14 dage: Great Parks of the West 

Som navnet antyder, kommer I på denne tur til de imponerende nationalparker i de canadiske Rocky Mountains med nogle helt...
Fra kr 15.200
14 dage

Send til en ven  Udskriv

Søg

 
 

Rejseledere

 
 

Nyhedsbrev

 
Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet

Rejser

 

Iran

 

Aktuel rejseform


 

1001 nats eventyr


Turen til Iran byder på en historisk rejse fra oldtiden til nutiden. Vi skal besøge en af de tidligst beboede byhøje og se på Perserrigets storhedstid. Vi skal se Islamisk arkitektur fra 15-1600 tallet og naturligvis ser vi det moderne Irans storbyer. Vi skal se hvor Dronning Ester, fra bibelen, har haft sin gang, samt nogle af hovedstæderne i oldtidens Persien.

En nyhed i år, er et besøg ved Det Kaspiske Hav. Her findes store, sammenhængene sletter, hvor der dyrkes ris og te. Det Kaspiske Hav er verdens største indsø, og ligger 28 m under havets overflade.

Det bliver også en rejse hvor vi møder østens mystik i paladser fra Shah Abbas tid og i basarerne, hvor man handler som man har gjort i årtusinder.

De smukke haver der findes overalt, på persisk kaldet paradiser, er vigtige for Iranerne og giver nogle dejlige oaser i byerne. Vi skal se nye haver og levn fra 2500 år gamle haver.

Vi skal opleve det iranske køkken, som måske er arnestedet for kebab. Ja, en rejse til Iran er en oplevelse for livet - og for alle sanser!


Bestil rejse
kr 15.995
15 dage
Afrejse: 03.10.2010 - Hjemkomst: 17.10.2010



Dag 1: Udrejse

 

Vi flyver fra København midt på eftermiddagen, direkte til Teheran med Iran Air. Når alle formaliteter er klaret, kører vi til vores hotel, hvor vi skal bo en nat. (-/-/A)


Dag 2: Qasvin og Anzali Port

 

Efter morgenmad forlader vi Teheran for denne gang. Vi kører i bus de godt 160 km til Qazvin. Byen er grundlagt af Shah Shapur i år 272 e. Kr., på et sted hvor karavanevejene krydsede hinanden. Byen blev indtaget af araberne i 644 e. Kr. og var hovedstad i Iran fra 1555-1597. En af seværdighederne er Det hellige Shahzadeh skrin. Det har sin historie tilbage til ca. 1400 e. Kr., og er et af de vigtigste pilgrimsmål for muslimer i Iran. I byen finder vi også den største Mihrab i Iran, og den skal vi også selvfølgelig tage et kig på.

Fra Qazvin kører vi til Anzali Port, en af de vigtigste iranske havnebyer i det nordlige Iran. Vi spiser aftensmad og overnatter her, og mon ikke der bliver tid til at gå en tur på den lange havnepromenade. (M/-/A)


Dag 3: Det Kaspiske Hav, Masuleh og Zanhjan

 

Vi begynder dagen med en lille sejltur i en lagune i Det Kaspiske Hav inden vi kører til Masuleh, en landsby som er bygget op ad en bjergside. Her er der stå stejlt, at husenes tage fungerer som gader i næste niveau! Og selv om det ikke er så langt fra Det Kaspiske Hav, ligger byen ca. 1.050 m.o.h.

Fra Masuleh fortsætter vi forbi Rudbar til Zanjan. Vi kører gennem et område hvor der er stor olivenproduktion.

Dagens mål er Zanjan, som nok er mest kendt for sit flotte håndværk i form af knive, traditionelle sandaler, malileh (arbejde med sølvtråde) og håndlavede tæpper.

Vi spiser aftensmad og overnatter i Zanjan. (M/-/A)


Dag 4: Hamadan

 

Vi kører fra Zanjan efter morgenmad, og dagens mål er Hamadan, Irans højest beliggende by, ca. 1.800 m.o.h.. Undervejs passerer vi Sultaniyeh Dome - verdens største kuppel lavet i mursten.

Inden vi spiser aftensmad, tager vi op i klipperne højt over byen, for at se indskrifter (Ganj Nahmeh inskriptionerne) fra Xerxes' og Darius' tid, hvor Darius Den Store fortæller om sine bedrifter. Vi ser og tyder skriften på væggen.

Overnatning i Hamadan (Ekbatana). (M/-/A)


Dag 5: Hamadan og Khoramabad

 

I Hamadan besøger vi først dronning Ester og kong Mordokais mausoleum, - måske - bygget til minde om den unge jødiske pige, der blev perserkongen Xerxes' hustru. Hun og hendes onkel Mordokaj ligger begravede her. To sarkofager, en lille synagoge og en jødisk portnerfamilie, der fastholder fortidens fremmede religion i nutidens virkelighed.

Der bliver også tid til et besøg på Avicennas mausoleum. Avicenna var en berømt læge, som boede i Hamadan for ca. 1000 år siden.

I Hamadan finder vi også ruinerne af Ekbatana, sommerhovedstaden i perserriget. Vi går en tur blandt resterne af historien, inden vi kører til Khoramabad, hvor vi skal spise aftensmad og overnatte. (M/-/A)


Dag 6: Khoramabad og Esfahan

 

Khoramabad er en af landets fattigste byer. Khoramabad byder på en gammel borg, Falak-ol-Aflak. Vi besøger denne borg inden vi kører videre til Esfahan, hvor vi spiser aftensmad og overnatter i tre nætter. (M/-/A)


Dag 7: Esfahan

 

Dag 7 og 8 vil begge blive brugt i Esfahan

Esfahan er kaldt "den halve verden", en perlerække af islamisk arkitektur.
Hvis det er muligt, besøger vi Jamme-moskeen, som er bygget i 4 perioder med hver sin særlige stil. Derefter kører vi til Imam-pladsen, stedet der virkelig er 1001 nats eventyr. Her ligger Lotfollah moskeen, endnu en pragtbygning og Ali Qapu-paladset med det fantastiske porttårn, hvorfra kongen kunne følge livet på pladsen. I en park i nærheden af Imam-pladsen, ligger 40 søjle-paladset Chehel Sotun, bygget af Shah Abbas, som var samtidig med vores Kong Christian d. IV og lige så stor en bygherre!

Der bliver også tid til at besøge basaren, en tæppehandler, en miniaturist og at drikke te i et traditionelt tehus - eller hvad der ellers byder sig.

Overnatning i Esfahan. (M/-/A)


Dag 8: Esfahan

 

Overnatning i Esfahan. (M/-/A)


Dag 9: Nain og Yazd

 

Vi forlader Esfahan for at køre til Yazd. Det meste af dagens oplevelser er, at se kigge på landskabet fra busruterne, afbrudt af pauser på passende steder. Bl.a. gør vi et stop i Nain, en af byerne vi passerer på vejen til Yazd.

Vel fremme i Yazd får vi vores værelser og spiser aftensmad sammen. (M/-A)


Dag 10: Yazd og Shiraz

 

Yazd ligger midt i ørkenen, og hele dens arkitektur og levemåde er tilpasset denne beliggenhed, noget som gør den meget speciel. Vi skal selvfølgelig se fredagsmoskeen i Yazd, samt "Stilhedens Tårn". Disse tårne var vigtige for tilhængerne af Zarathustrianismen i forbindelse med begravelsesceremonien.

Måske bliver der også tid til et lille besøg i den gamle bydel, inden vi fortsætter til Shiraz.

Undervejs gør vi et stop i Pasargadae, der var den tidligere kong Kyros' hovedstad. Kong Kyros' palads var et meget stort område med paladser, haver med pavilloner og portbygning. Der er ikke meget tilbage, men man kan få et rigtig godt indtryk af perserkongernes lyse og luftige paladser, der var omgivet af store haver. I tilknytning til paladset ligger Kyros begravet; hans mausoleum står som et monument uden for byen. Kong Kyros var ham, der lod jøderne rejse hjem fra Babylon.

Vel ankommet til Shiraz spiser vi aftensmad sammen Vi overnatter tre nætter i Shiraz. (M/-/A)


Dag 11: Shiraz, Persiens kulturelle og litterære centrum

 

Shiraz er havernes, nattergalens og digternes by, og denne dag er afsat til at se lidt af byens herligheder.

Vi besøger Vakil moskeen og basaren, der påstås at være landets smukkeste. I dette område er der også flere haver, og vi besøger en af dem. (M/-/A)


Dag 12: Persepolis - fortidens herligheder i ruiner

 

Vi kører 60 km til Persepolis, persernes by, den ceremonielle hovedstad. Byen blev grundlagt for 2500 år siden, men der er kun ruiner tilbage. Carsten Niebuhr besøget byen i 1765, og vi gør det i dag! Her holdt Darius og Xerxes nytårsfesten - og stadig findes reliefferne, der fortæller om folkeslagenes tributgivning under de mægtige perserkonger. Nu ligger de i deres grave og vi skal se perserkongernes grave i Naghshe Rustam og Sassanidiske relieffer i Naghshe Rajab. Tilbage i Shiraz er der et stop ved Koranporten. Natten tilbringes i Shiraz. (M/-/A)


Dag 13: Teheran

 

Efter morgenmad flyver vi tilbage til Teheran. Her besøger vi den sidste shahs paladser, det hvide og det grønne, inden vi checker ind på vores hotel, hvor vi skal overnatte i to nætter. (M/-/A)


Dag 14: Teheran

 

Teheran har mange museer at byde på. Nationalmuseet er et "must", som både har en arkæologisk og islamsk afdeling. Reaza Abasi museet, Tæppemuseet med sine mange gamle kostbare tæpper er også et besøg værd. Vi håber også det er muligt at besøge Juvelmuseet, hvor bl.a. Påfugletronen står. (M/-/A)


Dag 15: Hjemrejse

 

Efter morgenmad er det tid til at flyve tilbage til Danmark, hvor vi efter planen lander i Københavns Lufthavn midt på eftermiddagen. (M/-/-)



Bestil rejse
kr 15.995
15 dage
Afrejse: 03.10.2010 - Hjemkomst: 17.10.2010


Praktisk information

Prisen inkluderer: 

  • Dansk rejseleder
  • Lokal engelsktalende guide
  • Pt. kendte flyskatter og afgifter 
  • Bustransport
  • 14 overnatninger på turistklasse hoteller i delt dobbeltværelse med bad og toilet
  • 14 x morgenmad og 14 x aftensmad
  • Udflugter med entreer ifølge program
  • Drikkepenge til lokalguider, hoteller og restauranter (for måltider inkluderet i prisen)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
     

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge til guide og chauffør (ca. 45 Euro)
  • Visum(ca. kr.600,-)
  • Øvrige måltider samt drikkevarer

Eventuelle tillæg:

 

  • Enkeltværelse, kr. 1.500,-

  • Sygdomsafbestillingsforsikring, 6 %, kr. 960,

  • Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) kr. 1.054,-

  • Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) kr.1.024,-
  • Gouda Årsrejseforsikring (hele husstanden) kr. 1.600,-
  • Gouda Årsrejseforsikring (enkeltperson) kr. 640,-

  Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne


Måltider
De inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet markeres dette med -.

Klima
Om dagen er der sommertemperaturer, men om aftenen er det noget koldere. Så en god trøje/ jakke vil være at anbefale. Paraply eller regnfrakke og et par gode travesko vil også være en rigtig god ide at medbringe.

Pas og visum
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdagen. Der må ikke være stempel fra Israel i passet.
Unitas Rejser søger om fælles visum for gruppen. Ansøgningen udfyldes på informationsdagen.


Valuta
Pengene i Iran hedder Rial
1 Rial = 100 dinar
1000 Rial kaldes en Tomma (her i lydskrift)
Der kan veksles både USD og Euro i Iran. Det anbefales at veksle i lufthavnen når vi kommer frem, idet det kan være svært at veksle senere på rejsen.
Det er dog muligt at betale med både USD og Euro i mange forretninger, især tæppeforretninger og i "turist basaren".
Vær forberedt på, at kreditkort ikke kan benyttes.

Påklædning
Der er påklædningskrav til både kvinder og mænd. Mændene slipper med at skulle have lange ærmer og lange bukser. Kvinderne derimod skal bære tørklæder, der dækker hår og hals. Tørklædet skal bæres, når vi spiser morgenmad på hotellet. Tørklædet behøver ikke at være sort. Det vil være tilrådeligt at bære løst tøj evt. lange nederdele, kjoler eller løse lange bukser. Tøjet skal dække arme og ben, husk mørke strømper/sokker.

Vaccinationer
Vi anbefaler, at man kontakter egen læge herom.

Alkohol
Alkohol er forbudt. Det betyder, at der ikke må medbringes nogen form for alkohol til landet. Det er heller ikke muligt at købe alkohol i Iran. Der kan kun købes Cola, Pepsi, vand og en slags kærnemælk samt nogle steder alkoholfri øl.

Mobiltelefoner
Det er ikke muligt at bruge mobiltelefoner i Iran. Almindelige telefoner findes på hotellerne og i telefonhuse. (Det er billigst at ringe herfra).

Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokalguider og chauffører i løbet af rejsen. Derudover kan der være en kultur for at betale drikkepenge på fx restauranter, som man bør følge og respektere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om det enkelte lands skikke.

Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet fra rejsen blev købt, til den finder sted. Det aktuelle program fremsendes sammen med de endelige rejsepapirer. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige rejse.

Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers generelle betingelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside www.unitasrejser.dk

Litteraturforslag

  • Lonely Planet guide bog
  • Bradts guide bog
  • Azar Nafisi: At læse Lolita i Teheran (bør ikke medbringes)
  • Ninna Rasmussen: Alene i Iran 
  • Steen Estvad Petersen: Drømmen om paradiset, Islamisk havekultur (Iransk havekultur)
  • Markus Hattstein and Peter Delius: Islam, Art and Architecture (dette er en stor bog med mange billeder) (Islamisk arkitektur)
  • Paul Hoffmann: Ester trilogien (Månen i Persepolis, Stjernerne i Ekbatana og Solen i Säis)  

  (Historiske romaner)

  • Abdol Kader: Huset ved moskeen
  • Abdol Kader: Kileskrift
  • Yasmin Crowther: Safran køkkenet.

Obligatorisk informationsmøde
Der bliver holdt obligatorisk informationsmøde. Sted og dato følger senere.

En rejse i Iran er et eventyr

I Isfahan, den - måske - smukkeste by i verden, findes 1001 nats stemningen endnu
I moskeerne ses de smukkeste mosaikker i verden
I basaren handler en handel om underholdning og livsholdning.
I haverne befinder man sig som i paradis - ordet for have på farsi - iranernes sprog
I landskabet færdes beduinerne i Abrahams fodspor
I tehusene møder man den stolte og venlige befolkning, perserne
I køkkenet laves den fantastiske iranske mad
Iranerne er et af verdens ældste kulturfolk
I disse år formes fremtiden


En rejse i Iran bliver en oplevelse for livet!

Oplysning om nye rejser

 

Her kan du indtaste dit navn og e-mail, og du vil modtage en besked, når vi tilbyder lignende rejser

 

Navn:
E-mail:




Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk