En rejse i Paulus' fodspor 

På denne tur skal vi følge i Paulus´ fodspor fra nord til syd i Grækenland og samtidig besøge...
kr 10.495
8 dage
Afrejse: 25.09.2010

Send til en ven  Udskriv

Søg

 
 

Rejseledere

 
 

Nyhedsbrev

 
Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet

Færøerne - en storslået og afvekslende natur


Færøerne - en hårdfør og barsk, men frodig og grøn øgruppe i Atlanterhavet, midt mellem Norge og Island. Vejret, som er medvirkende til den fantastisk smukke og rigt varierede natur, er meget omskifteligt. Sol, regn og tåge veksler måske flere gange om dagen, og derfor kan ændringer i programmet være nødvendige.

 

På køre- og sejlture skal vi opleve den betagende natur - med panoramaudsigt til de forskellige øer, grønne skrænter og fuglefjeldene på Strømø. Nord for Gjógv, er det først og fremmest mallemukker og søpapegøjer, som præger billedet.

 

På denne rejse besøger vi også den sydligst beliggende ø, Suderø. Øen adskiller sig fra de andre øer, både sprogligt og kulturelt, og er helt bestemt et besøg værd.

 

Undervejs bor vi på hotel med bad og toilet på værelserne, og alle måltider, fra den første aften til den sidste morgen, er inkluderet i prisen.


Bestil rejse
kr 11.250
8 dage
Afrejse: 26.06.2010 - Hjemkomst: 03.07.2010



Dag 1: Udrejsedag, Vågø, Nordlige Strømø og Østerø

 

Vi flyver fra Billund Lufthavn midt på formiddagen og ankommer til Færøerne ved middagstid. Her bliver vi mødt af vores rejseleder, Kjartan Dalsgaard.
Turens mange store oplevelser begynder i det forhenværende færgeleje til bygden Oyrargjógv, hvorfra vi sejler til grotterne nord for Vestmanna og forbi fuglefjeldene på den nordvestlige del af Strømø.
Vi går i land i Tjørnuvik, den nordligste bygd på Strømø. Bygden vender mod nord og ud mod det åbne hav. Vi kører med bus videre til Klaksvik, hvor vi skal bo to nætter på det nyrenoverede Hotel Klaksvik. Hotellet fungerer stadig som sømandshjem, og har derfor ingen spiritusudskænkning. (-/-/A)


Dag 2: Nordøerne

 

Dagen begynder med besøg i Christianskirken, der blev udformet, så man kunne genanvende Joakim Skovgaards kendte altertavle fra Viborg domkirke.
Fra Klaksvik kører vi nordpå mod Vidareidi, Færøernes nordligste bygd, med ca. 300 indbyggere. Vi kører gennem smalle tunneller og passerer bygderne Norddepil og Hvannasund. Undervejs får vi lejlighed til at nyde den flotte udsigt til øerne Fugloy og Svinoy.
Tilbageturen går over dæmningen til Haraldssund og Kunoy med flot udsigt mod Kalsoy. Vi kører også forbi en af Færøernes små "skove", en vandmølle og kornhuse, hvor færingerne tidligere tørrede korn. (M/F/A)


Dag 3: Det nordlige Østerø

 

Vi forlader Nordøerne og kører gennem tunnellen til Leirvik på Østerø.

Første stop på Østerø er Gøta, hvor vi finder egnsmuseet Blásastova. Her får vi et godt indblik i kulturen og hverdagen på Færøerne, helt tilbage fra kristendommens indførelse på øerne i år 999. Vi besøger også den sorttjærede kirke fra 1933, inden vi kommer til den nye kirke med Tróndur Patursons kendte og meget beundrede glasarbejder.

Vi fortsætter videre til Eide, hvor vi besøger det lokale glasværksted, inden vi kører til Gjógv, en lille idyllisk bygd med en dyb kløft, som danner en naturlig havn. Her spiser vi aftensmad og overnatter på gæstehuset Gjaardgardur. (M/F/A)


Dag 4: Det sydlige Østerø

 

I dag besøger vi først fiskemarkedet i Toftir. Herfra går vi den lille tur til Navia, hvor vi måske kan fristes af færøske strikvarer. Vi fortsætter videre til bygdens nye kirke. Derfra går vi til den gamle præstegård, som nu er egnsmuseum, hvor vi får en rundvisning. Her spiser vi også vores medbragte madpakker.

Derefter vil vi gå op imod vindmøllerne og nyde udsigten i alle retninger, inden vi møder bussen for at køre tilbage mod Gjógv. (M/F/A)


Dag 5: Suderø

 

Vi lægger Gjógv bag os og kører til Tórshavn. Her går vi ombord på færgen "Smyril", som tager os til Suderø. Sejlturen tager ca. 2 timer og vi sætter bagagen i vore kahytter.
Ved ankomsten bliver vi mødt af en bus, som tager os rundt på øen. Frokosten indtages på Hotel Bakkin i Våg. Suderø er den sydligste ø på Færøerne, og afstanden til resten af landet er en del af forklaringen på, at øen er anderledes, både sprogligt og kulturelt. Øen vender ryggen mod vest, mens dens fjorde og vige åbner sig mod øst. Fra gammel tid var Sumba og Hvalba hovedbygderne. Hvalba indtog dog førerstillingen, for her boede øens præst, og desuden var turen til Tórshavn (via Sandoy) kortest herfra. Ifølge Færingesagaen, var bygden Hov det første, beboede sted på Suderø. At hovedgården på øen kom til at ligge netop her, har en naturlig forklaring. Stedet ligger midt på øen, og der er god udsigt over havet. Derfor var det muligt for Hovs beboere, at holde opsyn med hvad der skete på havet.
Tvøroyri, som i dag vokset sammen med de to gamle bygder Trongisvagur og Frodba, er en af de vigtigste bygder, bl.a. fordi den har en velegnet naturhavn.
I aften er det tid til at opleve traditionel færøsk mad og dans, og den oplevelse får vi i Roklubben. Vi overnatter på færgen, mens den ligger i havn. (M/F/A)

 


Dag 6-7: Tórshavn og Kirkebø

 

Vi ankommer til Tórshavn først på formiddagen og kører til Kirkebø - Færøernes gamle, kulturelle centrum. Her besøger vi sognekirken fra 1111 og Magnus-katedralen fra det 13. århundrede. Fra starten af 1100-tallet og frem til reformationen var Kirkebø bispesæde, og kongsgården har været beboet af samme kongsbonde-familie gennem 17 generationer.
Tilbage i Tórshavn går vi en tur i den gamle bydel, Tinganes. Her blev en del af scenerne i "Barbara" filmet og her finder vi også Alltingspladsen, det ældste, godkendte, demokratiske tingsted i verden. Allerede i år 850 e. Kr. havde alle mænd møderet til tinget - dette var direkte folkestyre i en verden, som ellers var styret af konger, fyrster og jarler.
Der er flere spændende museer i Tórshavn, bl.a. naturhistorisk museum, kunstmuseet og Nordens hus.
I Tórshavn overnatter vi på Gæstehuset Skulaheimi, som ligger blot 10 minutters gang fra centrum. To værelser deles om ét bad og ét toilet. Fra Gæstehuset Skulaheimi er der en flot udsigt over byen og ud over havet mod øen, Nolsø. (M/F/A)


Dag 8: Hjemrejse

 

Efter en tidlig morgenmad kører vi til lufthavnen og sætter kursen mod Danmark - efter en uge i et spændende og smukt hjørne af rigsfællesskabet. En betagende rejse med storslåede naturoplevelser er ved at være slut, men de forhåbentlige mange gode minder, tager vi med hjem. (M/-/-/)



Bestil rejse
kr 11.250
8 dage
Afrejse: 26.06.2010 - Hjemkomst: 03.07.2010


Praktisk information

 

Prisen inkluderer:

  • Dansk rejseleder på Færøerne
  • Fly Billund - Færøerne t/r
  • Bustransport
  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad, 6 x frokost, 7 x aftensmad
  • Entreer og udflugter ifølge program
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Obligatorisk ansvarsforsikring

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • Forsikringer

 

Evt. tillæg:

Enkeltværelse kr. 2.100,-

Sygdomsafbestillingsforsikring kr. 675,-

Gouda Rejseforsikring, Plus, under 70 år kr. 197,-

Gouda Rejseforsikring, Plus, over 70 år kr. 201,-

Gouda Årsrejseforsikring /enkeltperson) kr. 175,-

Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) kr. 350,-

Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne

 

Måltider

De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet markeres dette med -.

 

Drikkepenge

I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen. Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge på fx restauranter, som man bør følge og respektere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om det enkelte lands skikke.

 

Overnatning
Indkvartering på turistklassehoteller med bad og toilet på værelset.

På Gæstehuset Skulaheimi, i Tórshavn, deles to værelser dog om ét bad og ét toilet

Ikke alle overnatningssteder har elevator.

 

Forbehold

Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet fra rejsen blev købt til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige rejse.

Oplysning om nye rejser

 

Her kan du indtaste dit navn og e-mail, og du vil modtage en besked, når vi tilbyder lignende rejser

 

Navn:
E-mail:




Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk