10 dage på Temba Safari
Inkluderet i prisen er seks aktiviteter, som du kan vælge
at deltage i, alt efter dagsform og eventuelle andre planer.
Champagne og solnedgang over Kudu Rock
Udsigten er lige til at blive bjergtaget af, når solen
går ned over Kudu Rock, og stjernerne tændes over
bushen til lyden af Afrikas vilde nattekoncert.
Traditionel afrikansk champagne-brunch ved Paradise
Bush
En brunch får en helt anden dimension, når den serveres
i eksotiske omgivelser, en stille morgenstund i skyggen af et
akacietræ - lige midt i naturen. Og så er det oven i
købet en udsøgt lækker brunch med masser af
frisk frugt.
Fire guidede fotosafaris på Temba-reservatet,
herunder:
1 guidet vandretur med fokus på den lokale flora og
fauna.
I selskab med Francois bevæger du dig ud i bushen til fods.
På denne tur er det den afrikanske flora og fauna, der er i
fokus. Du vil lære om dyrespor, dyreefterladenskaber,
overlevelsesmetoder i bushen og meget, meget andet. Det vil for de
fleste danskere komme som en stor overraskelse, hvordan stort set
hver eneste lille plante eller stort træ har et formål
og kan bruges i enten helbredsmæssige eller spiselige
sammenhænge.
1 morgen-gamedrive
Fra vores helt nye gamedrive-bil kan du opleve, hvordan naturen
vågner med morgendis, et helt specielt lys og en stilhed, der
nærmest er slående. Om morgenen og formiddagen er
dyrene mest aktive, så der er meget at se på og
fotografere.
1 eftermiddag-gamedrive
Midt på dagen er det bedste tidspunkt at se eksotiske
smådyr og insekter, og de større dyr flokkes i skyggen
under træerne. Eftermiddagen er ideel til at observere det
rige fugleliv. Og sidst på eftermiddagen søger dyrene
mod vandhullerne.
1 nat-gamedrive
En fascinerende køretur, hvor øjne skinner i
lygternes skær, og hvor de medbragte spotlights fanger de
natteaktive dyr. Aftenerne er normalt det koldeste tidspunkt
på dagen, hvilket giver luften en helt speciel skarphed.
Andre aktiviteter.
Derudover kan du frit benytte de fælles faciliteter, lige fra
poolen og loungen til de mange køretøjer, der kan
bringe dig vidt omkring på bushen.
Endelig kan vi anbefale en morgenløbetur, fx på en
af vores løberuter, som du kan få udleveret i
receptionen.
Se mere om alle de spændende aktiviteter og udflugter
på Temba Safaris nye hjemmeside.
- Sydafrikas moderby
Cape Town, Sydafrikas ældste og 4. største by med næsten 4 mill. indbyggere, kaldes med rette en af verdens smukkeste byer. Den ligger ud til det mægtige Atlanterhav og i baggrunden rejser det velkendte Table Mountain sig.
Turistklassehotel:
Inkl. indenrigs flybillet og 4 overnatning inkl. morgenmad.
Fra kr. 2.995,- pr. person v/ 2 voksne.
Luksus gæstehus:
Inkl. indenrigs flybillet og 4 overnatning inkl. morgenmad.
Fra kr. 4.195,- pr. person v/ 2 voksne.
- Sydafrikas vilde have
Garden Route, der følger hovedvejen N2 langs Det Indiske Ocean, strækker sig fra Port Elizabeth i Eastern Cape til Mossel Bay i Wester Cape. En kørertur gennem noget af Sydafrikas smukkeste natur med kysten på den ene side og bjergene og det frodige landskab på den anden. Små hyggelige byer, populære ferieresorts og smukke sandstrande ligger side om side med nationalparker, laguner og søer.
Garden Route 7 dage med engelsktalende guide:
6 nætter
Inkl. indenrigs flybillet, 6 overnatning, transport og engelsktalende guide.
Fra kr. 8.995,- pr. person v/ 2 voksne.
Cape Town og vinlandet 7 dage kør-selv:
6 nætter
Inkl. indenrigs flybillet, 6 overnatning og billeje.
Fra kr. 4.995,- pr. person v/ 2 voksne