Grækenland med Unitas Rejser
Vores europæiske kultur er blevet til i mødet mellem
den græske og den jødisk-kristne kultur. Vi
europæere er således børn af to vidt forskellige
kulturer.
På uforglemmelige rejser tilbage til Europas vugge
følger og forfølger vi disse to spor, der vil lede os
til en dybere forståelse af vores europæiske identitet.
Vi møder det antikke og det klassiske Grækenland i al
dets storslået skønhed, og vi opsøger samtlige
de byer, Paulus besøgte i Grækenland, hvorved den unge
kristendom vandt fodfæste på europæisk grund.
En rejse i særklasse - til Grækenland i
forårstid, med oplevelser af kirke og antikkens kultur og
kunst. ÅBEN SOGNEREJSE.
I Grækenland finder vi grundlaget for vor vestlige
kultur i en bibelsk, arkæologisk og kunstnerisk treklang. Vi
vil følge i Paulus' fodspor fra nord til syd, og samtidig
besøge de steder, der var vigtige i det antikke
Grækenland og i kirkens historie efter Paulus.
kr. 10.995
8 dage
Afrejse: 22.03.2012
- Hjemkomst: 29.03.2012
Fortid, nutid, fremtid er
det udfordrende tema til denne kristne kulturrejse til
Grækenland og Tyrkiet.
På
éndagsturen til oldtidens Efesos i Tyrkiet præsenteres
vi for den ældste kristne kirke, det mægtige Romerrige
og nutidens muslimske Tyrkiet. I Athen og i Delfi får vi
indblik i den gamle græske kultur, og oplever det pulserende
liv i en moderne storby forankret i græsk-ortodoks
kristendom. På øen Patmos mediterer vi over fremtiden
i lyset af de gamle åbenbaringer, som apostlen Johannes har
nedfældet i Bibelens sidste bog.
kr. 13.445
9 dage
Afrejse: 29.05.2012
- Hjemkomst: 06.06.2012
Rejsen begynder i Kavala, og vi følger i Paulus' fodspor
fra nord til syd i Grækenland og besøger Filippi,
Thessaloniki, Athen og Korinth. Undervejs skal vi også
besøge nogle af de steder, der var vigtige i det antikke
Grækenland, først og fremmest Delphi. Og vi skal
følge kirkens historie efter Paulus - specielt igennem
besøg i byzantinske kirker og klostre, i Thessaloniki,
Meteora og Osios Loukás. Desuden betragter vi, på
afstand, klostrene på Athos, og oplever den ortodokse kirkes
liturgi.
kr. 12.995
9 dage
Afrejse: 04.06.2012
- Hjemkomst: 12.06.2012