Rom i efteråret
Rom var den første "millionby" i verden, byen der
først rundede et indbyggertal på en million; og Rom er
byen hvis betydning i datidens og nutidens verden, stedse har
undergået store forandringer.
Byen har i århundreder haft enorm elegance, stor velstand
og meget vellevned, der - efter i nogle århundrede, at
være byen til gavn - udviklede sig i en sådan grad, at
byen i efterfølgende århundreder faktisk går i
stå, nærmest degenerer og er nær ved at gå
til grunde.
Så efter at have været hovedby i et uhyre stort
imperium, forfaldt den før så stolte by og lå i
århundreder nærmest som en ruinby, men navnet "Den
evige stad" relaterer til, at byen trods de mange op- og nedture
stadig består; efter manges mening smukkere end
nogensinde.
Endnu en storhedstid indtraf, da Rom blev centrum i den kristne
verden og blev pavernes by. Kunstnere og arkitekter
strømmede til det efterhånden hovedrige pavehof, for
at yde deres ypperste for apostlen Peters efterfølger.
kr 7.995
7 dage
Afrejse: 30.10.2010
- Hjemkomst: 05.11.2010
Dag 1: Afrejsedag
Efter at bagagen er udleveret i lufthavnen i Rom, bliver vi
mødt af en dansk transfer-guide, som følger med til
hotellet, og hjælper med check-in. En times tid senere er der
fælles afgang med offentlig transport til Piazza del Popolo.
Dernæst byrundtur bl.a. til Pincio-højen, hvor vi
måske er heldige at se en solnedgang over Peterskirken, Den
Spanske Trappe, Piazza Colonna, Det italienske parlament og vi
slutter rundturen af ved Trevi-fontænen. (-/-/-)
Dag 2: Colossum– Palatinerhøjen – Forum Romanum og San Clemente
Vi mødes med en skandinavisktalende guide ved Colosseum,
et kæmpemæssigt forlystelsesetablissement, som i
1200-tallet blev lagt i ruiner af et kraftigt jordskælv, men
som dog stadig, med sin højde på 50 m, knejser
majestætisk over området.
Bygningen var ca. 200 x 150 m stort og kunne rumme 50.000
tilskuere der blev vidne til de, af Kejseren planlagte,
spektakulære forestillinger. F.eks. var man i stand til at
oversvømme arenaen og udkæmpe store søslag
eller man lukkede op fra de underjordiske stalde, så vilde
dyr fra alverdens lande kunne udkæmpe voldsomme kampe
på liv og død med gladiatorer.
Vi fortsætter ad Palatinerhøjen til Forum Romanum.
Det var Roms gamle torv og centrum for politik, handel og kultur.
Stadig "taler de til os", de mange templer for de forskellige guder
- jo Forum Romanum var "magtens centrum". Her udfoldede sig et rigt
socialt liv og det var stedet hvor Roms daværende "kendisser"
lod sig se. Trods ruinerne får man et godt billede af
områdets kolossale betydning. Den gamle "rigsdag", Curien,
står stadig flot. Ligeså den imponerende Titusbue -
opført som sejrsmonument til markering af romernes sejr over
Palæstina og Jerusalems erobring, som netop vises tydeligt i
et af de markante motiver, hvor Templets syvarmede lysestage, som
bytte, i triumftog bæres væk fra Templet.
Igennem triumfbuen drog Kejserne ind i staden, når de kom
sejrrige hjem fra et togt i fjerne lande, f.eks. Ægypten
hvorfra nogle af de store obelisker, der i dag står rundt om
på Roms pladser, blev hjemført som krigsbytte.
Frokostpause på egen hånd. En af de mest
spændende kirker i Rom er San Clemente. Den nuværende
kirkebygning, grundlagt 1108, er bygget oven på en gammel
kirke fra 385. Udgravninger under denne kirke har afsløret
et Mithras-tempel fra ca. 200-tallet og en gammel, romersk gade med
en stor og fornem beboelse. Den nuværende San Clemente har et
smukt loft, og som en af Roms få kirker har den bevaret en
vidunderlig søjlegård, der fører over til et
dominikanerkloster. (M/-/-)
Dag 3: Piazza Farnese – Campo di Fiori – Pantheon
Vi går hen til en af barokkens kendte kirker, Sankt
Ignazio, og derfra videre til Pantheon, som har en omskiftelig
historie. Før vor tidsregning blev den indviet til alle
guder og siden er den indviet som kristen kirke. Derefter ser vi
den smukke Santa Maria sopra Minerva, som er en af Roms få
gotiske kirker og hvor bl.a. Italiens skytshelgen, Katarina af
Siena, hviler. Senere besøger vi Roms dagligstue: Piazza
Navona, derefter Blomstertorvet og Farnese Pladsen. (M/-/-)
Dag 4: Vatikanmuseerne og Peterskirken
Vi mødes med en skandinavisktalende guide ved indgangen
til Vatikanmuseerne. Bag Peterskirken på den anden side af
Tiberfloden, kan man opleve de mest overvældende
kunstsamlinger Verden kan fremvise, nemlig Vatikanmuseerne. De
katolske paver har gennem århundreder indsamlet det ypperste
inden for maleri, skulptur osv. - så stor er denne samling,
at hvis man vil se et minut på hver genstand, må man
vandre rundt i 14 år, inden for åbningstiden!
Mest berømt er nok Det Sixtinske Kapel med den
enestående udsmykning af bl.a. Michelangelo. Blandt de mange
kirker i Rom, er Peterskirken den mest betydningsfulde og en af De
Syv Valfartskirker. Den er en af verdens største kirker, 211
m lang og kuplens højde er 42 m. Både i arkitektur og
kunstnerisk udsmykning er kirken helt enestående.
Michelangelo, Bernini og mange andre af tidens fornemste kunstnere,
har sat deres præg på og i bygningen.
Bl.a. skal nævnes, at Bertel Thorvaldsen under sit 40
år lange ophold i Rom blev bedt om at udfærdige et
gravmæle for Pave Pius d. VII. Kejser Konstantin startede
med, over Peters grav, at bygge en basilika i år 324. I 1503
blev den, stærkt forfalden, nedrevet og den nye kirke blev
påbegyndt og var færdig til indvielse i 1626.
Kolonnaden med de 284 imponerende søjler, der omkranser den
240 m brede elipseformede plads, blev anlagt af Bernini
1656-67.
Frokostpause på egen hånd. Eftermiddagen på
egen hånd eller til et besøg på Engelsborg, en
fæstning som ligger lige på den anden side af
Peterskirken. (M/-/-)
Dag 5: Via Appia Antica – Katakomberne – Quo Vadis - Trastevere
Om morgenen med metroen op til Laterankirken, hvorfra vi
kører med bus ud til Via Appia Antica - den antikke
Appiavej, som førte helt ned til Syditalien! Omkring Via
Appia Antica ligger langt de fleste af Roms katakomber. Efter et
besøg i katakomberne tager vi bussen ind til Europas eneste
antikke pyramide, nemlig Caius Cestius pyramiden, som er en
del af den ikke-katolske kirkegård.
Frokostpause på egen hånd.
Sidst på eftermiddagen er der afgang til Trastevere, som
ligger på den anden side af Tiberen og som bliver betegnet
som den mest maleriske del af Rom med de smalle gyder, hvor
vasketøjet stadig bliver hængt til tørre,
på tværs hen over gaden! Naturligvis skal man
besøge Piazza Santa Maria in Trastevere og kirken Santa
Maria in Trastevere, som var den første af alle de kirker,
der er dedikeret til Maria i Rom! (M/-/-)
Dag 6: Maria Maggiore
Efter morgenmad går turen til en af Roms fire
hovedbasilikaer, Maria Maggiore. Maria Maggiore, der ligger
på Esquillin-højen, har en spændende historie.
Det fortælles, at Pave Liberius i 352 så Jomfru Maria i
en drøm. Maria gav paven besked på at bygge en kirke
på det sted, hvor han fandt sne, og den 5. august faldt der
sne på Esquillin-højen, midt i den bagende, romerske
sommer.
Paven adlød naturligvis, og hvert år mindes man
sne-miraklet ved en gudstjeneste, hvor tusinder af hvide blomster
daler ned fra loftet, som for øvrigt er forgyldt med det
første guld, Columbus hjembragte fra Amerika. Foruden Maria
Maggiore besøger vi også et par andre kirker.
Dernæst til San Pietro in Vincoli med Michelangelos
berømte Moses statue. Sluttelig videre ned til Piazza
Vittorio Emanuele. Undervejs passerer vi forbi de Trajanske
Markeder og formiddagens program sluttes af med at bestige Palazzo
Vittorio Emanuele med en fantastisk udsigt over Rom!
Frokostpause på egen hånd.
Eftermiddagen fri til egen disposition. (M/-/-)
Dag 7: Hjemrejse
Formiddag på egen hånd til de sidste indkøb
og sightseeing, alt efter flyafgang fra Fiumicino Lufthavnen.
(M/-/-)
kr 7.995
7 dage
Afrejse: 30.10.2010
- Hjemkomst: 05.11.2010
Praktisk information
Rejsen gennemføres ved min. 20 deltagere
Prisen inkluderer
- Danske rejseledere
- Skandinavisktalende lokalguider
- Flytransport København - Rom t/r
- Pt. Kendte flyskatter og afgifter
- Transfer med bus
- 6 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet
på klosterhotel
- 6 x morgenmad
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Obligatorisk ansvarsforsikring
Prisen inkluderer
ikke
- Frokoster og aftensmad, samt drikkevarer
- Øvrige måltider
- Entreer, ca. 40 Euro
- Drikkepenge på restauranter og hotel samt til og
chauffør.
- Forsikringer
Eventuelle tillæg
- Enkeltværelse kr. 1.495,-
- Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % kr. 480,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr. 194,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) kr. 201,-
- Gouda Årsrejseforsikring, enkelt person kr. 175,-
- Gouda Årsrejseforsikring, hele husstanden kr. 350,-
Der tages forbehold for ændringer i
forsikringspriserne.
Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M =
morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke
inkluderet markeres dette med -.
Transport
Transporten på destinationen foregår med
privat bus/offentlig.
Overnatning
Indkvartering på klosterhotel (turistklasse) med bad
og toilet på værelset.
Klima
Der kan forventes temperaturer på ca. 15 - 20 C om
dagen, noget køligere om natten.
Påklædning
Godt fodtøj, varmt tøj.
Valuta
I kontant valuta: Euro. Rejsechecks eller kreditkort, kan
anvendes i alle de større byer, og der er mulighed for at
veksle penge i lufthavnen ved ankomst.
Pas
Alle rejsende skal have eget maskinlæsbart pas.
Passet skal være gyldigt under hele opholdet.
Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge
til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen.
Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge
på fx restauranter, som man bør følge og
respektere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og
på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge
herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af
drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om
det enkelte lands skikke.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle
vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund
af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne
årsag kan der være ændringer i programmet, fra
rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan
medføre, at vi under rejsen er nødt til at
ændre indholdet eller rækkefølgen i
programmet.
Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige
rejse.
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers generelle
betingelser, som deltagerne forudsættes at være
bekendt med. Betingelserne kan ses på www.unitasrejser.dk