Oberammergau - Kør selv, 2 nætter og billet

Af Torgunn Skov

Rejsebeskrivelse

10. - 12. august 2020: Kør selv til Oberammergau på vej til/fra sommerferien og oplev passionspillet. 

»Spillene appellerer til den moderne rejsende, som gerne vil opleve en anderledes teaterforestilling, end de kan se på Broadway. Når man går rundt i Oberammergau, emmer hele landsbyen af det, fordi de fleste medvirker, også udenfor teatertid« siger Klaus Boe Østergaard.

Passionsspillene opstod under 30-årskrigen i Europa, som var plaget af pest fra Skandinavien til middelhavslandene. Oberammergauerne mente, at det var Guds straf, og de svor, at hvis han ville skåne dem, ville de til gengæld opføre et skuespil om Jesu lidelse, død og genopstandelse hvert 10. år. Pesten forsvandt, og i pinsen 1634 løb den første produktionen af stablen på byens kirkegård. Det er lykkedes at holde traditionen i hævd lige siden. Ud over at holde deres løfte giver det sammenhold i den sydtyske landsby, som til daglig kun består af 5.000 indbyggere. Og så gavner det selvfølgelig turismen.
»Jeg har været med to gange, i 2000 og 2010, og jeg kan se, hvordan forestillingen har udviklet sig, så den passer til vores tid, både med tekst og musik, scenografi og kostumer. Den handler stadig om Jesus, men det er også blevet en fortælling om fællesskab,« fortæller Frederik Mayet, en indbygger i Oberammergau, som har tidligere har spillet discipel og Jesus.

Ud over den næsten halve million, som gæster landsbyen under passionsspillene, får den megen omtale også ca. 68.000 turister om året til at besøge den sydtyske idyl i den mellemliggende tid, hvor man kan komme bag om kulisserne og få et historisk tilbageblik.
»Det er helt sikkert det, der har brandet byen som spirituel destination, men derudover ligger den jo et godt sted i Bayern omgivet af storslået natur , men derudover ligger den jo et godt sted i Bayern omgivet af storslået natur, samt Neuschwanstein, slottet, der inspirerede Walt Disney til eventyret om Tornerose, « siger Bo Lauridsen, turistchef i Germany Travel.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (3 dage)

    Dag 1: Ankomst den 27. juli 2020

    Ankomst og tjek ind på hotellet. Her spiser I aftensmad og overnatter. (-/-/A)


    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser

     

    Dag 2: Passionsspillet, den 28. juli 2020

     

    Der er morgenmad på hotellet og en shuttlebus kører jer videre til Oberammergau centrum.

     

    Spillet begynder om eftermiddagen. Der er en pause ved aftensmadstid, hvor I kører tilbage til overnatningsstedet for at spise aftensmad. Derefter retur og ser det sidste af Passionsspillet.

     

    Shuttlebussen kører efterfølgende tilbage til overnatningsstedet. (M/-/A).

    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser

    Dag 3: Afrejsedag den 29. juli 2020

    Efter morgenmaden tjekker I ud og fortsætter jeres ferie eller turen hjem til Danmark. (M/-/-)

     


    Passionsspil Oberammergau 2020 Unitas Rejser

     

  • Praktiske informationer

    Obligatorisk sygdom- og hjemtransportforsikring

    Har du ikke det Blå EU sygesikringskort  kræver vi, at du har en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Bevægelse og mobilitet 

    Rejsen foregår i varieret terræn med forskelligt underlag, niveauforskelle mv. og det er derfor nødvendigt at være selvhjulpen og godt gående.

    Måltider

    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Overnatning

    Vi bor på 3-stjernede hoteller eller 4-stjernede gæstehuse indenfor en radius på 30 kilometer fra Oberammergau. 

    Valuta

    I kontant valuta: Euro. Kreditkort kan ligeledes anvendes mange steder. Vi anbefaler dog at medbringe Euro hjemmefra til de første par dage.

    Drikkepenge

    Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Drikkepenge til chaufføren og lokale guider betales samlet af rejselederen.

    Betalingsbetingelser

    Betingelserne for denne rejse afviger fra Unitas Rejsers generelle betingelser om betalingsfrister og annullering.

    Når man som rejsedeltager melder sig til rejsen skal et depositum på 30% af rejsens pris betales senest 8 dage efter at Unitas Rejser har modtaget bestillingen.

    Den rejsende kan overdrage rejsen til en anden person mod et gebyr på DKK 350,- Meddelelse om overdragelse skal gives til rejsearrangøren på skrift (brev eller mail) senest 7 dage inden rejsens påbegyndelse.

    Forbehold

    Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

     Almindelige betingelser

    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling. Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses på www.unitasrejser.dk

  • Priser

    Prisen inkluderer:

    - 2 x overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet
    - 2 x morgenmad og 2 x aftensmad
    - Lokal shuttlebus ifølge programmet
    - Billet til Passionsspillet, bedste kategori
    - Bidrag til Rejsegarantifonden    

    Prisen inkluderer ikke:

    - Transport
    - Øvrige måltider og drikkevarer
    - Øvrige entréer
    - Forsikringer

    Eventuelle tillæg:

    - Enkeltværelse (meget begrænset antal) kr. 4.945,-
    - Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 %
    - Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person: Spørg
    - Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person fra 70 år: Spørg
    - Gouda Årsrejseforsikring, husstand: Spørg

    Det tages forbehold for prisændringer

    Bestil rejse

Kort

Medlem

Top