Israel

Rejsebeskrivelse

17. - 26. maj 2020: 
 "Jeg kan på det varmeste anbefale turen til Israel ledt af Karen Margrethe og Poul Kirk. De besidder passion samt høj faglig ekspertise om landet, historien, kulturen og sproget. De giver en nuanceret fremstilling af konflikten i Israel, hvor rigtig mange vinkler belyses respektfuldt og yderst kompetent.”

- Kent Jakobsen, præst i den Evangeliske Frikirke, Randers

 

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Program (10 dage)

    DAG 1: AFREJSE:
    Vi flyver fra København med direkte fly til Tel Aviv og ankommer til Jerusalem midt på eftermiddagen. Herefter kører vi til Oliebjerget for at nyde udsigten over Jerusalem, hvorefter vi bliver indlogeret på hotel Gloria i Old City. Aftenen nyder vi i Jerusalem. (-/-/A)

    DAG 2: DET BIBELSKE JERUSALEM:
    Efter morgenmaden går vi igennem det gamle Jerusalems gader og ser stedet, hvor ypperstepræstens palads lå, Øvresalen, Hanegalskirken, Zions Bjerg, Nehemias` mur, Grædemuren, Tempelbjerget, Kedrons dal, Gethsemane Have, Tårekirken, Via Dolorosa, Betesda Dam, Marias fødested og Gravhaven. Om eftermiddagen er der mulighed for en gåtur på Jerusalems gamle bymure, at handle i det arabiske kvarter eller at gå igennem
    Cardoen – en gammel romersk militærgade midt i Old City. Aftensmad på hotellet. (M/-/A)

    DAG 3: YAD VASHEM OG CHRIST CHURCH:
    Vi starter dagen på Yad Vashem, Holocaustmuseet for de seks millioner jøder, der blev henrettet under Anden Verdenskrig. Herefter kører vi igennem bydelen Mea Shearim, hvor de ortodokse jøder bor. Midt på eftermiddagen ser vi den gamle anglikanske kirke: Christ Church. En ung dansker, Hans Nicolajsen fra Løgumkloster, spillede en helt afgørende rolle ved bygningen af kirken for over 150 år siden. Om aftenen får vi besøg af en palæstinensisk kristen. Aftensmad på hotellet. (M/-/A)

    DAG 4: DET DØDE HAV OG VERDENS ÆLDSTE BY:
    Efter morgenmaden på hotellet kører vi gennem Vestbredden til Det Døde Hav - verdens laveste punkt, som er 400 meter under havets overflade. Vi besøger Masada, et jødisk forsvarsanlæg og fortsætter til Ein Gedi Hot Springs, hvor der
    er mulighed for at bade i Det Døde Hav. På vejen tilbage besøger vi verdens ældste by, Jeriko, hvor vi står på ruinerne af murene, som faldt sammen, da Josua erobrede byen for mere end 3500 år siden. Vi stopper også ved morbærfigentræet, som minder os om NT`s beretning om Jesu møde med Sakæus. Vi slutter med udsigten til bjerget, hvor Jesus blev fristet af den Onde. Aftensmad på hotellet. (M/-/A)

    DAG 5: PÅ DEN ANDEN SIDE AF MUREN – BETLEHEM:
    Dagen har fokus på den anden part i den aktuelle konflikt: Palæstinenserne. Vi starter vores tur til Betlehem, som i dag er en palæstinensisk by. Vi kører igennem muren til Beit Jala, fem kilometer vest for Betlehem, hvor vi besøger olivenlunden Crimisan, hvor de kristne har bedt sammen om, at undgå at den 1000 kilometer lange beskyttelsesmur skal pløje sig igennem deres smukke område. Derefter besøger vi en moderne evangelisk institution, Beit Al Liqa som tilbyder omsorg og konstruktive og positive værdier til palæstinensiske børn og teenagere i skyggerne af den israelske besættelse og islamisk terror. Vi spiser frokost ved Hyrdernes Mark. Eftermiddagen og aftenen er fri i Jerusalem. Aftensmad på hotellet. (M/-/A)

    DAG 6: DET MODERNE ISRAEL:
    Efter morgenmaden forlader vi Jerusalem og kører til Tel Aviv og til Jaffo , hvorefter vi kører til Natanya, hvor vi besøger den messianske menighed Beit Asaph. Lederen af menigheden – Evan Thomas er en af de messianske ledere, der er meget optaget af at række hånden ud til de palæstinensiske kristne. Herefter kører vi til Caesarea og videre forbi Karmels Bjerg til Ginosar Village, hvor vi skal bo ved Genesaret sø de næste fire nætter. Aftensmad i Ginosar, og vi nyder aftenen ved søen. (M/-/A))

    DAG 7: PÅ SPORET AF DET NYE TESTAMENTE:
    Efter morgenmaden kører vi i bus til Nazaret, hvor vi besøger Nazareth Village – et arbejdende museum, hvor vi pludselig er 2000 år tilbage i tiden. Herefter besøger vi dels synagogen, som er bygget på ruinerne af den synagoge, hvor Jesus var vant til at komme på sabbatten og dels stedet, hvor Josef havde sit tømrerværksted. Resten af dagen udforsker vi steder omkring Genesaret Sø: Stedet, hvor Jesus holdt sin Bjergprædiken, Kapernaum, hvor Jesus havde sin lejlighed. Vi standser ved Jordanfloden og sejler over Genesaret Sø til Ginosar, hvor vi ser ”Jesus-båden” – et 2000 års arkæologisk fund. Herefter er der tid til aftensmad og hygge. (M/-/A)

    DAG 8: ET KIG IND TIL NABOERNE:
    Turen går langs grænsen til Libanon. I Israels nordligste by, Metulla hvor vi er nogle få meter fra grænsen til Libanon og Syrien. Vi kører videre langs grænsen til det borgerkrigsramte Syrien og besøger Banyas – det bibelske Cæsarea Fillipi, hvor vi ser vandfaldet. Vi passerer de karakteristiske druserlandsbyer og fortsætter til Golan, som har været skueplads for verdens største tank-slag i 1973 siden anden verdenskrig og standser ved en udkigspost ind i Syrien – kun 70 kilometer fra Damaskus.
    Vi spiser aftensmad i Ginosar. (M/-/A)

    DAG 9: TID TIL REFLEKSION:
    Det er fridag i Ginosar, og mulighederne er mange. Man kan gå en tur langs Genesaret Sø, nærlæse Det Nye Testamente på stedet, hvor mange af begivenhederne fandt sted, leje en cykel eller bare slappe af. Vi spiser aftensmad i Ginosar og herefter kører vi til kibbutz Mevo Hamma, hvor vi skal nyde solnedgangen med udsigten fra Golan over hele Genesaret sø. Her tager vi god tid til at reflektere over oplevelserne ved Genesaret sø. Vi samler op på vores tur til Israel i Ginosar Village. (M/-/A)

    DAG 10: HJEMREJSE:
    Efter morgenmad kører vi i bus til Ben Gurion Airport i Tel Aviv, hvorefter turen går med et direkte fly til København, hvor vi lander sidst på eftermiddagen. (M/-).

    Nazareth Village - Israel - Unitas Rejser

    Udsigten Saligprisningernes Bjerg - Israel - Unitas Rejser

    Ginosar - Israel - Unitas Rejser

    Yad Vashem - Israel - Unitas Rejser

  • Praktiske informationer

    Overnatning:
    På turistklasse hoteller med bad og toilet på værelset.

    Måltider og værelser:
    De inkluderede måltider er hver dag markeret med M= morgenmad, F= frokost, 
    A= aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

    Obligatorisk sygdom- og hjemrejseforsikring:
    Har du ikke det blåt EU sygesikringskort eller rejser du udenfor dækningsområdet,
    kræver vi, at du har en rejseforsikring der som minimum dækker sygdom og hjemtransport. Ved tilmelding skal du oplyse os, dit forsikringsselskab samt policenummer.

    Bevægelse og mobilitet:
    Rejsen foregår primært i fladt terræn med forskelligt underlag, enkelte niveauforskelle mv, og egner sig for selvhjulpne godt gående.

    Påklædning:
    Godt fodtøj, badetøj inklusive badehåndklæde, let sommertøj og en jakke
    eller lignende til aftenerne. Eventuelt en solhat og badesko. Ved besøg i kirker og
    andre hellige steder skal skuldre og knæ være tildækket både for mænd og kvinder.

    Vaccinationer:
    Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet eller Rejsemedicinsk klinik i Aarhus eller Odense i god tid inden afrejse for oplysning om evt. særlige krav eller anbefalinger af vaccine.

    Ved indrejsen er der ikke nogle generelle krav om vaccine.

    Læs mere om anbefalingerne på Statens Serum Instituts hjemmeside - Klik her

    Visumkrav:
    For danske statsborgere med dansk pas gælder følgende krav for opnåelse af visum: Pas skal være gyldig minimum 6 måneder efter hjemrejsedato. Der skal ikke søges visum til Israel, hvis man besøge Israel maksimalt 90 dage.

    Læs mere om visumregler til Israel - Klik her

    Valuta:
    I kontant valuta: Israelske shekel og/eller US Dollar. Shekel skal bestilles i banken i
    god tid. Kreditkort kan ligeledes anvendes på hoteller og i enkelte butikker. Hvis
    en hel gruppe skal hæve penge i automater, tager dette lang tid, og derfor anbefaler vi at medbringe rede penge.

    Klima:
    Der kan forventes temperaturer på cirka 22 - 27 °C om dagen. Nattemperaturer på
    cirka 13 - 16 °C.

    Drikkepenge:
    På turistklasse hoteller med bad og toilet Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og
    på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet.
    Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Drikkepenge til chaufføren og lokale guider betales samlet af rejselederen.

    Forbehold:
    Flyruten og tiderne kan først blive endelige først i juli 2019, og derefter vil den
    endelige pris fastsættes. Der tages forbehold for ændringer i programmet.
    Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore
    rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag, kan der være
    ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted.
    Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

    Almindelige betingelser:
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne bør læses før jeres endelig bestilling. Betingelserne fremsendes gerne på mail eller kan læses ved at klikke her.

  • Pris

    Pris:
    • Forventet pris: kr. 15.995,- *
    • Børn 2 – 12 år (i forældrenes værelse): kr. 15.300,- *
    • Børn 0 – 2 år kr. 5.500,- *

    Betaling og betingelser:
    Depositum på 15% samt evt. forsikringer betales ved tilmeldingen
    Restbetaling betales senest 60 dage før afgang.

    Overdragelse af rejsen er ikke mulig, efter udstedelse af billetten.

    Rejsen gennemføres ved minimum 30 deltagere.
    Tilmeldingsfrist 15. december 
    2019.

    Prisen inkluderer:
    • Danske rejseledere, som er guider på turen
    • Flytransport København – Tel Aviv
    • Pt. kendte flyskatter og afgifter
    • Bustransport
    • 9 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet på turistklassehotel
    • 9 x morgenmad, 9 x aftensmad
    • Udflugter med entréer ifølge programmet
    • Drikkepenge til guide, chauffør og hotel/gæstehuse
    • Bidrag til Rejsegarantifonden

    Prisen inkluderer ikke:
    • Øvrige måltider og drikkevarer.
          - Beregn 90,- DKK pr. dag til frokost
    • Øvrige entréer
    • Forsikringer

    Eventuelle tillæg:
    • Enkeltværelse kr. 4.500,-
    • Sygdoms-afbestillingsforsikring: 6% af rejsens pris
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson) kr. 329,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson fra 70 år) kr. 496,-
    • Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) kr. 774,-

    * Flyruten og tiderne kan først blive bekræftet sidst i maj 2019, hvor den endelige pris vil blive fastlagt.

    Bestil rejse

Kort

Medlem af

Top