Læserrejse Morsø Folkeblad - Schwartzwald
Historien om Passionsspillene i Oberammergau begynder i 1633.
Under trediveårskrigen var der mange som led, og mange
døde af pest. Befolkningen i Oberammergau lovede Gud, at
hvis de undgik pesten, ville de hvert 10. år opføre et
skuespil som fremstiller Jesu lidelse, død og opstandelse.
Landsbyen blev sparet, og i 1634 havde man den første
opførelse af Passionsspillet.
Så tidligt som midt i det 18. århundrede begyndte der
at komme tilskuere fra hele Tyskland, for at se og opleve den store
kraft og mystik spillet bød på.
I 2010 er det 41. gang landsbyen opfører spillet, en unik
kontinuitet for denne oplevelse i verdensklasse.
Mere end 2000 mennesker bringer historien om Jesus fra Nazareth til
publikums øjne og øre i løbet af denne
fantastiske, fem timer lange forestilling. Omtrent halvdelen af
Oberammergaus indbyggere spiller med stor indlevelse historien om
Jesus, som giver millioner af mennesker håb og styrke.
Spillet dækker perioden fra Jesu indtog i Jerusalem, til hans
død på korset og opstandelsen.
Forestillingen i 2010 bliver instrueret af Christian Stückl.
Scenemester er Stefan Hageneier. Markus Swink og Michael Bocklet
har ansvaret for musikken. I løbet af 10 måneder
indstuderer skuespillerne deres roller som Jesus, Maria, Pontius
Pilatus, apostle, børn, soldater og præster.
Orkesteret og sangerne øver deres del af spillet, og sammen
går det hele op i en højere enhed i et fantastisk
skuespil.
For første gang vil forestillingen begynde om
eftermiddagen. Det betyder, at anden del af forestillingen
foregår om aftenen. I 2010 vil Oberammergaus indbyggere
fortsætte den tradition de har holdt i 376 år - en
brillant kulturel og religiøs oplevelse.
Fra premieren lørdag d. 15. maj 2010, og frem til midt i
oktober vil Passionsspillet blive fremført 102 gange.
Men rejsen byder også på andre højdepunkter.
Schwarzwald er et charmerende område, både
naturmæssigt, men bestemt også kulturelt. Undervejs
besøger vi kukurmuseet, glaspustermuseet og nogle af de
idylliske byer, hver med sit særpræg.
BEMÆRK: DENNE REJSE HAR KUN 2
DOBBELTVÆRELSER LEDIG
kr 9.995
9 dage
Afrejse: 07.08.2010
- Hjemkomst: 15.08.2010
Dag 1: Afrejse (-/-/A)
Vi kører ad gode tyske motorveje til Kassel, hvor vi skal
spise aftensmad og overnatte.
Dag 2: Triberg (M/-/A)
Efter morgenmad fortsætter vi mod syd, og ankommer
området ved Triberg, hvor vi skal bo i 4 nætter.
Dag 3: Freiburg og vinbjerget Kaiserstuhl (M/-/A)
Freiburg er den største by i Schwarzwald. Det er en
charmerende by med Rhindalens varme klima og Schwarzwalds natur.
Bybilledet er præget af de mange unge menneske, der studerer
ved byens universitet. Den gamle bydel har bevaret meget af sit
præg fra middelalderen. Ikke mindst brolægningen er et
kunstværk for sig. Den er mange steder lavet at små,
kløvede sten fra Rhinen, lagt i forskellige mønstre,
som bl.a. fortæller noget om den beskæftigelse der har
til huse i de omkringliggende bygninger.
Domkirken er også et besøg værd. Den blev
bygget mellem 1200 og 1513, og i arkitekturen kan vi følge
overgangen fra romansk til gotisk stil.
I udkanten af Freiburg ligger bjerget Schauinsland. Det
rækker 1.284 m.o.h., og er berømt for sine mange
kurver og den flotte udsigt. Vi "bestiger" bjerget ved hjælp
af bus og svævebane.
Nordvest for Freiburg ligger vinbjerget Kaiserstuhl. Bjerget er
hesteskoformet med åbning mod sydvest, og har et meget
tørt og varmt klima. Det er ideelle forhold for produktion
af vindruer, og bjergets skråninger er da også
næsten dækket af vinmarker.
Dag 4: Kinzig-dalen, Schiltach og Schonach (M/-/A)
Kinzig er en 95 km lang biflod til Rhinen. Hvor floderne
Schiltach og Kinzig flyder sammen finder vi den idylliske by,
Schiltach. Vi får anledning til at beundre de flotte og
fantasifulde facader i byen, og besøger det
nærliggende Glaspustermuseum.
Om eftermiddagen fortsætter vi til Schonach, som
måske er mest kendt for sine kukure. Vi besøger et
museum for de smukt udskårne ure med den karakteristiske
kuk-lyd.
Dag 5: Triberg (M/-/A)
Om formiddagen besøger vi byen Triberg. Her skal vi
på Schwarzwaldmuseet med dets udstilling om området som
vi befinder os i. Der er noget at se på for (næsten)
enhver smag. Der er både en samling lirekasser, en model af
Schwarzwaldbanen og forskellige ting fra den industrielle udvikling
i området.
I Triberg kan vi også beundre Tysklands højeste
vandfald. Floden Gutach vælter ud over kanten og 163 m ned i
dybet.
Om eftermiddagen er der tid på egen hånd.
Dag 6: Bodensøen (M/-/A)
Vi forlader området ved Triberg og kører mod
Oberammergau. Undervejs passerer vi Bodensøen, hvor vi tager
en sejltur for også at nyde naturen fra den side.
Sidst på eftermiddagen kører vi til området
ved Oberammergau, hvor vi skal bo i to nætter. Vi bliver
indkvarteret i gæstehus eller pension med store, komfortable
værelser (nogle er lejligheder) med bad/toilet. De har
minibar eller et udvalg af drikkevarer, TV, radio, telefon,
internetadgang og føntørrer.
Dag 7: Passionsspillet i Oberammergau (M/F/A)
Rejsens højdepunkt når vi i dag. Efter morgenmad
bliver vi hentet af en lokal shuttlebus, som tager os ind til
Oberammergau. Her der det muligt, på egen hånd, at
besøge Passionsspil-museet inden vi spiser frokost.
Passionsspillet begynder kl. 14.00. Første del er
færdig kl. 17.00 og vi spiser middag inden vi overværer
2. del, som begynder kl. 20.00, og forventes færdig kl.
22.30.
Vi bruger også de lokale shuttlebusser tilbage til vores
gæstehus.
Dag 8: Oberammergau - Halle (M/-/A)
Efter morgenmad pakker vi kufferten og kører mod nord. Vi
kører til Halle, hvor vi skal spise aftensmad og
overnatte.
Dag 9: Hjemrejse (M/-/-)
Vi spiser morgenmad på hotellet, og fortsætter
videre nordpå mod Danmark.
kr 9.995
9 dage
Afrejse: 07.08.2010
- Hjemkomst: 15.08.2010
Praktisk information
BEMÆRK: DENNE REJSE HAR KUN 2
DOBBELTVÆRELSER LEDIG
Tillæg for enkeltværelse kr. 2.695,-
Prisen inkluderer:
- Bustransport
- Overnatning i delt dobbeltværelse med bad og toilet
- 8 x morgenmad, 1 x frokost, 8 x aftensmad
- ½ dags guidet byrundtur i Freiburg inkl.
svævebanen
- Heldagsudflugt til Kinzigdalen med besøg på
glaspusteriet i Schiltach og ½ dag guidet byrundtur i
Schonach inkl. kukurfabrikken
- Sejltur på Bodensø
- Billet til Passionsspillet, kategori 2
- Entré til Passionsmuseet
- Program til Passionsspillet 2010
- Dansk rejselederservice
- Moms og lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Forsikringer
Priserne er beregnet ud fra forventede priser for 2010.
Der tages forbehold for prisændringer
Betalingsbetingelser:
Depositum på kr. 2.500,- som skal være os i
hænde senest 8 dage efter bestilling.
Restbeløbet skal betales senest 45 dage før
afrejse.
Hotelbeskrivelse
Ved Oberammergau bor vi på gæstehus eller
pension med store komfortable værelser (nogle er lejligheder)
med bad/toilet. De har minibar eller et udvalg af drikkevarer, TV,
radio, telefon, internetadgang og føntørrer. De andre
overnatningssteder er 3* hoteller
Tilmelding
Tilmeldingsblanketten udfyldes og sendes til Morsø
Folkeblad, Elsøvej 105, 7900 Nykøbing Mors