Vi mødes i Københavns Lufthavn ved middagstid og flyver tid Rom. Vi hentes i bus og køres direkte til hotellet, hvor vi indkvarterer os. Mon ikke vi alle har lyst til at gå en lille tur med mulighed for at spise et aftenmåltid, inden vi stille afslutter dagen på klosteret.

Lørdagens tekst: Johs Åb. 21, 5. Vi går ind til den kommende uge i Rom i tillid til, at Gud er vores usynlige ledsager på rejsen og vil hjælpe os hver især til at finde fornyet livsglæde i de kommende dage. Wilfrid Stinissen skriver: "At tro er at afstå fra egen sikkerhed og på liv og død betro sig til Gud. Gud bliver din eneste garanti. Hver gang Gud kalder et menneske, indbyder han det til at lade det gamle bag sig og gå ind i noget nyt og ukendt i tillid til ham" (i "I dag er Guds dag" s.28). (-/-/-)

I dag udbyder vi en guidet tur rundt i Rom, hvor vores dansktalende guide vil føre os til relevante, udvalgte steder i byen, så vi får et indtryk og fornemmelse af historiens vingesus.

Søndagens tekst: Lukas 13,1-19. Evangeliet fortæller, at der ikke er sammenhæng imellem skyld og skæbne. Dette er en kilde til meget større glæde og frihed, end vi ofte aner. Men det betyder ikke, at der ikke er noget, vi kan og skal gøre. Et menneske skal bære frugt, siger Jesus i dagens tekst, og man kan fundere over, hvad han mener. Åndens frugter er ifølge Paulus (Gal 5,22): kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, selvbeherskelse. Men det er ikke en byrde, der er lagt på os, at vi skal bære frugt, det er en gave, som troen giver, at vi kan bære frugt! Inspiration: Den Danske Salmebog nr. 368. (M/-/-)

Mandagens tekst: Lukas 10,38-42. Martha og Maria. Maria kan, hvad mange har svært ved, nemlig sidde stille og lytte til Gud. Martha er ikke et dårligere menneske end Maria, de to bør i virkeligheden bo side om side i os. Marias lytten er forudsætningen for alt, hvad vi i øvrigt foretager os. Owe Wikström skriver: "Man skal søge stilheden for Guds ansigt, både i ydre og indre forstand, så at man ligesom bader i denne stilhed, til den gennemtrænger én. Opholder man sig på denne måde overfor Gud, så følger en atmosfære med, også når man er ude blandt andre. Man vandrer ligesom i et indre tempel." (i "Til langsomhedens pris" s. 189). (M/-/-)

Tirsdagens tekst: Fil.4,6. Hvor ofte husker vi at sige tak? Tak for mad, tak for kaffe, jo, det husker vi måske, men tak for solen, tak for fuglene, for pauserne, for en venlighed, der blev vist mig, for dagen i dag? Ofte glemmer vi takken, måske fordi der er så meget, der overskygger de små ting, som gør livet værd at leve, - trods alt. Martin Lönnebo skriver: "Takken giver lindring til det sorgfulde øje, glans til det trætte og blødhed til det bitre. Det forbedrer synsevnen, så du kan se det gode, som livet giver dig" (i "Væven" s.25). (M/-/-)

Onsdagens tekst: Jer.29,13. Mennesket har dybt i sjælen en længsel efter at være elsket. Ikke at føle sig elsket er den største sorg et menneske kan bære på. Kristendommens budskab er, at ethvert menneske ER elsket som det er. Længslen efter Gud er på en måde lig med længslen efter at kærligheden "må kunne mærkes". Bent Falk skriver: "Himlen er et ord, der står for forestillingen om et sted, hvor der er kærlighed nok til os alle - også når vi er helt os selv. Det lykkeland har vi alle set et glimt eller en skygge af, dengang vi var så små, at vi kun kunne være os selv, og hvor vi samtidig var genstand for et par forældres udelte opmærksomhed og omsorg. Siden har vi forgæves søgt efter dette forjættede land". (i "Kærlighedens pris" s.149). (M/-/-)

Torsdagens tekst: Matt.28,20. Jesus lovede sine disciple, at han altid ville være med dem. Det betød, at de kunne gå ud i verden og arbejde for Gud uden at dø af angst for alt det, de skulle igennem. De kunne leve med tillid. Mange af os har oplevet at blive skuffet, når vi har vist tillid, derfor er det vigtigt at besinde sig på, hvordan man bevarer tilliden, både til andre mennesker og til livet som sådan. For tillid er nært beslægtet med glæde. Dietrich Bonhoeffer skriver: "Når vi har formået at bryde igennem mistillidens mur, har vi kunnet erfare en tillid, som vi ikke hidtil har anet eksisterede. Vi har lært at lægge vort liv i andres hænder dér, hvor vi nærer tillid. Vi ved nu, at vi kun kan arbejde og leve i tillid, der altid må være et vovestykke, men et glædeligt og villet vovestykke". (i"Min tid er i dine hænder" s.24). (M/-/-)

Efter morgenmaden tjekker vi ud af klostret, og begiver os igen med bus ud til lufthavnen. Vi ankommer til Københavns Lufthavn først på aftenen.

Fredagens tekst: Fil.4,4-7. Glæden skal nu fastholdes i hverdagen derhjemme! Tidligere biskop i Ålborg Stift, Søren Lodberg Hvas skriver i en prædiken: "Paulus's opfordring: Glæd jer! er skrevet til hverdagsbrug: Glæd jer altid i Herren. Sådan skriver Paulus ikke, fordi han tilfældigvis var i godt humør, da han skrev sit brev til Filipperne. Han skriver sådan, fordi han glæder sig over, at Kristus er Herren. Og Herren er nær. Denne vished fylder alt i Paulus' sind og tanker, ubetinget alt. Fylder ham med mildhed og med glæde". (M/-/-)