Resterne af næsten 2.000 års kristendom er
imponerende. Mange års turbulent historie har sat sit
præg på det ellers billedskønne Armenien, der
ligger som et historisk knudepunkt mellem øst og vest.
Fra sit armenske hovedkvarter i Jerevan fortsætter
hjælpeorganisationen Mission Øst den danske tradition
med at redde liv blandt landets fattige og udstødte.
Børn med handicap er, siden Armenien var en republik under
Sovjet, blevet betragtet som mennesker uden værdi, og mange
bliver stadig gemt væk i hjemmet i skam. Mission Øst
finder disse børn og sørger blandt andet for
lægehjælp og skolegang - noget helt nyt i de smås
liv. Vi skal på et uforglemmeligt besøg helt ude i
nogle af de landsbyer, hvor Mission Øst må banke
på døre for at finde de skjulte børn.