Østrig med Unitas Rejser

Østrig er betagende med de smukke bjerge og fortryllende
landskab og kan få enhver til at forstumme af forundring over
naturen.
Østrig har med Wien samtidig en hovedstad, der er en
kulturperle, som er umådelig charmerende. I kanten af den
indre by ligger slottene Schönbrunn og Belvedere, hvorfra vi
ofte ser ballet ved de berømte
nytårskoncerter. Schönbrunn var sommerresidens for
bl.a. kejserinde Maria Theresia, og man kan besøge sale
bevaret fra hendes tid. Belvedere fungerer nu som
kunstmuseum.
Og så er der musikken: Mozart, Beethoven, Schubert, Chopin,
Strauss, Bruckner, Schönberg - for blot at nævne nogle
af de største - er alle knyttet til Wien. Byen var i 17-1800
tallet musikkens hovedstad i Europa, og hertil søgte
kunstnere for at mødes og hente inspiration. Og det var her,
man kunne blive berømt.
I dag er Wienerfilharmonikerne et af verdens bedste orkestre med
eget koncerthus midt i byen, men der findes en rigdom af mindre
ensembler, som om aftenen spiller rundt om i palæernes
festsale. På Schönbrunn spilles der således hver
aften Mozart og Strauss, og man kan overvære en koncert til
en rimelig pris.

På denne rejse venter der deltagerne en enestående
mulighed for at bo midt i Alperne. Og har man sagt Alperne, har man
sagt smuk natur, store vidder og gemütlich stemning. Bad
Gastein er kendt for sine mange muligheder sommer og vinter. Byen
ligger i ca. 1000 meters højde, og ligger en god times
kørsel syd for Salzburg i den smukke Gasteiner-dal i
Salzburger Land. Ingen anden by i Østrig har haft
så mange prominente kurgæster som Bad Gastein. I
århundreder er adelen fra Østrig, Tyskland m.fl.
kommet i byen og nydt de mange kur-tilbud. Og nu følger vi
trop! Servus und Grüss Gott!
Vi bor på Hotel Villa Excelsior, som er det faste
omdrejnings- og udgangspunkt for opholdet, hvor inspirerende og
bjergtagende udflugter, lettere vandreture og tid til afslapning,
fællesskab og hygge går hånd i hånd. Hotel
Villa Excelsior er noget ganske unikt, der findes ikke noget
lignende andre steder i Østrig - måske i hele Europa.
Og at hotellet så ligger i en af Østrigs smukkeste
bjergbyer, der i generationer har været mange
europæeres foretrukne kurby, gør ikke oplevelsen
mindre god!


kr. 7.395
8 dage
Afrejse: 06.05.2012
- Hjemkomst: 13.05.2012