Oberammergau og Salzburg

Af Torgunn Skov

Rejsebeskrivelse

1. - 8. juli 2020: Tag med os til Oberammergau på en rejse og oplev passionspillet. 
»Spillene appellerer til den moderne rejsende, som gerne vil opleve en anderledes teaterforestilling, end de kan se på Broadway. Når man går rundt i Oberammergau, emmer hele landsbyen af det, fordi de fleste medvirker, også udenfor teatertid« siger Klaus Boe Østergaard.

Passionsspillene opstod under 30-årskrigen i Europa, som var plaget af pest fra Skandinavien til middelhavslandene. Oberammergauerne mente, at det var Guds straf, og de svor, at hvis han ville skåne dem, ville de til gengæld opføre et skuespil om Jesu lidelse, død og genopstandelse hvert 10. år. Pesten forsvandt, og i pinsen 1634 løb den første produktionen af stablen på byens kirkegård. Det er lykkedes at holde traditionen i hævd lige siden. Ud over at holde deres løfte giver det sammenhold i den sydtyske landsby, som til daglig kun består af 5.000 indbyggere. Og så gavner det selvfølgelig turismen.
»Jeg har været med to gange, i 2000 og 2010, og jeg kan se, hvordan forestillingen har udviklet sig, så den passer til vores tid, både med tekst og musik, scenografi og kostumer. Den handler stadig om Jesus, men det er også blevet en fortælling om fællesskab,« fortæller Frederik Mayet, en indbygger i Oberammergau, som har tidligere har spillet discipel og Jesus.

Ud over den næsten halve million, som gæster landsbyen under passionsspillene, får den megen omtale også ca. 68.000 turister om året til at besøge den sydtyske idyl i den mellemliggende tid, hvor man kan komme bag om kulisserne og få et historisk tilbageblik.
»Det er helt sikkert det, der har brandet byen som spirituel destination, men derudover ligger den jo et godt sted i Bayern omgivet af storslået natur , men derudover ligger den jo et godt sted i Bayern omgivet af storslået natur, samt Neuschwanstein, slottet, der inspirerede Walt Disney til eventyret om Tornerose, « siger Bo Lauridsen, turistchef i Germany Travel.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (8 dage)

    Dag 1: Udrejse

    Der er opsamling i Herning, Vejle, Kolding og Rødekro.

    Vi fortsætter mod syd, og vi holder en pause i Braunschweig, en af de mange hyggelige tyske byer. Måske bliver der tid til at gå forbi det som regnes som Tysklands ældste bindingsværkshus, nyde en kop kaffe på en af byens caféer eller besøge en af byens mange butikker. Her går nyt og gammelt hånd i hånd.

    Vi fortsætter til Kronach, hvor vi spiser aftensmad og overnatter. (-/-/A)

    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser


    Dag 2: Altötting og Salzburg

    Efter morgenmad fortsætter vi mod syd. Vi drejer fra motorvejen for at køre til Altötting. Denne by bliver besøgt af mange katolske pilgrimme hvert år, fordi vi her finder en sort Madonna. Vi kan se mange vidnesbyrd fra mennesker som har fået hjælp af hende. Flere kongers hjerter, bland andet Ludwig den 2. af Bayern er gravlagt i kapellet med den Sorte Madonna.

    Derefter fortsætter vi til Salzburg. Her bor vi på et centralt beliggende hotel, hvor vi også spiser aftensmad. (M/-/A)

    Dag 3: Salzburg

    Salzburg ligger langs floden Salzach. Mange forbinder byen med Wolfgang Amadeus Mozart og Sound of Music, men også Salzburger Festwoche, som er en musikfestival som strækker sig over det meste af sommeren med mange forskellige tilbud indenfor klassisk musik.

    Om formiddagen tager en guide os med gennem byens gamle centrum (gåafstand fra hotellet). Vi ser Salzburg Katedralen, som ikke har mindre end 7 forskellige orgler, og hvor Mozart og Joseph Mohr - som skrev Glade ”Jul” – begge blev døbt. Vi går forbi det gamle universitet og også Residenz-bygningen. Gennem denne tur får vi fortalt Salzburgs historie i store træk.

    Eftermiddagen er på egen hånd. Måske nogle vil tage op på borgen Hohensalzburg, for at nyde udsigten over byen.

    Andre vil måske gå en tur i Mirabellhaven, på den anden side af floden eller besøge et eller flere af de mange spændende museer i byen. Og snyd ikke dig selv for oplevelsen af at spise en håndlavet Mozart-kugle!

    Vi mødes til middag på vores hotel om aftenen. (M/-/A)

    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser

    Dag 4: Königsee og Kehlsteinhaus

    Det er ikke svært at finde charmerende steder i Sydtyskland. Et af dem er ved Königsee, en af alpesøene hvor bjergtopperne spejler sig i det klare vand. Vi sejler en tur til St. Bartelomeus-kirken med en af de elektriske turistbåde.

    Hvis vejret er klart, kan vi se op til Kehlsteinhaus, som vi også skal besøge. Stedet er også kendt under navnet ”Ørnereden”, som var en gave til Adolf Hitler til hans 50-års fødselsdag. Det er bygget på toppen af bjerget Kehlsteinhaus.

    For at komme der op, kører vi først med små busser fra Obersalzberg. Derefter er det muligt at vandre op, men vi anbefaler absolut at bruge ”guldelevatoren” inde i bjerget. Den er dækket af blankpoleret messing, og løfter os 124 meter op.  Udsigten kan ikke beskrives – den må opleves!

    Obersalzberg har også et dokumentationscenter for nazitiden. Både Hitler og flere af hans nære medarbejdere havde sommerhuse i området, og i dokumentationscenteret kan man både læse om dette, men også følge nazismens fremgang og tilbagegang under Hitler-tiden. (M/-/A)

    Dag 5: Passionsspillet

    Efter en forholdsvis tidlig morgenmad fortsætter vi mod Oberammergau. Vores bus kører os til overnatningsstedet, hvor vi kan tjekke ind. En shuttlebus kører os videre til Oberammergau.

    Spillet begynder om eftermiddagen. Der er en pause ved aftensmadstid, hvor vi kører tilbage til overnatningsstedet for at spise aftensmad. Derefter kører vi tilbage og ser det sidste af Passionsspillet.

    Shuttlebussen kører os efterfølgende tilbage til overnatningsstedet. (M/-/A).

    Dag 6: Neuschwanstein og Nördlingen

    Selv om vi er fyldt op efter at have set Passionsspillet, byder også denne dag på flere oplevelser.

    Vi kører til slottet Neuschwanstein, som blev bygget af Kong Ludwig den 2. af Bayern. Vi får en rundvisning i dette eventyrslot.

    Bussen kører så videre til Nördlingen, en hyggelig middelalderby på Den romantiske Rute. Bymuren i Nördlingen er intakt, og måske er der nogle som kan tænke sig at gå en tur på muren. Hotellet hvor vi spiser middag og overnatter ligger lige udenfor muren, og udsigten fra spisesalen er mod muren. (M/-/A)

    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser

    Dag 7: Nördlingen – Fulda

    Den nok mest kendte by på Den romantiske Rute er Rothenburg ob der Tauber. På byens rådhustorv udspiller sig flere gange hver dag et skuespil i vinduerne til er af Rådhusets nabohuse, som fortæller historien om ”Meistertrunk”. Det er hyggeligt at slentre i byens gader, og her kan vi også finde en butik, hvor der er jul hele året – så vidt vides, den første julebutik som havde åbent året rundt.

    Vi fortsætter mod nord, og inden vi tjekker ind på vores hotel, tager vi på en sejltur fra Lispenhausen til Rotenburg an der Fulda. (M/-/A)

    Rothenburg ob der Tauber - Tyskland - Unitas Rejser

    Dag 8: Hjemrejse

    For sidste gang på denne tur skal vi pakke kufferten. Men rejsen er ikke ovre endnu. Også i dag venter der os nogle gode oplevelser. Vi kører ad det tyske motorvejsnet, hvor vi passerer byer og skiftende landskaber efter hvert som vi kører.

    I Celle holder vi pause. Den gamle bymidte er charmerende med sine mere end 400 bindingsværkshuse. Det var også til denne by Caroline Mathilde blev forvist i 1772. Hun boede på byens slot, og tre år senere døde hun og blev begravet i krypten i byens kirke.

    Vi fortsætter det sidste stykke tilbage til Danmark, hvor der er afstigning i Rødekro, Kolding, Vejle og Herning. (M/-/-)

  • Praktiske informationer

    Obligatorisk sygdom- og hjemtransportforsikring

    Har du ikke det Blå EU sygesikringskort  kræver vi, at du har en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Bevægelse og mobilitet 

    Rejsen foregår i varieret terræn med forskelligt underlag, niveauforskelle mv. og det er derfor nødvendigt at være selvhjulpen og godt gående.

    Måltider

    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Overnatning

    Overnatning på turistklassehoteller med bad og toilet på værelset.

    Under overnatningen i Oberammergau er der meget få enkeltværelser, og vi kan derfor ikke garantere enkeltværelser denne nat. Vi bor på 3-stjernede hoteller eller 4-stjernede gæstehuse indenfor en radius på 30 kilometer fra Oberammergau. Vi kan ikke garantere at hele gruppen bor samlet.

    Valuta

    I kontant valuta: Euro. Kreditkort kan ligeledes anvendes mange steder. Vi anbefaler dog at medbringe Euro hjemmefra til de første par dage.

    Drikkepenge

    Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Drikkepenge til chaufføren og lokale guider betales samlet af rejselederen.

    Betalingsbetingelser

    Betingelserne for denne rejse afviger fra Unitas Rejsers generelle betingelser om betalingsfrister og annullering.

    Når man som rejsedeltager melder sig til rejsen skal et depositum på 30% af rejsens pris betales senest 8 dage efter at Unitas Rejser har modtaget bestillingen.

    Den rejsende kan overdrage rejsen til en anden person mod et gebyr på DKK 350,- Meddelelse om overdragelse skal gives til rejsearrangøren på skrift (brev eller mail) senest 7 dage inden rejsens påbegyndelse.

    Forbehold

    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

     Almindelige betingelser

    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling. Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses på www.unitasrejser.dk

  • Priser

    Prisen inkluderer:

    - Dansk rejseleder
    - 7 x overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet
    - 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
    - Bustransport ifølge programmet
    - Billet til Passionsspillet, bedste kategori
    - Rundvisning i Salzburg og Neuschwanstein
    - Entreer til Kehlsteinhaus, dokumentationscenteret i Oberzalsberg og Neuschwanstein
    - Bådtur på Königsee og Fulda
    - Bidrag til Rejsegarantifonden    

    Prisen inkluderer ikke:

    - Øvrige måltider og drikkevarer
    - Øvrige entréer
    - Forsikringer

    Eventuelle tillæg:

    - Enkeltværelse (meget begrænset antal) kr. 2.300,-
    - Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 %
    - Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person kr. 264,-
    - Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person fra 70 år kr. 371,-
    - Gouda Årsrejseforsikring, husstand kr. 526,-

    Det tages forbehold for prisændringer

    Bestil rejse

Kort

Medlem

Top