Rejseforedrag om New Zealand, onsdag 5. september 2012 

Mød vores rejselederne, Bente og Torben Iversen, og hør når de fortæller om "deres" New Zealand og dets mange, enestående oplevelser! For dig, som...

 

 
Tilmeld Send rejseforespørgsel

Rejseledere

 
 

Kontakt os

 

Sverige - Stilleretræte på Nya Slottet Bjärka Säby

Dag 1Afrejse og ankomst til Nya Slottet Bjärka Säby nær Linköping
Dag 2Stilheden begynder
Dag 3Vi er i stilhed
Dag 4Vi er i stilhed
Dag 5Vi er i stilhed
Dag 6Stilheden brydes. Hjemrejse

Print side


Rejsen er tilrettelagt som en læserrejse i samarbejde med Kristeligt Dagblad

Stilleretræte på Nya Slottet Bjärka Säby nær Linköping

Hvad er en retræte?
'Retræte' betyder egentlig 'tilbagetog'. I det militære sprog betyder det tilbagetog fra kampen, fra slaget. I dag, når det drejer sig som en retræte som her udbydes, bruges ordet retræte primært om det at trække sig tilbage fra hverdagens slid og slæb og dens mange udfordringer - med det formål at besinde sig på sig selv som menneske og som kristen. Udfordringen ligger i at samle kræfter til at møde hverdagen på ny med dens udfordringer som en gave og opgave fra Gud.

Stilleretræte
Hvad er så en stilleretræte? Det er - som navnet siger - en retræte, hvor man er sammen i stilhed. Til hverdag lever de fleste af os i larmende omgivelser, langt mere larmende, end vi ofte registrerer. Ikke nødvendigvis larm som stor lydstyrke, men som støj, støj fra medierne, støj fra internettet, støj, der fra at omgive os forplanter sig ind i os. Derfor trænger vi ind imellem til så at sige at afklæde os støjen. Det tjener en stilleretræte til. At møde stilheden kan i første omgang være en stor udfordring, der kan virke skræmmende. Men stilheden bliver til en lise, når man først er faldet til ro i den. Det gælder om at give stilheden en chance.

Dagsrytme
På en stilleretræte former dagen sig sådan, at vi begynder med en morgenandagt, spiser morgenmad sammen, og hen på formiddagen samles vi til den første meditation. Så følger middagsmåltidet, derefter en siesta og hen på eftermiddagen den anden meditation. Derefter aftenmåltid og en aftenmeditation, der afsluttes med en aftenandagt.

Retræteemne
Det overordnede emne for denne stilleretræte vil være skriftstedet i Kolossenserbrevet kap. 1,27 "Kristus i jer, herlighedens håb". Vi vil besinde os på to ting. 1. Kristus i os. 2. Herlighedens håb. De udgør to væsentlige sider af kristenlivet. Det kræver indøvelse at leve sit liv under det levende håbs fortegn. Til indøvelsen hører selvbesindelse og praksis, ikke mindst gudstjenelig praksis. Derfor vil meditationerne dels tage afsæt i relevante skriftsteder, dels i ritualerne for dåb og nadver.


Bestil rejse
kr. 8.995
6 dage
Afrejse: 27.08.2012 - Hjemkomst: 01.09.2012



Dag 1: Afrejse og ankomst til Nya Slottet Bjärka Säby nær Linköping

 

Vi mødes på Københavns Hovedbanegård og drager i tog sammen til Linköping, hvor vi hen på eftermid­dagen indkvarteres på Nya Slottet og introduceres nærmere til forløbet for stilleretræten.

Husk at medbringe madpakke til frokost. (-/-/A)


Dag 2: Stilheden begynder

 

Fra morgenstunden begynder stilheden. Emne for denne dags meditationer: Kristus i os, Guds levende lys. (M/F/A)


Dag 3: Vi er i stilhed

 

Emne for dagens meditationer: Kristus i os, det levende håb. Dåben. (M/F/A)


Dag 4: Vi er i stilhed

 

Emne for dagens meditationer: Kristus i os, Guds kærlighed. Nadveren. M/F/A)


Dag 5: Vi er i stilhed

 

Emne for dagens meditationer: Kristus i os, troens fuldender. Fadervor. (M/F/A)


Dag 6: Stilheden brydes. Hjemrejse

 

Efter nogle dage i stilhed sammen med andre og alene, bryder vi stilheden her til morgen.

Vi spiser fælles morgenmad og begiver os hjemad mod København. (M/-/-)



Print side
Bestil rejse
kr. 8.995
6 dage
Afrejse: 27.08.2012 - Hjemkomst: 01.09.2012


Praktisk information

Rejsen gennemføres
Ved min. 10 deltagere

Prisen inkluderer
- Dansk rejse- og retræteleder
- Togtransport Københavns Hovedbanegård til Linköping t/r
- Transport Linköping Station til Nya Slottet t/r
- 5 overnatninger i enkeltværelse på Nye Slottet eller i tilhørende anneks
- 5 x morgenmad, 4 x frokost og 5 x aftensmad
- Eftermiddags- og aftenkaffe alle dage under opholdet
- Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Forsikringer

Eventuelle tillæg
-
Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % kr. 540,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr. 161,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) kr. 167,-
- Gouda Årsrejseforsikring (enkelt person) kr. 175,-
- Gouda Årsrejseforsikring (husstanden) kr. 350,-
Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne.

Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet markeres dette med -.

Overnatning
Indkvartering på Nya Slottet Bjärka Säby.

Forsikring
Unitas Rejser anbefaler alle deltagere at tegne forsikring. Dette kan gøres hos Unitas Rejser i samarbejde med Gouda Forsikring.

Påklædning
Godt fodtøj og almindelig skandinavisk sommervejrsbeklædning

Valuta
I kontant valuta: Svenske kroner eller kreditkort.

Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen i programmet. Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige rejse.


Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.





Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - CVR.: 26543886 - E-mail: rejser@unitas.dk