Nyhed 7 dages krydstogt i Caribien + 8 dage på St. Croix 

Kombiner et 7 dages krydstogt i Det østlige Caribien med 8 dages ophold på St. Croix.
Fra kr 12.995
15 dage

Send til en ven  Udskriv

Søg

 
 

Nyhedsbrev

 
Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet

10 dage: Garden Route


Oplev Sydafria på den berømte "Garden Route", der følger hovedvejen N2 langs Det Indiske Ocean, fra Mossels Bay til Port Elizabeth. Det er en køretur gennem noget af Sydafrikas smukkeste natur med kysten på den ene side og bjergene og det frodige landskab på den anden. Små hyggelige byer, populære ferieresorts og smukke sandstrande ligger side om side med Nationalparker, laguner og søer.


Bestil tilbud
Fra kr 12.595
10 dage



Dag 1: Ankomst Cape Town

 

Afrejse fra Danmark til Cape Town. I lufthavnen vil I kunne afhente jeres udlejningsbil og herfra kører I til hotellet Acorn House. Hotellet ligger særdeles godt placeret lige ved foden af Table Mountain, tæt på mange forskellige restauranter. Centrum er bare et par minutter væk, og havnens Waterfront blot lidt længere væk. Der er formidable udsigter, fra den ene side til Table Mountain og fra den anden over bugten Table Bay.

4 overnatninger på Acorn House (M)


Dag 2-5: Cape Town, Cape Peninsula og Vinlandet

 

Der er masser af gode oplevelser i vente i Cape Town, der med rette kaldes en af verdens smukkeste byer. Fra Cape Town er Cape Peninsula og Vinlandet oplagte udflugtsmuligheder.

Cape Peninsula er en 100 km lang landstrimmel der strækker sig fra Cape Town ned til det berømt Cape of Good Hope og Cape Point. Cape of Good Hope Nature Reserve dækker den sydlige del af halvøen. Reservatets største attraktion er den sydligste spids, Cape Point. Denne klippe rejser sig 300 meter over havet og byder på en uovertruffen udsigt. I godt vejr kan man være heldig at se delfiner boltre sig i havet. På reservatets østlige spids ligger det berømte Cape of Good Hope, hvor man ligeledes har en smuk udsigt over Atlanterhavet.

Nordøst for Cape Town breder der sig et landskab bestående af bjerge, bløde bakker, grønne dale og vidtstrakte vinmarker og frugtplantager. Dette er Sydafrikas vinland. Her ligger bl.a. Stellenbosch, Paarl og Franschoek, der er leverandører til nogle af verdens bedste vine.


Dag 6-7: Garden Route - Mossel Bay

 

Fra Cape Town kører I nu mod Garden Route. Første stop er Mossel Bay. Byen er i dag et populært feriemål, men i tidernes morgen var den kendt for sine kilder, hvor Dias da Gama og andre søfarere kom for at tanke friskt drikkevand. Ikke langt fra Mossel Bay ligger Seal Island, der er hjemsted for ca. 2000 sæler. I vandene omkring ses også delfiner og hvaler.

Har man lyst til en lille afstikker fra Garden Route er Oudtshoorn et besøg værd. Oudtshoorn er kendt for sine strudsefarme, der i fordums tid leverede fjer til alverdens modehuse. På flere af strudsefarmene kan man spise frokost og forsøge sig selv som ”strudsejockey”. Områdets største attraktion er Cango Caves. Dette enorme system af dolomit huler, der anses for at være en af verdens naturlige vidundere, går langt ind i Swartberg bjergkæden. Denne underjordiske verden minder næsten om et eventyrland med dens fascinerende stalakitter, stalagmitter og drypstensformationer.

2 nætter på Protea Hotel Mossel Bay (M)


Dag 8-9: Garden Route - Knysna

 

Fra Mossel Bay kører I videre mod Knysna, der er en af perlerne langs Garden Route. Byen har en historisk charme og afslappet atmosfære. Knysna (udtales naisna) er kendt for 4 ting: Den lokale øl Mitchell’s, østers, smukke træmøbler og sidst men ikke mindst beliggenheden ved den smukke Knysna Lagoon. Lagunen og den smukke strand bevogtes af to store, orangerøde sandstensklipper, The Heads. Den forræderiske kanal mellem de to klipper leder havvandet ind i lagunen. På den vestlige klippe ligger naturreservatet Featherbed, hvor man kan komme på guidede vandreture, og besøger man den østlige klippe, får man en ubeskrivelig udsigt over Knysna og Knysna Lagoon.

3 nætter på Knysna Hollow (M)


Dag 10: Knysna - Port Elizabeth

 

I kører fra hotellet til lufthavnen i Port Elizabeth, hvor I afleverer udlejningsbilen.



Bestil tilbud
Fra kr 12.595
10 dage


Praktisk information

Prisen inkluderer:
- Flytransport København - Cape Town, Port Elizabeth - København
- 9 overnatninger på hotel med morgenmad
- Alle lufthavnsskatter og - afgifter
- 10 dages billeje

Prisen inkluderer ikke:
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring
- Drikkepenge
- Udflugter
- Vaccinationer: Kontakt egen læge
- Benzin og evt. vejafgifter
- Drikkevarer

Forlæng opholdet i Sydafrika med 8 dages safari på Temba Safari

Oplysning om nye rejser

 

Her kan du indtaste dit navn og e-mail, og du vil modtage en besked, når vi tilbyder lignende rejser

 

Navn:
E-mail:




Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk