Dag 1: Afrejsedag
Der vil være afrejse fra København tidligt om
morgenen med fly direkte til Lissabon. Derfra kører vi med
bus til Hotel Cristal Praia da Vieira, der ligger i byen med samme
navn, Praia da Vieira.
Vi ankommer i så tilpas god tid, at vi kan indkvartere os,
deltage i informationsmødet om ugens gang og lære
hinanden lidt bedre at kende, inden vi sætter os til
aftensbordet sammen. Byen Praia da Vieira ligger lige ved vandet,
så mon ikke en fælles gåtur ved vandet eller
rundt i byen er en god idé efter maden? (-/-/A)
Dag 2: Praia da Vieira - fri til?
Når vi har nydt morgenmaden på hotellet,
mødes vi og taler om dagens mulige programpunkter. Det er
nemlig i høj grad op til deltagerne at definere, hvad vi
skal lave i dag. Der er mange muligheder.
Er det en lang gåtur langs vandet, er det afslapning ved
poolen, er det shopping rundt i byen eller noget helt fjerde? Vi
kan f.eks. tage offentlig transport til Marinha Grande og
besøge det kendte glasmuseum eller kunstmuseet (Joaquim
Correia). Vi afgør det selv. Tiden er
vores. (M/-/A)
Dag 3: Óbidos og besøg på vingård
Efter morgenmaden drager vi til Óbidos. Denne
fæstningsby er grundlagt på en tid, da maurerne
herskede i Portugal, altså omkring år 1000. Op gennem
middelalderen blev byens forsvarsværker flere gange
forbedret, og i dag ser man byen omkranset af en 13 m høj
mur. Når man træder ind gennem byporten, føler
man næsten, at man træder 500 år tilbage i tiden.
Det er autentisk middelalderstemning for alle sanserne. Hvis tiden
tillader det, kan du købe dig en let frokost på en af
byens mange cafeer. Men gem lidt appetit, for vi besøger
også vingården "Quinta do Sanguinhal", hvor vi smager
på vinen og den lokale ost.
Tilbage på hotellet nyder vi fælles aftensmad. Hvad
aftenen bringer, ser vi til, men træt af en slentretur i de
smukke omgivelser, bliver man nok aldrig. (M/-/A)
Dag 4: Queluz og Lissabon
Der venter os en lang og spændende dag. Efter morgenmaden
kører vi til Queluz, hvor man for nylig har renoveret det
kongelige palads opført i smuk rokokoarkitektur. De fint
udsmykkede sale og ikke mindst det imponerende haveanlæg har
givet slottet betegnelsen, Portugals Versailles. Byen ligger i
regionen Lissabon, og er en satellitby til regionens og landets
hovedstad, Lissabon.
Efter Queluz kører vi videre mod Lissabon.
Portugals hovedstad rummer med forstæder, ca. 1 mio.
mennesker. Byen blev stort set jævnet med jorden ved et
enormt jordskælv i 1755, og da byen skulle genopbygges, skete
det efter "moderne" principper, som det også ses på
Manhattan i New York. Enkelte gamle bydele modstod dog
jordskælvet, og disse områder er utrolig
spændende at besøge. Det gælder f.eks. Alfama
omkring borgen San Jorge, og det gælder området Bairro
Alto. Vi nyder blandt andet det smukke panorama ud over byen, og
besøger Katedralen, Bélem kvarteret og klosteret.
(M/-/A)
Dag 5: Coimbra og Bussaco

Coimbra er en af Portugals universitetsbyer, og ligger mellem Porto og Lissabon. Universitet blev
grundlagt i 1290, og er dermed ét af de ældste i
Europa. Coimbra er en meget gammel by. Under romernes
herredømme i Portugal omkring år 400, voksede byen
Aeminium frem, og senere fik den navnet Coimbra. Fra 1139 til 1260
var Coimbra hovedstad i Portugal. Dengang var Portugal mindre og
blev kaldt Kongeriget Portugal. Coimbra var i middelalderen et
kulturelt kraftcenter på linje med hvad London og Berlin er i
dag. Den gamle kulturby har et stort antal fantastiske
bygningsværker, som tiltrækker besøgende og
turister fra alle dele af verden. Fra Coimbra fortsætter vi
til Bussaco, der er kendt for den gamle botaniske have med henved
syv hundrede plantearter. Haven er beskyttet ved et paveligt
dekret fra 1700-tallet.
Ligesom alle de andre dage, er der rig mulighed for at tage
på café eller bar efter aftensmaden. Glem ikke,
Portugal har fantastiske vine og portvine. Det skal vi høre
mere om dag 6. (M/-/A)
Dag 6: Porto og portvinskælder
Denne morgen kører vi mod Porto. Byen fik sin meget store
betydning som udskibningshavn for portvinen. Den ligger ved
Douroflodens munding, og omkring 100 km længere inde i landet
findes portvinsdistriktet, hvor man i århundreder har dyrket
de søde druer, der giver portvinen. Vinen blev fragtet ned
ad floden til Porto, hvor de store portvinshuse etableredes
på sydsiden af floden. Her ligger de den dag i dag på
rad og række, men transporten til lagrene er for længst
flyttet fra de små flodbåde (=barcas) til andre
transportmidler. Vi besøger selvfølgelig en
portvinskælder og smager på herlighederne.
Porto er på alle måder en hyggelig by med mange
muligheder, og indre by rummer den ene fascinerende bygning efter
den anden. Som de foregående aftener, hygger vi os sammen
omkring aftensmaden og nyder den sidste aften i smukke Praia da
Vieira. (M/-/A)
Dag 7: Hjemrejse
Vi har heldigvis ikke travlt denne dag. Vi kan nyde morgenmaden
og slentre lidt rundt i byen, måske slikke den sidste sol
på stranden eller spise en hyggelig frokost. Over middag
henter bussen os og fragter os til Lissabon, hvorfra vi flyver
direkte hjem til København, hvor vi lander sidst på
aftenen. (M/-/-)
kr. 8.995
7 dage
Afrejse: 24.06.2012
- Hjemkomst: 30.06.2012
Praktisk information
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Flytransport København - Lissabon t/r
- Pt. kendte flyskatter og afgifter
- Bustransport i Portugal
- 6 overnatninger i enkeltværelse
- Enkeltværelsestillæg
- Udflugter ifølge program (lokalguide dag 4, 5 og 6)
- 6 x morgenmad og 6 x aftensmad (Unitas Rejser byder på et
glas vin til maden
hver aften)
- Informationsmøde og velkomstdrink
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Drikkepenge på restauranter, hoteller, til lokalguider og
chauffører
- Forsikringer
Eventuelle tillæg
- Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 %, kr. 540,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr. 194,-
- Gouda Årsrejseforsikring (enkelt person) kr. 175,-
- Gouda Årsrejseforsikring (husstand) kr. 350,-
Der tages forbehold for ændringer i
forsikringspriserne
Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M
= morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke
inkluderet markeres dette med -.
Transport
Transporten på destinationen foregår med bus. Generelt
er hovedvejene i fin stand. Nogle dage vil der være
bjergkørsel.
Samlinger
Der vil være mulighed for at deltage i morgen- og
aftensamlinger
Overnatning
Indkvartering på turistklasse hoteller med bad og toilet
på værelset.
Klima
Der kan forventes temperaturer på ca. 23 grader om dagen,
noget koldere om natten. Der kan være dage med regn.
Påklædning
Godt fodtøj, sommertøj og en trøje/jakke til
aftenerne. Evt. solhat og badetøj.
Valuta
I Portugal benyttes EURO. Kreditkort kan benyttes de fleste
steder.
Pas og rejseforsikring
Alle rejsende skal medbringe gyldigt pas. Venligst
vær opmærksom på, at navn er i henhold til
pas.
Det anbefales at tegne rejseforsikring.
Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge
til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen.
Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge
på fx. Restauranter, som man bør følge og
respektere. Spørg altid rejselederen om det enkelte lands
skikke.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore
rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af
vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne
årsag kan der være ændringer i programmet, fra
rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan
medføre, at vi under rejsen er nødt til at
ændre indholdet eller rækkefølgen i programmet.
Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige
rejse.
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.