Sognerejse til det østlige Tyrkiet - programforslag

Af Unitas Rejser

Rejsebeskrivelse

Det var i det nuværende Tyrkiet, at nazaræerens tilhængere for første gang blev kaldt "kristne".  Som disciple af Jesus fra Nazareth - "ham, de kalder Krestos" - gik de romerske øvrighedspersoner efterhånden over til at kalde nazaræerne for de kristne. Det var i Antiokia - det nuværende Antakiyah - ved Orontes floden.

Læs hvorfor sognepræst Inger Lise Gram gerne vil på sognerejse til det østlige Tyrkiet

Antiokia var, næst efter Jerusalem, den vigtigste by i den tidligste kristendom og en af de mest kosmopolitiske byer i det romerske rige. Her i byen blev den første kristne menighed til, der var uafhængig af synagogen. Den kristne menighed bestående af jøde som græker, fri som træl, mand som kvinde, opstod her i byen. Det var her, Paulus stod op mod Peter, som Paulus skriver i Galaterbrevet. Her var det store apostelmøde i år 48. Det er den første missionerende kristendoms by. Det er både Peters og Paulus' by. Her æres Peter som dens første biskop, og herfra begyndte han sin rejse mod Rom. Byen var endvidere centrum for Paulus's missionsrejser. Han var vokset op i nærheden, i Kilikiens hovedstad Tarsus - en driftig handelsby, som havde fristadsstatus. Antiokia er i dag en by i Tyrkiet, der har kraftigt arabisk-syrisk præg. Byen er anledning til diplomatisk strid mellem Tyrkiet og Syrien.

Rejsen omfatter tillige besøg i Kappadokien med det meget karakteristiske, vulkanske landskab, der fremtræder med imponerende formationer. Kristendommen kom tidligt dertil og holdt ud længe. Herfra er megen teologisk lærdom udgået til hele kristenheden. Vi skal se de forbløffende underjordiske byer, hvor kristne skjulte sig for de muslimske erobrere.

Rejsens sidste og store oplevelse bliver Istanbul - det gamle Konstantinopel. Byen har en speciel atmosfære, og et gadebillede der aldrig står stille. Der er smukke, imponerende paladser, kirker og moskeer og med sin beliggenhed ved vandet mellem to verdensdele er den enestående.

Programforslaget neden for er et udkast til, hvordan en sognerejse til det østlige Tyrkiet kan sammensættes. Vi skræddersyr altid rejsen efter gruppens ønsker og behov.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Dag 1: Afrejse
    Afgang med Turkish Airlines midt på eftermiddagen fra Kastrup, og efter mellemlanding i Istanbul ankommer vi til Hatay (Antiokia) ved midnatstid, hvor vi fortsætter i bus til overnatningshotellet.

    Tyrkiet Unitas Rejser

    Dag 2: Antiokia
    Apostlen Peter, fortælles det, grundlagde her en af de første menigheder, og Antiokia blev basis for missionsarbejdet i Lilleasien.  Lidt nord for byen skal vi se Skt. Peters grotten og inde i byen Det Arkæologiske Museum, også kaldet Mosaik-Museet på grund af de enestående samlinger af fremragende og godt bevarede romerske mosaikgulve.

    Antiokia har ikke mange minder fra sin storhedstid under grækerne og romerne, hvor byen allerede havde gadebelysning, brede boulevarder og luksuøse boligkvarterer. Til gengæld kan vi i dag opleve byens orientalske atmosfære.

    Dag 3: Tarsus
    Efter morgenmaden fortsættes til Paulus' fødeby, Tarsus, for et kort ophold. Paulus var diaspora-jøde med  romersk statsborgerskab og voksede op her og har uden tvivl været præget af byens mange sprog og mødet med handlende og søfolk fra alle Middelhavets lande. Byen er - som på Paulus'  tid - en tekstilby, og vi skal se nogle af dens seværdigheder med blandt andet brønden, som man har udnævnt til at have stået på gårdspladsen i  Paulus' fødehjem.

    Tarsus - Paulus' hjem. Tyrkiet. Unitas Rejser

    Vi fortsætter gennem Kilikiens Port til Kappadokien.

    Dag 4: Kappadokien
    Vi er nu i det centrale Anatolien for først og fremmest at besøge det fantastiske, måneagtige landskab i Kappadokien.  Her skal vi blandt andet se Open Air Museum i Göreme  med flere forskellige kapeller, klosterskole, køkken, oplagringsrum og beboelseshuse. De forskellige etager i klostrene er forbundet med tunneler og møllehjulssten, og blev ligesom de underjordiske byer brugt i trængselstider til at sikre sig imod uvelkomne gæster.

    Vandretur i Kappadokien. Tyrkiet. Unitas Rejser

    Dag 5: Kappadokien
    Heldagstur i Kappadokien, hvis vulkanske aske gennem tiderne er blevet presset sammen til bløde tufsten, som let kan formes til under- og overjordiske huler. Der er i tidens løb bygget  hele byer på op til flere tusinde indbyggere, og op til 12 etager under jorden! Vi skal se på Zelve-dalen, og nyde de fantastiske udsigter og de champignon-lignende bjergformationer.

    Hulelandskab i Kappadokien. Tyrkiet. Unitas Rejser

    Området byder også på lokale pottemagerværksteder og væverier.   

    Dag 6: Istanbul
    Med formiddagsfly fra Kayseri til Istanbul, hvor vi er fremme inden frokost. Istanbul var i næsten to årtusinder hovedstad for to store imperier, det Osmanniske og det Byzantinske, og var i oldtiden en del af den græsk-romerske verden, altså en del af den europæiske kultur. Vikingerne kaldte den Miklagård og Halvdan ridsede sit navn ind i Hagia Sofia kirken.

    I dag er byen orientalsk præget med moskeer og minareter, men binder stadig Europa og Asien sammen som følge af dens beliggenhed på begge sider af Bosporus Strædet.

    De store seværdigheder ligger ret koncentreret, så det er bedst at gå rundt til Den Blå Moske, Hagia Sofia med mere.

    Hagia Sofia i Istanbul. Unitas Rejser

    Dag 7: Istanbul
    Dagen byder på tur rundt i Istanbul, hvor vi skal se den asiatiske del, opleve den spændende og bugnende krydderi bazar, der byder på meget mere end krydderier. Vi skal se lidt af  bydelen  Pera og have et møde med en tyrkisk præst.

    Krydderier i bazaren i Istanbul. Unitas Rejser

    Dag 8: Hjemrejse
    Hjemrejsen fra Istanbul til Kastrup bliver en eftermiddagstur, som afslutter en spændende rejse i et land, der har mindesværker, som også har forbindelse til vores historie.

  • Priser

    Pris
    Pr. person v/20 personer: fra kr. 11.000,-

    Prisen inkluderer
    •  Dansk rejseleder
    •  Lokal engelsktalende guide
    •  Udrejse: Fly fra København/Billund/Aalborg til Hatay med mellemlanding i Istanbul. Hjemrejse: fly fra Kayseri til København/Billund/Aalborg med mellemlanding i Istanbul
    •  Lufthavnsskatter og -afgifter
    •  Overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet på værelset
    •  7 x morgenmad, 7 x aftensmad
    •  Bustransport ifølge programmet
    •  Entréer
    •  Drikkepenge til guider og chauffører
    •  Bidrag til Rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke
    •  Øvrig forplejning
    •  Drikkevarer
    •  Forsikringer

    Få tilbud

Kort

Færøerne

Sognerejse til Færøerne - programforslag

Fra kr. 10.000 Læs mere
Israel-Palæstina

Sognerejse til Israel-Palæstina - programforslag

Fra kr. 12.000 Læs mere
Tyskland

Sognerejse til Lutherbyerne - programforslag

Fra kr. 5.500 Læs mere
Tyrkiet

Sognerejse til det vestlige Tyrkiet - programforslag

Fra kr. 11.000 Læs mere
Italien

Sognerejse til Rom - programforslag

Fra kr. 8.000 Læs mere
Grækenland

Sognerejse til Grækenland - programforslag

Fra kr. 11.000 Læs mere

Medlem af

Top