Tyrkiet – De første kristne
Det var i det nuværende Tyrkiet, at nazaræerens
tilhængere for første gang blev kaldt "kristne". Som
disciple af Jesus fra Nazareth - "ham, de kalder Krestos" - gik de
romerske øvrighedspersoner efterhånden over til at
kalde nazaræerne for de kristne. Det var i Antiokia - det
nuværende Antakya - ved Orontes floden.
Antiokia var, næst efter Jerusalem, den vigtigste by i den
tidligste kristendom og en af de mest kosmopolitiske byer i det
romerske rige.
Her blev den første kristne menighed, der var
uafhængig af synagogen, til - jøder og grækere,
trælle og fri, mænd og kvinder.
Det var her, Paulus stod op mod Peter, som Paulus skriver i
Galaterbrevet, og dermed gjorde sig selv til hedningenes
apostel.
Menigheden i Antiokia blev den første, missionerende
kristne menighed. Det er både Peters og Paulus' by. Her
æres Peter som dens første biskop, og herfra begyndte
han sin rejse mod Rom. Byen var endvidere centrum for Paulus' store
missionsrejser. Han var vokset op i nærheden, i Kilikiens
hovedstad Tarsus - en driftig handelsby, som havde fristads
status.
Antiokia er i dag en by med kraftigt arabisk-syrisk præg.
Byen er anledning til diplomatisk strid mellem Tyrkiet og
Syrien.
Rejsen omfatter tillige besøg i Kappadokien med det meget
karakteristiske vulkanske landskab, der fremtræder med
imponerende formationer.
Kristendommen kom tidligt dertil og holdt ud længe. Herfra
er megen teologisk lærdom udgået til hele kristenheden.
Vi skal se de forbløffende underjordiske byer, hvor kristne
skjulte sig for de muslimske erobrere.
Rejsens sidste og store oplevelse bliver Istanbul - det gamle
Konstantinopel.
Byen, der også kaldes "Det Andet Rom", har en speciel
atmosfære, og et gadebillede der aldrig står stille.
Der er smukke, imponerende paladser, kirker og moskeer og med sin
beliggenhed ved vandet mellem to verdensdele, er den
enestående.
kr 11.995
8 dage
Afrejse: 18.09.2010
- Hjemkomst: 25.09.2010
Dag 1: Afrejse
Vi flyver fra København Lufthavn lidt efter frokosttid.
Vi mellemlander og skifter fly i Istanbul, og ankommer til
Hatay (Antiokia) ved midnatstid. Vi fortsætter med bus til
vores hotel. (-/-/-)
Dag 2: Antiokia
Om Apostlen Peter fortælles det, at han her grundlagde en
af de første menigheder, og Antiokia blev basis for
missionsarbejdet i Lilleasien. Lidt nord for byen skal vi se Skt.
Peters Grotten og inde i byen Det Arkæologiske Museum,
også kaldet Mosaik-Museet på grund af de
enestående samlinger af fremragende, og godt bevarede,
romerske mosaikgulve.
Antiokia har ikke har mange minder fra sin storhedstid under
grækerne og romerne, hvor byen allerede dengang havde
gadebelysning, brede boulevarder og luksuøse boligkvarterer.
Til gengæld kan vi i dag opleve byens orientalske
atmosfære. (M/F/A)
Dag 3: Tarsus
Efter morgenmad fortsætter vi til Paulus' fødeby,
Tarsus, hvor vi holder et lille stop. Paulus var
diaspora-jøde med romersk statsborgerskab og voksede op
her. Han har uden tvivl været præget af byens mange
sprog og mødet med handlende og søfolk fra alle
Middelhavets lande. Byen er, som på Paulus' tid, en
tekstilby, og vi skal se nogle af dens seværdigheder med
bl.a. brønden, som man har udnævnt til at have
stået på gårdspladsen i Paulus'
fødehjem.
Vi kører videre til Mersin, hvor vi skal spise aftensmad
og overnatte. (M/-/A)
Dag 4: Kappadokien
Vi forlader Middelhavsområdet, og kører ind i
landet. Undervejs kører vi gennem Kilikiens port, og kommer
til Kappadokien.
Vi besøger en af de underjordiske byer, hvor der kunne bo
flere tusinde mennesker. Disse byer blev bygget i etager ned i
jorden, og det dybeste niveau er 12 etager under jorden!
Vi kører til vores hotel, hvor vi spiser aftensmad og
overnatter. (M/-/A)
Dag 5: Kappadokien
Vi er nu i det centrale Anatolien, for først og fremmest,
at besøge det fantastiske, måneagtige landskab i
Kappadokien. I dag skal vi blandt andet se
Göreme Open Air Museum med flere forskellige kapeller,
klosterskole, køkken, oplagringsrum og beboelseshuse. De
forskellige etager i klostrene var forbundet med tunneler og
møllehjulssten, og blev, ligesom de underjordiske byer,
brugt i trængselstider til at sikre sig imod uvelkomne
gæster.
Ikke så langt fra Göreme ligger Pasabag, Munkenes
dal. Her har naturen selv lavet mange fantasifulde figurer, som vi
kan kigge lidt nærmere på. Det er tufsten, formet til
de flotteste skulpturer af mange års vind og vejr.
Kappadokien er også kendt for sin tæppeproduktion, og
vi besøger et af disse centre, hvor vi også skal
høre lidt om produktion af silketråd. (M/-/A)
Dag 6: Kappadokien
Indtil for få år siden boede der mennesker i huler i
Soganli-dalen. Vi besøger denne dal og ser hvordan de
tidligere beboere havde tilrettelagt deres liv.
Om eftermiddagen flyver vi fra Kayseri til Istanbul. Vel
ankommet til Istanbul checker vi ind på vores hotel, hvor vi
også spiser aftensmad. (M/-/A)
Dag 7: Istanbul
Istanbul var i næsten to årtusinder hovedstad for to
store imperier, det Osmanniske og det Byzantinske, og var i
oldtiden en del af den græsk-romerske verden, altså en
del af den europæiske kultur. I dag er byen orientalsk
præget med moskéer og minareter, men binder stadig
Europa og Asien sammen pga. dens beliggenhed på begge sider
af Bosporusstrædet.
Byen har mange store seværdigheder at byde på, og her
nævnes nogle af de steder vi kommer til at besøge i
løbet af vores ophold i Istanbul:
Hippodromen - Væddeløbsbanen fra den byzantinske
tid.
Den blå Moské - Bygget i 1600-tallet, og
måske den mest berømte moské i byen. Den har
seks minareter, og det er kun hovedmoskéen i Mekka som har
flere.
Hagia Sophia - Den hellige visdom. Denne kirke er bygget i
500-tallet og var kristenhedens vigtigste bygning i næsten
tusinde år. Men i 1900-tallet blev den lavet om til et
museum, hvor alle kan komme ind.
Chora-kirken - Lå i gammel tid ude på landet, men er
nu inden for bymurene. Kirken er mest kendt for de fantastiske
mosaikker og fresker, som fortæller store dele af
bibelhistorien.
Grand Bazar - Her er et overbygget marked med 4000 forretninger
under ét tag. Det er en spændende oplevelse, for dem
der kan lide at handle i et orientalsk miljø. Der er mange
eksotiske ting at købe, og at prutte om prisen er en del af
handlen. (M/-/A)
Dag 8: Istanbul og hjemrejse
Vi flyver fra Istanbul lidt efter frokosttid, og lander i
København Lufthavn midt på eftermiddagen. (M/-/-)
kr 11.995
8 dage
Afrejse: 18.09.2010
- Hjemkomst: 25.09.2010
Praktisk information
Rejsen gennemføres ved min. 20 deltagere
Prisen inkluderer
- Dansk rejseleder
- Lokale engelsktalende guider
- Flytransport København - Istanbul - Hatay, Kayseri -
Istanbul og Istanbul - København
- Pt. kendte flyskatter og afgifter
- Bustransport
- 7 overnatninger i delt dobbelt værelse med bad og toilet
på turistklasse hoteller
- 7 x morgenmad, 1 x frokost og 6 x aftensmad
- Udflugter med entreer ifølge program
- Drikkepenge
- Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Forsikringer
Eventuelle tillæg
- Enkeltværelse kr. 1.550,-
- Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 % kr. 720,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr. 336,-
- Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) kr. 355,-
- Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson) kr. 190,-
- Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) kr. 480,-
Helbredserklæring skal sendes til Gouda for
rejsende o/70 år
Der tages forbehold for ændringer i
forsikringspriserne
Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M =
morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke
inkluderet markeres dette med -
Klima
Der kan forventes temperaturer på ca. 20 - 25 °C
om dagen. Nattemperaturer på ca. 12 - 17 °C.
Påklædning
Godt fodtøj, badetøj, sommertøj og
varmt tøj. Evt. solhat.
Valuta
I kontant valuta: USD eller EURO. Rejsechecks eller kreditkort, kan
anvendes i alle de større byer, og der er mulighed for at
veksle penge i lufthavnen ved ankomst.
Vaccinationer
Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet eller
Rejsemedicinsk klinik i Århus eller Odense ca. 30-40 dage
inden afrejse.
Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge
til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen.
Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge
på fx restauranter, som man bør følge og
respektere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og
på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge
herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af
drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om
det enkelte lands skikke.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle
vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund
af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne
årsag kan der være ændringer i programmet, fra
rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan
medføre, at vi under rejsen er nødt til at
ændre indholdet eller rækkefølgen i programmet.
Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige
rejse.
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers generelle
betingelser, som deltagerne forudsættes at være
bekendt med. Betingelserne kan ses på www.unitasrejser.dk