Studietur til San Francisco

Rejsebeskrivelse

Tag skolen med på studierejse til San Francisco og oplev USA’s smukkeste by. I San Francisco er der en atmosfære af, at det er tilladt at stoppe op og filosofere over livet. En studietur til San Francisco vil give de studerende et lidt andet indtryk af det amerikanske end det, de måske kender hjemmefra eller fra andre amerikanske storbyer. San Francisco er byen, der samler på alternativer, hjemstedet for Beat generationen, flower power, studenterdemonstrationer og Gay-pride optog.

Faglige interesser: Medie og journalistik - Samfundsfag og international økonomi - Naturvidenskab - Kunst og design - Skolebesøg - Religion - Kulturmøde – Musik -  informationsteknologi- underholdning

San Francisco er med i top ti over verdens smukkeste storbyer – på niveau med fx Cape Town i Sydafrika, Barcelona i Spanien og Firenze i Italien. Et særligt varetegn for San Francisco er den smukke røde Golden Gate Bridge, der engang var verdens længste hængebro. Også de stejle gader og kabeltrukne sporvogne bidrager til San Franciscos charme. 

Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres studietur.

OBS: I San Francisco Bay area ligger Silicon Valley – hovedkvarter for mange af de største IT-virksomheder i verden; Facebook, LinkedIn, Pinterest, Twitter, Youtube, Google, Apple.. Indenfor underholdnings- og musikbranchen finder du Netflix, Pixar, Sony, Zynga, Roblox, Dunlop, Saga musical etc. Det eksklusive bilmærke Tesla har også hovedkvarter her.

Det vil være muligt at besøge Silicon Valley på egen hånd, hvor I f.eks. kan tage forbi og tage en selfie ved det store thumb up skilt udenfor Facebook hovedkvarter, tage forbi Google og tage billeder af de store android statuer der står udenfor på deres græsplæne, desuden kan deres butik besøges, hvor der er mulighed for at købe souverirs med Google, YouTube og Android logo.

I Silicon Valley er det også muligt at komme ind forskellige steder. F.eks. kan et besøg på The Computer History Museum være meget interessant.

Desuden er det også muligt at besøge Stanford University og få en rundvisning på campus.

Print Tip en ven


Send side til ven







Program og praktiske oplysninger

  • Programforslag

    Nedenfor vises hvordan et program for en studietur til San Francisco kan se ud. Her er blot tale om et forslag, der sagtens kan ændres, idet vi altid tilpasser programmet efter gruppens ønsker.

    Dag 1
    Formiddag: Afrejse fra Danmark, typisk med flyskifte i Amsterdam eller Frankfurt.
    Eftermiddag/aften: Ankomst til San Francisco og check-in

    Dag 2
    Morgenmad
    På cykeltur over Golden Gate Bridge
    Fishermans Wharf

    Dag 3
    Morgenmad på Loris Diner - ’Real American diner’ med æg, bacon, pandekager, juice og ’refill’ kaffen - en af klassisk morgenmads restaurant a la 1950.
    Udflugt til China Town

    Dag 4
    Morgenmad
    Pacific Heights
    Castro-bydelen, hvor regnbue-flagene vajer 
    Hippie-bydelen Haight Ashbury
    En tur med kabelsporvogne
    Sporvogns museum på Mason Street

    Dag 5
    Morgenmad
    Udflugt til fængsels-øen Alcatraz

    Dag 6
    Morgenmad og check-ud
    Shopping
    Eftermiddag: Hjemrejse fra San Francisco med direkte fly eller med skifte i Amsterdam eller Frankfurt

    Dag 7
    Morgen/formiddag – ankomst til Danmark.


    Ovennævnte måltider og aktiviteter er ikke inkluderet i prisen.

    Golden Gate Bridge i San Francisco. Unitas Rejser

    Tag på cykeltur på studieturen i San Francisco. Unitas Rejser

    Alcatraz. Studietur til San Francisco. Unitas Rejser

    Tag sporvognen på studieturen til San Francisco. Unitas Rejser

    San Franciscos skyline. Unitas Rejser

    Besøg China Town på studierejsen til San Francisco. Unitas Rejser

    Pacific Heights i San Francisco. Unitas Rejser

    Lombard Street i San Francisco. Unitas Rejser

  • Praktiske informationer

    Pas
    Alle rejsende skal have eget pas, som er gyldigt mindst seks måneder efter hjemkomsten fra USA. Husk at der også skal søges ESTA online senest 72 timer før afrejse.

    Drikkepenge
    I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokale guider og chauffører i løbet af rejsen. Dette er IKKE inkluderet i prisen.
    Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge på for eksempel restauranter, som man bør følge og respektere.

    Generelle betingelser
    Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedrørende pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår her.

    Forsikring
    Skole og ungdomsrejseforsikring dækker bl.a. lægehjælp, hospitalsindlæggelse, krisehjælp, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse af forældre ved alvorlige uheld eller hjemkaldelse ved alvorlig sygdom i nærmeste familie samt giver adgang til 24 timers nødtelefon, hvor der er dansk lægevagt og krisepsykologer.
    Vær opmærksom på at der kan være egenbetaling på lægehjælp og sygehusindlæggelse efter overgang til det ”Blå kort”, hvis man ikke har tegnet særskilt rejseforsikring.

  • Aktiviteter og seværdigheder

    Golden Gate Bridge på cykel og Fishermans Wharf
    Tag turen til området Fishermans Wharf, som er et stort turist-centrum på godt og ondt – masser af butikker, restauranter osv. Her kan man også opleve de store, ildelugtende søløver, som soler sig på bolværket.

    Fra Fishermans Wharf lejer I cykler og kører langs kysten og byen ud til Golden Gate Bridge. Om I trækker eller cykler over broen bestemmer I selv – udsigten er fantastisk og oplevelsen uforglemmelig.

    Over broen kan turen forsætte langs kysten med en imponerede udsigt til San Francisco. Turen går ad små stier igennem større og mindre forstæder og slutter i byen Tiburon, hvor bl.a. Robin Willams var bosat frem til sin død. Fra det lille færgeleje tager I færgen retur til San Fransisco.

    China Town
    Mange vil nok sige, at China Town i San Francisco er en stor turistfælle, og ja det er det måske også – men det skal stadig opleves. Her kan købes alle mulige brugelige og ikke mindst ubrugelige ting ’made in China’ f.eks. kinesisk naturmedicin, t-shirts, smykker osv. Dertil kommer en masse lækre kinesiske restauranter, hvor du kan få et måltid for næsten ingen penge. China Town i San Francisco er den største 'kinesiske by' udenfor Kina.

    Alcatraz
    Øen Alcatraz blev oprindeligt brugt som en del af San Franciscos forsvar og efterfølgende blev den brugt som fængsel for den amerikanske hær. I 1933 blev det besluttet at lade Alcatraz-øen, med tilhørende bygninger, overgå fra hæren til FBI. Behovet for fængselsplads var kæmpestort - specielt ved lovovertrædelser som at smugle, producere og sælge spiritus i forbindelse med USA's periode med spiritusforbud. Dertil kom et utal af USA’s mest hærdede bankrøvere, gangstere og drabsmænd – alle skulle bag lås og slå. I 1963 blev fængslet nedlagt og senere lavet til turistattraktion. Få en rundtur i ’Fængslet ingen kunne flygte fra’ og besøg de fængselsceller, som USA’s værste forbrydere har siddet i.

    Lombard Street
    Besøg en af San Franciscos mest idylliske og stejleste gader, Lombard Street. Gaden er så stejl, at det har været nødvendigt at lave hårnåle-sving for, at biler skal kunne køre på den.  

    Pacific Heights
    Kvarteret Pacific Heights er et af de mere eksklusive af slagsen og er særligt kendt for de smukke victorianske træhuse. Gaderne har en gammeldags elegance og en atmosfære af forstads ro.

    Castro
    Castro kvarteret i San Francisco er kendt som de homoseksuelles fristed, hvor I vil møde regnbue farver og højt humør. I Castro finder I bl.a. Harvey Milk Plaza, som er en plads opkaldt efter et byrådsmedlem, som i 1978 blev skudt af et højreorienteret byrådsmedlem. Harvey Milk var kendt for at være en af USA’s største forkæmpere for homoseksuelles rettigheder.  

    Haight Ashbury
    Haight Ashbury er hippiernes San Francisco. Det var herfra hippie-bevægelsen begyndte, hvor pigerne gik topløse rundt og der blev røget sjov tobak i 1967. I nutidens Haight Ashbury er der stadig lidt ”Make Love, Not War”-stemning – med en alternativ charme. I kan shoppe i små finurlige butikker og købe alt fra røgelse til healing og alternative behandlinger.

    Sporvogns museum
    En rejse til San Francisco er ikke fuldendt før man har kørt med kabelsporvognen. Sporvognene har kørt siden 1873 og er i den grad en del af byen identitet. Det lille sporvogns museum på Mason Steet kan anbefales og der er gratis adgang.

    Union Square
    Union Square er stedet, hvor de smarte shoppere samles. Her i hjertet af San Francisco mærker man virkelig den urbane atmosfære.

  • Priseksempler

    Nedenstående pris er derfor blot et eksempel på, hvad rejsen kan koste. Vi skræddersyr altid rejsen efter jeres særlige ønsker og behov. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at tage en dialog om netop jeres studietur.

    Vi anbefaler at bestille flyrejsen så tidligt som muligt, gerne 11 måneder før afrejse, da vi således har de bedste betingelser for at forhandle os frem til de mest optimale flypriser til jer.

    Pris med indkvartering
    Pris pr. person v/20 personer fra kr. 6.495,- 

    Priserne inkluderer
    •  Flyrejse fra København, Billund eller Aalborg - San Fransisco t/r (med flyskifte)
    •  Lufthavnsskatter og afgifter pr. dags dato
    •  
    5 overnatninger i flersengsværelser
    •  Continental morgenmad
    •  24 timers nødtelefon
    •  Bidrag til rejsegarantifonden

    Priserne inkluderer ikke
    •  Enkelt- og dobbeltværelser
    •  Transfer mellem lufthavn - hotel t/r
    •  Øvrige måltider
    •  Aktiviteter og programindhold
    •  Guideservice
    •  Forsikringer

     

    Rejseforsikring
    Vi anbefaler altid, at alle har en rejseforsikring, når I rejser ud i verden. Læs mere om Ungdomsrejseforsikringen på Gouda og bestil rejseforsikringen hos Unitas Rejser.

    Få tilbud
  • Indkvartering

    Hotel eller hostel
    Indkvarteringen på studierejsen til San Francisco sker efter jeres ønsker og indhold i programmet. Vi kan hjælpe med både hostel og hotel, alt efter hvad der passer til jeres behov og budget. Indkvarteringen foregår altid i sikre og trygge områder med så central beliggenhed som muligt. I vil oftest blive indkvarteret i flersengsværelser. Vores rejsekonsulenter sidder klar med den bedste rådgivning, så I får det bedste til prisen. 

Kort

USA

Studietur til New York

Fra kr. 4.995 Læs mere
Frankrig

Studietur til Paris og Normandiet

Fra kr. 2.065 Læs mere
Holland

Studietur til Bruxelles og Amsterdam

Fra kr. 1.655 Læs mere
Irland

Skolerejse til Dublin

Fra kr. 2.195 Læs mere
Polen

Skolerejse til Krakow

Fra kr. 1.045 Læs mere
Spanien

Studietur til Barcelona

Fra kr. 2.145 Læs mere

Medlem

Top