Skolerejse til Harzen - adventure

Rejsebeskrivelse

Harzen byder ikke kun på flot natur. Med en stor nationalpark, sø, bjerge og skove er der rig mulighed for en aktiv skolerejse med adventure og friluftsliv, som udfordrer og styrker sammenholdet imellem eleverne. Klatring, mountainbike, kano, sommerbob og meget mere danner rammerne om den aktive skolerejse til Harzen. Desuden er det oplagt at besøge heksepladsen på Bloksbjerg, sølvminer, drypstenshuler, KZ-lejren Mittelbau-Dora og smukke middelalderbyer.

Med kun 420 km. fra den dansk – tyske grænse ligger Harzen i nem og bekvem køreafstand, så I kan nøjes med at rejse på hverdage og alligevel have 3-4 dage med aktiviteter på jeres skolerejse. Byen Sankt Andreasberg i Harzen er meget mere end en ”Ausfahrt” på motorvejen igennem Tyskland.

På hjemvejen er det muligt at kombinere rejsen med en halv eller hel dag i Hamburg, Outlet i Neumünster eller andet i Nordtyskland. 

Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Dag 1
    Kl. 08.00   Busserne ankommer til skolen og pakkes
    Kl. 08.30   Afgang fra skolen
    Kl. 16.00   Ankomst til hostellet i Skt. Andreasberg herefter indkvartering og aftensmad

    Dag 2
    Morgenmad, madpakker og aftensmad
    Bueskydning, klatring og sommerbob

    Dag 3
    Morgenmad, madpakker og aftensmad
    Dagstur til KZ-lejren Mittelbau-Dora og Einhornhöhle

    Dag 4
    Morgenmad og madpakker
    Kl. 09.00 Tjek ud, pakning af busserne og afgang
    Kl. 16.00 Hjemkomst til skolen

    Ovenstående aktivitetsprogram inkl. guider og udstyr: ca. kr. 600,- pr. person.

    Forhindringbane i træhøjde på skolenrejsen til Harzen. Unitas Rejser

    Mountainbike tour på skolerejsen til Harzen. Unitas Rejser

    Bueskydning på skolerejsen til Harzen i Tyskland. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen i Tyskland. Unitas Rejser

    Svømmehal. Skolerejse til Harzen. Unitas Rejser

  • Aktiviteter

    I Sankt Andreasberg

    Cykelparkour
    Tag cykling til et helt andet niveau med cykelparkour nær hostelet.

    Bueskydning
    Får en kort introduktion til kunsten at skyde med bue og pil, og lav herefter en turnering.

    GPS løb
    Prøv et anderledes orienteringsløb. Eleverne bliver delt op i små grupper, som hver især får en GPS. Grupperne skal via forskellige kontrolpunkter med hjælp fra GPS’en finde poster, hvor der ligger opgaver og venter. Den eftertragtede "skat" kan kun vindes, hvis alle opgaver er løst.

    Punkt-løb
    5 eller 7 km på Mountainbike.

    Beach fodbold
    Spil beach-fodbold og arrangér en turnering.

    Klatrevæg
    Eleverne kan udfordre sig selv og hinanden i klatring på Janstel Inn’s klatrevæg.

    Hochseilgarten
    Skills, tillid og holdånd er nødvendigt, når de mange forhindringer skal gennemføres. Hochseilgarten er en udfordrende forhindringsbane i træhøjde, hvor du klatrer i høje rebbaner, tovbroer og på klatrevægge for at bevæge dig fra træ til træ. Der er omkring 100 forskellige forhindringer, som alle er egnet fra 12 år og opefter.

    Kanosejlads
    Udfordre eleverne i at arbejde sammen og samtidig være fysisk aktive i kanosejlads på søen.

    Mountainbike-tour
    Få en guidet tur i Harz National Park på mountainbike. To kyndige guider fortæller om miljøet omkring parken og lærer eleverne bremseteknik og gearskifte. Ruterne er let til middel i sværhedsgrad og er omkring 10-25 km. Eleverne vil blive udstyret med mountainbikes af høj kvalitet.

    Sommerbob
    Tag en kælketur midt om sommeren på Mattias Schmidt bjerget. Med en længde på 550 meter og en højdeforskel på 130 meter er sommer-kælkebanen en helt særlig og sjov oplevelse. Kælken er let at styre, og den enkelte kan selv tilpasse farten efter behov.

    Minen Samson
    Få en guidet tur i sølvminen ’Minen Samson’, som i det 18. og 19. århundrede var Sankt Andreasbergs vigtigste mine. I begyndelsen af det 18. århundrede var minen særligt kendt for at opdage sjældne mineraler, bl.a. mineralet Samsonit, som er opkaldt efter minen. Minedriftens faciliteter er i store dele bevaret i sin oprindelige tilstand. Samson er i dag på UNESCOs verdensarvsliste. Oplev atmosfæren og få fortalt historier om hvordan arbejdslivet var dengang.

    Nationalparken Harz
    I Nationalparken Harz er der rig mulighed for friluftliv og vandring i meget smuk natur. Parken strækker sig over 247 kvadratkilometer og består hovedsagligt af bøgeskov og gran. Veje er der ikke mange af, men til gengæld kan I vandre på et væld af vandrestier.  Her vil I kunne give jer hen til roen og naturen og investere nogle gode kilometre i vandrestøvlerne.


    Omegn med bus:

    Monsterroller
    Ved Wurmbjerget i Braunlage venter der med garanti et kick for både store og små. Tag svævebanen op ad bjerget og tag turen ned på en Monsterroller. En Monsterroller er et overdimensioneret løbehjul med knopdæk og skivebremser. På en 4,5 km. lang præpareret (ski-)pist kommer du fra bjerget til dalen med hop, bakker og lange nedture.

    Bikepark Braunlage (mountainpark.)
    Mountainbike parken i Braunlage har mere end 18.000 meter uhæmmet sjov på cykel for unge, gamle, nybegyndere og professionelle. Her kan alle blive udfordret og opnå personlige højdepunkter.

    Vandretur fra Oderbrück til Brocken
    2 timers gang hver vej.

    Vandland
    For vandhundene.

    Iberger Tropfsteinhöle (drypstenshule)
    Oplev det fantastiske naturfænomen drypstenhuler. Hør om jorden historie, geologi og tysk hulearkæologi.

    Einhornhöhle (Enhjørningshulen)
    Besøg Enhjørningshulen, hvor man i det 17. århundrede troede, at man fandt forstenede enhjørning-knogler i udgravningen. I 1872 konstaterede man, at knoglerne stammer fra uddøde dyr som mammutter og hulebjørne. Gå af smalle korridorer og ind i hulens enorme rum.

    Middelalderby
    Besøg bl.a. middelalder- og bindingsværks byen Quedlinburg, som ved et held ikke blev bombet under Anden Verdenskrig.

    KZ-lejren Dora Mittelbau
    Få en guidet rundvisning ind i underjordiske grotter, hvor 60.000 indsatte i Kz-lejren Dora Mittelbau udbyggede minegange i bjerget ”Kohnstein” og brugte dem til at producere V2-raketter, som var bestemt til at udslette deres landsmænd. Til minde om denne frygtelige del af historien er der rejst et museum og et dokumentationscenter på stedet. Det er en forstemmende og øjenåbnende oplevelse. 

  • Indkvartering

    På bakkekammen ved Sankt Andreasberg ligger der 5 hostels. Nu er de fleste privatejede, men har ellers hidtil været ejet og drevet af forskellige tyske kommuner, som byggede disse ”Schullandheim” i tiden efter Anden verdenskrig, for at deres skolebørn kunne komme på rejse.  Afstanden mellem husene er overskuelige. 

    Det store hostel med alle aktiviteterne
    Max. plads til 140 personer.

    Indenfor (kun for dem der bor på stedet): 
    Gymnastiksal, svømmebad (8*18*1,3 m), fitness parkour (tvekamp i maskiner to og to). 

    Udenfor (kan også tilkøbes af gæster på de øvrige hostel i omegnen):
    Cykelparkour, cykelpark, boldbaner, bordtennis, bueskydning, GPS løb, punkt-løb (5 eller 7 km) på Mountainbike, beach fodbold, klatrevæg, 100 cykler.

    Der er gode adgangsmuligheder for kørestole.

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Jangstel Inn. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Jangstel Inn. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Jangstel Inn. Unitas Rejser

    Hostel med fantastisk udsigt
    Op til 80 pladser fordelt på primært 6-sengsværelser med håndvask. Ophold er inkl. morgenmad, madpakke og aftensmad. HUSK hjemmesko. Lærerne har desuden adgang til tekøkken.

    Indenfor:
    Poolborde og bordfodbold.

    Udenfor:
    Fodboldbane, tennisborde, bålplads og grill – samt en fantastisk udsigt.

    Hostellet med kokkekursus og klatrevæg
    Op til 80 senge fordelt på 4- og 6-sengsværelser. Der er badefaciliteter i kælderen.  Opholdet er inkl. morgenmad, madpakke/frokost og aftensmad. Det er muligt at lave et kokkekursus her. Miljøvenlige og nye dyner og madrasser.

    Indenfor: 
    Sauna og gymnastiksal med lille klatrevæg.

    Udenfor: 
    Bålplads, grillplads, aftenvandring (flagermus jagt), fodboldbane og bueskydning.

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Schullandheim Wolfsburg. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Schullandheim Wolfsburg. Unitas Rejser

    Nabohusene med masser af plads
    To nabohuse med fælles udenomsplads. Opholdet er inkl. morgenmad, madpakke/frokost og aftensmad. Begge huse er i den ældre og billige ende, men pæne og regulære.

    Eichfelder Hütte har 110 senge fordelt på 2-, 4- og 8-sengsværelser. Der er flere opholdsrum med bl.a. ”biograf”, projektor, disko og bordtennis.

    Naturfreundenhaus har 67 senge i blandede værelsesstørrelser. Der er hyggestue, bordtennis, pool, bordfodbold og to spisesale.

    Fælles udenomsplads: Båltipi til 30 personer, fodboldbaner og trampolin.

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Eichsfelder Hütte og Naturfreundenhaus. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Eichsfelder Hütte og Naturfreundenhaus. Unitas Rejser

    Skolerejse til Harzen. Indkvartering på Eichsfelder Hütte og Naturfreundenhaus. Unitas Rejser

  • Priseksempel

    Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres skolerejse.

    Priseksempel på en skolerejse til Harzen
    Pris pr. person v/50 personer fra kr. 1.475,- (ekstra døgn + kr. 250,-)

    Prisen inkluderer

    •  Transport i langtursbus med vippesæder, dvd, køl og kaffemaskine m.m.
    •  3 overnatninger
    •  Flersengsværelser med håndvask
    •  Helpension i 3 dage (morgenmad, madpakke og aftensmad)
    •  Bidrag til rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke 
    •  Forplejning på ud- og hjemrejse
    •  Aktivitetsprogram
    •  Turistskat 1,5€ pr. person pr. nat (over 15 år)
    •  Forsikringer

    Vi gør opmærksom på, at de nævnte priser er uafhængige af det viste programforslag her på siden.

    Rejseforsikring
    ’Skole og ungdomsrejseforsikringen’ dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.

    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

    ’Skole og  ungdomsrejseforsikringen’ forudsætter, at minimum 10 personer under 30 år tegner forsikringen på samme tid. 

     

    Få tilbud

Kort

Italien

Skolerejse til Toscana - adventure

Fra kr. 1.660 Læs mere
Tjekkiet

Skolerejse til Spindl - adventure

Fra kr. 1.555 Læs mere
Polen

Skolerejse til Krakow - adventure

Fra kr. 1.425 Læs mere
Tyskland

Skolerejse til Berlin

Fra kr. 1.025 Læs mere
Polen

Skolerejse til Krakow

Fra kr. 1.045 Læs mere

Medlem af

Top