England - Advent i London og Windsor
Dag 1Ankomst
Dag 2Al Londons herligheder
Dag 3Parlamentet og Westminster Abbey
Dag 4Greenwich. St. Paul’s Cathedral
Dag 5Windsor Castle og hjemrejse
Rejsen er tilrettelagt som en læserrejse i
samarbejde med Kristeligt Dagblad
Vi vil have lov at påstå, at dette er en
rejse, som vore gæster - og vi - anser for at være en
succes. Det er tiende år vi tilbyder denne rejse!
Når vi ikke holder os tilbage, men praler med tilfredse
kunder, så skyldes det, at turen ikke er en almindelig
turistrejse. Vi har tilrettelagt den, så den består af
tre væsentlige ingredienser: Al Londons herlighed, den
engelske kirkes vidunderlige musik og et godt
rejsefællesskab. Den der aldrig har vovet London før,
måske fordi man tror at sproget ikke rækker til det,
eller fordi man er nervøs for den store by og dens mange
mennesker, kan trygt tage med. Den der har været der
før ved, at gentagelse fryder. Men man skal være meget
godt til bens. Vi skal op og ned ad Londons gader og køre
med de berømte røde busser og Londons lige så
berømte Undergrund. Mind the Gap!
Mange kender London fra bøger og TV. Selvfølgelig er
meget forandret siden Sherlock Holmes' dage: Man må ikke ryge
på pubberne, de har åbent på den anden side af
midnat og bowleren er lige så sjælden i City som sne i
maj. Og desværre er de gamle busser med tilladt
af-og-på-hop og taxaerne med hul i siden forsvundet! Men byen
beholder sin fascination. London ER en rejse værd.
At den engelske kirke er noget særligt, er vi mange, der har
oplevet. Den står i midten af det kirkelige billede og har
det bedste med fra alle sider. Ikke mindst den engelske kirkes
musik er vidunderlig. Mindst to gange skal vi til
musik-gudstjeneste, i Westminster Abbey og i St. Paul's Cathedral,
hvor drengekor, orgelspil og kirkerum er en forsmag på den
himmelske herlighed. Ved et besøg i Den danske Kirke kan vi
få det hele sat i et hjemligt perspektiv. Else Hviid, kendt
fra prædikenerne i Kristeligt Dagblad, og hendes mand Kaare
Gade, tidligere medarbejder både i Danmarks Radio og på
Kristeligt Dagblad, vil gå med os en af dagene.
Så er der det med fællesskabet. Alle der ønsker
det, kan hele tiden være sammen med andre. Ingen skal
føle sig alene eller forladt. På den anden side kan
man melde sig ud af og ind i fællesskabet når og hvor
man vil.
Vi skal spise sammen et par gange, bl.a. på en fin gammel
pub ved Themsen. Ellers kan man selv kaste sig over den lokale pubs
fish & chips. MED remoulade! Vi bor på et hotel ved
Oxford Street, midt i teaterkvarteret. Det hele ligger for vore
fødder lige uden for døren!
Vi vil også i år afslutte besøget i England hos
dronning Elisabeth på Windsor Castle. Vi vil se det store
slot og kapellet, hvor flere af landets regenter ligger begravede.
Windsors forretninger giver os en sidste indkøbsmulighed
inden vi letter, berigede med både ydre og indre gaver.
Programpunkterne er tilbud, der er plads til individuelle
aktiviteter.
Velkommen til denne særlige advents-oplevelse!
kr. 6.995
5 dage
Afrejse: 29.11.2012
- Hjemkomst: 03.12.2012
Dag 1: Ankomst
Vi flyver fra København midt på formiddagen og
lander i London omkring frokost, engelsk tid.
Efter ankomst til St. Giles Hotel tilrettelægger vi i
fællesskab detaljerne for dagene. Derefter går vi til
det nærliggende British Museum inden vi lærer hinanden
at kende ved en fælles middag på hotellet. (-/-/A)
Dag 2: Al Londons herligheder
Bustur med dansk guide til Londons berømte steder. Turen
slutter i Den danske Kirke, hvor kirkens præst, Else Hviid,
vil fortælle om det at være dansk kirke i udlandet. Der
bliver mulighed for at købe en let frokost. Bussen
kører os dernæst til Covent Garden med et
spændende julemarked og bagefter kan vi fordele os i grupper
for at se det, som man særligt måtte interessere sig
for.
Vi nævner National Gallery, de kendte gader omkring
Piccadilly Circus og måske ikke mindst Harrods berømte
stormagasin. Ved informationsmødet har vi aftalt
nærmere. Aftenen er til fri disposition. Der er mulighed for
at gå i teater eller til koncert efter eget valg. (M/-/-)
Dag 3: Parlamentet og Westminster Abbey
Vi begynder dagen med et besøg i Parlamentet. Guiden vil
fortælle løst og fast om et af verdens mest
berømte "folketing". Vi skal dog ikke forvente, at der er
gang i den livlige debat, som vi ellers kender fra TV. Også
MP'ere holder weekend-fri.
Derefter går vi rundt i regeringskvarteret med Downing
Street og Horseguard, og for nogle bliver der mulighed for at se de
lokaler under jorden, hvor Churchill under 2. verdenskrig ledede
slaget om England. Der er også et meget spændende
museum om Churchills liv.
I løbet af eftermiddagen samles vi i Westminster Abbey,
hvor vi med en dansk guide får en tur rundt i den fantastiske
kirke, for endelig at deltage i den Evensong, som siden 900-tallet
dagligt har fundet sted dér. Det er en af turens
højdepunkter.
Aftenen er til fri disposition. Og der er mulighed for selv at
arrangere en tur i teateret, biografen eller til koncert.
(M/-/-)
Dag 4: Greenwich. St. Paul’s Cathedral
Mulighed for individuel deltagelse i lokal morgen-gudstjeneste.
Mulighed for en dag på egen hånd.
Fælles tur til Tower, med letbanen til Greenwich Marked og
evt. Den olympiske By. Sejltur på Themsen. Kunstmuseet Tate
Modern.
Kl. 16.15 mødes alle ved St. Pauls Cathedral, hvor vi
hører om kirken og deltager i den særlige
musikgudstjeneste, Advent Carol Singing, den anden af turens
højdepunkter. Derefter spiser vi fælles middag
på pubben "The Anchor". (M/-/A)
Dag 5: Windsor Castle og hjemrejse
Afgang fra hotellet først på formiddagen til
Windsor Castle med dansk guide.
Herfra kører vi til lufthavnen, hvorfra vi flyver sidst
på eftermiddagen, og ankommer til København
først på aftenen. (M/-/-)
kr. 6.995
5 dage
Afrejse: 29.11.2012
- Hjemkomst: 03.12.2012
Praktisk information
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Dansktalende guide
- Flytransport København - London t/r
- Pt. kendte flyskatter og afgifter
- Bustransport iflg. program
- 4 overnatninger på turistklasse hotel i delt dobbelt
værelse med bad og toilet
- 4 x kontinental morgenmad og 2 x aftensmad
- Udflugter med entreer ifølge program
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Øvrige måltider samt drikkevarer
- Forsikringer
Eventuelle tillæg
- Enkeltværelse kr. 1.400,-
- Sygdomsafbestillingsforsikring kr. 420,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr. 170,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) kr. 175,-
- Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person kr. 175,-
- Gouda Årsrejseforsikring, hele husstanden kr. 350,-
Der tages forbehold for ændringer i
forsikringspriserne.
Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M
= morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke
inkluderet markeres dette med -.
Valuta
I kontant valuta: Pund Sterling. Kreditkort kan anvendes
i de fleste steder.
Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge
til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen.
Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge
på fx restauranter, som man bør følge og
respektere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og
på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge
herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af
drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om
det enkelte lands skikke.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på
baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af
denne årsag kan der være ændringer i programmet,
fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold
kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at
ændre indholdet eller rækkefølgen i programmet.
Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige
rejse.
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.