Mali
I Gjellerups Skoleatlas fra 1954 eksisterer landet 'Mali' slet
ikke. Landet ligger grænseløst hen som en
uspecificeret del af det område, der hedder 'Fransk
Vestafrika'.
Men midt i Malis geografiske område står med kursiv
'Sudan' - og området er således en del af det
såkaldte Sudan-bælte, som er savannelandet mellem
Saharas ørken mod nord og det tropiske område mod syd,
og som strækker sig fra Senegal mod vest over Mali, Niger,
Nigeria, Cameroun og Chat til landet Sudan mod øst. Gennem
området løber Niger-floden, i alt 4160 km lang: den
udspringer i Guinea, løber mod nord-øst op gennem
Mali, gennem hovedstaden Bamako og videre op til Timbuktu/
Tombouctou og herfra mod sydøst gennem Niger og Nigeria ud i
Guineabugten.
Mali var således, fra sidste del af 1800-tallet, en del af
det franske kolonirige, omkring 1919 blev området kaldt
'Fransk Sudan' - og fransk er i dag stadig hovedsproget i Mali. La
République du Mali opnåede fuld selvstændighed i
1960.
Men også før franskmændene var der riger og
lande i Vestafrika omfattende bl. a. Malis nuværende
territorium, og i århundredernes løb har det ene
storrige afløst det andet:
Der er Ghana-riget fra omkring 700 e. Kr. til engang i 1200-tallet
(da den engelske kronkoloni 'Guldkysten' i 1957 opnåede
selvstændighed, tog man navnet Ghana i erindring om dette
fordums imperium!). - Og der var Mali-riget fra slutningen af
1200-tallet til slutningen af 1300-tallet, hvor islam blev den
officielle religion. I 1324 drog Mali-kongen, Mansa Moussa, fra
Timbuktu på pilgrimsfærd til Mekka med et følge
på efter sigende 60.000 mand og blandt andet 100 kameler
belæsset med hver 150 kg guld, som han rundhåndet delte
ud af undervejs - med den virkning at hele det egyptiske
pengesystem brød sammen!
Med hjem til Timbuktu bragte han lærde arabere af alle slags,
og de opbyggede Timbuktus ry som ikke blot den betydningsfulde
handelsby men også en meget lærd universitetsby. -
Herefter er der andre riger: Songhairiget fra 1400-tallet til
slutningen af 1500-tallet - og Fulaniriget - og kolonitiden... -
Der var i området mellem nuværende Mali og Senegal
enorme guldforekomster, som betingede landets rigdom - indtil
spanierne bragte endnu mere guld til Europa fra Amerika...
Mali har i dag et areal på ca. 1,25 mio km2 (større
end Frankrig, Spanien og Portugal tilsammen), en meget stor del af
landet er ørken, og landet har en befolkning på ca. 12
mio - omfattende forskellige folkeslag:
Der er tuaregerne mod nord, dem med det
mørkeblå hovedtørklæde, oppe omkring
Timbuktu på grænsen til Sahara, hvorfra
kamelkaravanerne i sin tid drog nordpå i ugevis gennem
ørkenen med guld og elfenben - og med slaver til det
arabiske marked (jfr. den sydforliggende Guldkysten og
Elfenbenskysten og 'Slavernes Kyst', hvorfra de tilsvarende varer
udskibedes!), og retur bragte karavanerne blandt andet salt, som
var lige så værdifuldt som det pure guld. -
Og der er fulanerne, som er et nomadefolk, der driver
deres enorme kvæg-hjorde hen over savannen fra sted til sted,
fra land til land (som samerne i Nord-Skandinavien!). - Og
dogon-folket, som lever ved Bandiagara-klippeplateauet
øst i landet i specielle byer og med en gammel kultur.
Over 90 % af befolkningen er muslimer, men ikke 'islamister', og
der udvises både officiel og reel tolerance over for andre
religioner. Herudover er der animister og ret få
kristne.
SudanMissionen/ Mission Afrika har arbejdet i Mali siden slutningen
af 1990'erne: i et samarbejde kaldet MELM/Mission
Evangélique Luthérienne au Mali med NMS/ Det Norske
Misjonsselskap og DELF/ Den Evangelisk Lutherske Frikirke i Norge -
samarbejdet drejer sig om mission blandt fulanerne og om
radioar-bejde. - Og siden 2008 støtter Mission Afrika 6
afrikanske missionærfamilier, som er rejst fra
Brødrekirken i Cameroun/ Eglise Fraternelle
Luthérienne du Cameroun til Mali, hvor de bor og arbejder
blandt to små evangeliske kirker.