6
    Kl. 10.00   Forventet ankomst til skolen


    Skolerejse med rafting i Tjekkiet. Unitas Rejser

    Skolerejse med rapelling på dæmningen i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Skolerejse med action på sommerbob-banen i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Skolerejse med action i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Skolerejse med vandring i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

  • Aktiviteter i Spindl

    Sommerbobslæde 
    1 kilometer lang tur i en bobslæde med sving og tunneller. En hældning på 7,03 % på hele turen giver fart på bobslæden, og med en effektiv bremse kan køreren selv bestemme, hvor stærkt det skal gå. Udstyret er i orden og sikkerheden høj.

    Monkey Park
    Parken består af 37 forskellige reb- og trækonstruktioner oppe i og imellem træerne, som I går på eller svinger jer i. Balance og koordination bliver udfordret på en sjov måde. Alle bærer sikkerhedsudstyr.

    Rope Park
    Rope Park er på samme måde udfordringer i og imellem træerne, men her er udfordringerne større. Sværhedsgraden er forskellig, men prøv for eksempel dine grænser af med det 12 meter høje Tarzan-hop, rejs mellem træerne på cykel eller slæde eller kravl op ad stiger på op til 12 meter. Alle bærer sikkerhedsudstyr.

    Skolerejse med action i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Off Road Scooter
    En tur ned fra toppen af Krkonose-bjergene på terrænscootere, som er en slags store løbehjul. I udstyres med hjelm og handsker, tager liften op og kører frihjul ned på både asfalt og off road terræn.

    Giant Swing
    En kæmpe ”gynge” til jer, der ikke kan få nok af gynger og sug i maven!

    Klatring og rapelling 
    Finder sted i Spindl eller lige uden for Spindl, hvor I lærer de grundlæggende klatringsteknikker og prøver dem af op ad klipperne, eller I tager vejen nedad med en omgang rapelling. Tag bare det første skridt, og… Alt med instruktion og hjælp fra veluddannede instruktører med sikkerheden i orden og udstyr i topkvalitet.

    Skolerejse med rapelling på dæmningen i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Bridging
    En wire er spændt fast hen over dalen. Med sele, hjelm og instruktion træder du ud over kanten og svæver 40 meter gennem luften og over til modsatte side. 

    Mountainbike
    Har I lyst til at opleve skøn natur i bjergene omkring Spindl? I 1995 var Spindl vært ved europamesterskaberne i mountainbike, og der er mulighed for mange forskellige ture i forskelligt terræn og sværhedsgrader. 

    Teambuilding
    Forskellige aktiviteter, hvor emner som samarbejde, balance, kommunikation, koordinationsevne og overblik er i fokus. Det foregår over en halv dag, med øvelser som eksempelvis ”monkey road” med reb tværs over floden.

    Skolerejse med action i Spindl. Tjekkiet. Unitas Rejser

    Vandreture i Krkonose-bjergene 
    Der findes en bred vifte af ture i Krkonose-bjergene i forskellige sværhedsgrader alt efter gruppens kondi og fysik. Turene starter med en tur op med liften og kan vare en, to eller tre dage med overnatning i primitivt indrettede tjekkiske bjerghytter.

    Paintball
    Paintball er ud over målskydning også en øvelse i at tage en beslutning og tænke hurtigt – og så er det bare sjovt. Med godt sikkerhedsudstyr og supervision. 


  • Aktiviteter og seværdigheder i og uden for Prag

    I Prag

    River rafting
    Alle iføres sikkerhedsudstyr og får instruktion i turen ned ad floden. En instruktør er med på hver flåde til at navigere båden i strømmen. Vandets styrke varierer efter årstid.

    Tre-i-en
    Gruppen deles i tre hold og med rotation mellem aktiviteterne bliver der ingen ventetid. I sejler 4-5 kilometer på Moldau, har turnering i bue og pil og tager på orienteringsløb på et tidligere skibsværftsområde. I alt cirka tre timer.

    Byorienteringsløb
    En rigtig god og hyggelig måde at komme rundt og se Prags smukke gader på. Med bykort finder I på egen hånd rundt i Prags centrum og hen til små opgaver undervejs.

    Guidet rundtur i Prag
    Turen tager cirka tre-fire timer og er med enten dansk- eller engelsktalende guide, hvor I kommer omkring og hører historien bag kendte steder i byen som for eksempel Karlsbroen.

    Sejltur på Moldau
    Trænger I til at hvile fødderne, er en sejltur på floden Moldau en hyggelig måde at gøre det på, hvor I ser Prags gamle bygninger og broer fra flodsiden. Enten i små gummibåde, hvor I selv padler gennem byen (inklusiv redningsveste og guide i hver båd) eller med en stor turbåd. 

    Sort Teater
    Forestillinger med sort baggrund, hvor personer og genstande i forestillingen er oplyst af ultraviolet lys. En helt ny måde at se teater på. 

    Udenfor Prag

    Koncentrationslejren Theresienstadt
    Cirka 62 kilometer nord for Prag ligger Theresienstadt. Den 10. juni 1940 overtog Gestapo Theresienstadt og lavede det tidligere fort om til en koncentrationslejr, og den 14. juni ankom de første fanger. Besøget i Theresienstadt tager jer med i historien om mange jøders tragiske skæbne.

    Drypstenshuler
    På en guidet tur ned i drypstenshulerne oplever I ”the beauty of the underground” – smukke drypstensformationer i mange farver.

    Glasfabrik og museum i Harrachov
    På museet er en stor udstilling om fremstilling af glas gennem tiden – mere end 5000 genstande. Det er dermed den største og mest værdifulde glassamling i Tjekkiet. På fabrikken ser I, hvordan glas fremstilles i dag.

    Glasfabrik i landsbyen Nizbor
    På en guidet tur på glasfabrikken Rückl Crystal (cirka 40 kilometer vest for Prag) ser I, hvordan traditionel tjekkisk krystal bliver lavet. I følger produktionen og kommer omkring opvarmning i ovne, forarbejdning i hånden, design og polering. Rundvisningen tager cirka 45 minutter.

    Middelalderbyen Kutna Hora
    En times kørsel fra Prag ligger middelalderbyen Kutna Hora. Besøg her sølvminerne, som man kan få en rundtur i. Byen er også kendt for Sct. Barbara kirken i fornem gotisk stil. Cirka fem kilometer fra Kutna Hora ligger den meget specielle knoglekirke, hvor al udsmykning er lavet af menneskeskeletter.

    Skodafabrik og museum
    Tag et tur til Skodafabrikken og museet, som ligger omkring 80 kilometer fra Prag. Her får I en guidet tur gennem fabrikshallerne og ser, hvordan bilerne fremstilles. Arbejdsforholdene er gode hos Skoda, og medarbejderne arbejder i selvstyrende teams. På museet følger I Skodas historie helt fra cykler/motorcykler i slutningen af 1800-tallet til nyeste bilmodel i dag. Modeller gennem tiden er selvfølgelig udstillet. 

    Vandretur blandt klippeformationer
    Små 100 kilometer nordøst for Prag ligger ”Det tjekkiske paradis”. Her er storslået natur, blandt andet i form af sandstensklipperne, der står som gigantiske klippesøjler op fra jorden. Her er fantastiske klippeformationer, gamle borge, relieffer skåret ud i klippevæggene og udsigtspunkter.  I et andet område – ”Rock city” – er der samme mulighed for vandring blandt klippeformationer. Turen dertil kan kombineres med en bådtur.

     

  • Priseksempel

    Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

    Priseksempel på skolerejse til Spindl
    Pris pr. person v/50 personer fra kr. 1.555,- 

    Prisen inkluderer

    • Transport i langtursbus med vippesæder, dvd, køl og kaffemaskine m.m. 
    • 3 x overnatninger på hotel
    • Helpension 
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke

    • Aktiviteter 
    • Guider/instruktører 
    • Forsikringer

    Vi gør opmærksom på, at de nævnte priser er uafhængige af det viste programforslag her på siden.

    Rejseforsikring
    ’Skole og ungdomsrejseforsikringen’ dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.

    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

    ’Skole og  ungdomsrejseforsikringen’ forudsætter, at minimum 10 personer under 30 år tegner forsikringen på samme tid. 

    .

    Få tilbud
  • Indkvartering

    Ved indkvartering på hotellerne i Spindl oplever I hyggelig og familiær stemning. På alle hoteller er der mulighed for samlingslokale og helpension. Værelserne er af god standard, betjeningen er venlig og maden god.

    Hotel med spa-område
    Hotellet har 37 værelser med senge til 2, 3 eller 4 personer. Alle værelser har eget toilet og bad og satellit-TV. Der er spa-område på hotellet.

    Skolerejse til Spindl. Indkvartering A. Unitas Rejser

    Indkvartering på skolerejsen til Spindl. Indkvartering A. Unitas Rejser

    Indkvartering på skolerejsen til Spindl. Indkvartering A. Unitas Rejser

    Indkvartering på skolerejsen til Spindl. Indkvartering A. Unitas Rejser

    Hotel med svømmehal
    Hotellet her består af en hovedbygning og en anneksbygning – i alt 287 sengepladser. Værelserne har forskellig størrelse og plads til mellem 1 og 4 overnattende gæster. Nogle af værelserne fungerer som lejligheder, hvor der er fælles entre, toilet og bad. Alle værelser har TV og nogle udstyret med et lille tekøkken. I kan benytte hotellets svømmehal, første gang er gratis og derefter mod betaling.

    Skolerejse til Spindl. Indkvartering B. Unitas Rejser

    Det lille hotel 
    Hotellet har 26 værelser fordelt på to etager med plads til 2, 3 eller 4 personer på hvert værelse. Nogle værelser har eget toilet og bad, og ellers er der toilet/bad på hver etage. Derudover er der restaurant, billard og sauna.

    Skolerejse til Spindl. Indkvartering C. Unitas Rejser

    Indkvartering på skolerejsen til Spindl. Indkvartering C. Unitas Rejser

    Hotel med udsigt over bjergene
    Dette hotel har 36 værelser med i alt 108 senge (+ 24 ekstra senge), som alle har eget toilet/bad og satellit-TV. Der er sauna og gratis, trådløst internet på hotellet og udsigt over bjergene Svaty Petr og Medvedin, som bruges til skiløb om vinteren.

    Skolerejse til Spindl. Indkvartering D. Unitas Rejser


    •••

    Indkvartering i Prag
    I Prag ligger indkvarteringsstedet i centrum og i Prag 1. Der er forskellige typer indkvartering: værelser med 1-14 senge med toilet/bad på hver etage, værelser med 1-4 senge med eget toilet/bad og værelser med 2-4 senge med eget toilet/bad og tekøkken. Der er samlingslokale på hotellet. Morgenmad er inkluderet i prisen, og derudover har vi samarbejde med nogle restauranter i byen, hvor I kan spise frokost og aftensmad.

    Skolerejse til Spindl. Indkvartering E. Unitas Rejser

    Indkvartering i Prag på skolerejsen til Tjekkiet. Unitas Rejser

Kort


Vis Spindl på et større kort
Sverige

Skolerejse til Sälen

Fra kr. 1.355 Læs mere
Italien

Skolerejse til Toscana - adventure

Fra kr. 1.660 Læs mere
Polen

Skolerejse til Krakow - adventure

Fra kr. 1.425 Læs mere
Tyskland

Skolerejse til Winterberg - adventure

Fra kr. 1.595 Læs mere
Tyskland

Skolerejse til Harzen - adventure

Fra kr. 1.525 Læs mere
Tjekkiet

Skolerejse til Prag

Fra kr. 995 Læs mere

Medlem

Top