Sydafrikas Nationalparker
Det er nemt at tage på kør-selv ferie i Sydafrika.
Allerede ved ankomsten bliver I mødt af vores
repræsentant som følger jer til Avis biludlejning og
hjælper med de nødvendige papirer. Der er
sørget for kørselsvejledning for jeres valgte rute,
så I kan slappe af og nyde de mange oplevelser undervejs uden
at bekymre jer om at køre den forkerte vej.
Vejene er, i langt de fleste områder, som i Europa og
skiltningen er god. I bør være opmærksomme
på, at der er venstrekørsel i Sydafrika.
Kør-selv ferie er efter vor mening, en af de bedste
måder at opleve Sydafrika på, da I selv bestemmer
tempoet og kan stoppe ved de seværdigheder, smukke
udsigtspunkter, vingårde eller små hyggelige
gårdbutikker I møder på jeres vej.
Kør-selv-turene kan naturligvis tages som beset eller d e
kan ændres og tilpasses jeres ønsker og behov.
Dag 1: Dag 1 - Ankomst til Cape Town
Ved ankomsten til Cape Town bliver I mødt af en
repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner, der
udleverer jeres rejsepapirer og sørger for, at I får
jeres udlejningsbil. Herfra kører I til hotellet og har
resten af dagen til fri disposition. Vi kan foreslå en tur
til den indbydende V&A Waterfront, hvor det er hyggeligt at
slå sig ned med en kop kaffe eller et glas vin og betragte
folkelivet eller måske
gøre nogle indkøb.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 2 - Cape Town
I har dagen på egen hånd til at opleve den dejlige by. Tag eventuelt kabelbanen op til toppen af Taffelbjerget, hvorfra I kan nyde udsigten over byen og bugten og helt ud til den berygtede fængselsø, Robben Island, hvor Nelson Mandela tilbragte mange år – denne ø er også et meget interessant udflugtsmål.
Dag 3: Dag 3 - Cape Town – Hermanus
Kørsel ca. 120 km (M)
Køreturen til Hermanus tager ca 1 ½ time via Gordons
Bay med den smukkeste panoramaudsigt over kysten. I kan
forlænge turen et par timer, så I samtidig
besøger vinlandet og vingårde omkring Stellenbosch.
Hermanus er kendt som
Sydafrikas hvalby nr. 1 og langs kysten og bugten Walker Bay, kan
man fra land opleve de sydlige rethvaler og pukkelhvaler fra juni
til december.
Overnatning (1 nat)
Dag 4: Dag 4 - Hermanus – Wilderness National Park
Kørsel ca. 370 km
Turen går gennem nogle af Sydafrikas største
landbrugsområder til Wilderness, hvor I ankommer efter ca. 5
timers kørsel. Wilderness er en af de smukkeste beliggende
byer på Garden Route mellem bjerge, søer og
langstrakte strande.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 5 - Wilderness National Park
Wilderness National Park har mange gode vandrestier i smuk natur med søer og laguner – et paradis med over 250 forskellige fuglearter. Delfiner opholder sig året rundt langs Wilderness’ kyststrækning, og fra juni til december er der også mulighed for at se hvaler. Et par spændende og interessante udflugtsmuligheder er strudsebyen Oudtshoorn og drypstenshulerne Cango Caves.
Dag 6: Dag 6 - Wilderness – Tsitsikamma National Park
Kørsel ca. 140 km
Der er ca. 2 times kørsel til Tsitsikamma, så der er
mulighed til at gøre et stop undervejs i Knysna, hvor I kan
nyde frokosten ved lystbådehavnen eller gå på
shopping i byens mange charmerende butikker. I kan også tage
en sejltur på
lagunen med efterfølgende vandring på Knysna Heads -
de 2 klippeformationer, som er byens vartegn, og hvorfra der er en
fantastisk udsigt over lagunen.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 7 - Tsitsikamma National Park
Denne dag kan I f.eks. besøge Tsitsikamma National Park – et af Sydafrikanernes foretrukne feriemål. Parken består af 80 km smuk kyststrækning og er særligt kendt for sit rige fugleliv. Måske møder I oddere eller antiloper på jeres´vej til hængebroen over Storms River Mouth. Fra juli til midt november kan man fra kysten opleve pukkelhvaler boltre sig i havet.
Dag 8: Dag 8 - Tsitsikamma – Addo Elephant National Park
Kørsel ca. 235 km
Efter ca. 4 timers kørsel oplever I et af Afrikas mest
betagende syn - mødet med elefanter i deres naturlige
omgivelser. Addo Elephant National Park er hjemsted for mere end
400 elefanter, løver, bøfler, det sjældne sorte
næsehorn og forskellige arter antiloper. I kører selv
safari i nationalparken.
Overnatning (1 nat)
Dag 9: Dag 9 - Addo Elephant National Park – Drakensbjergene
Kørsel ca. 325 km
Tidligt om morgenen kører I til Port Elizabeth og flyver
derfra til Durban (flybilletten er ikke inkluderet i prisen).
I Durban lufthavn bliver I mødt af en repræsentant og
får udleveret en ny udlejningsbil. Herfra er der ca. 3
½ times
kørsel til de majestætiske Drakensbjerge. Undervejs
kommer I gennem Zulu-landsbyer med traditionelle,
stråtækte lerhytter og kan være sikre på at
møde lokalbefolkningen, når det langhornede kvæg
drives over vejen.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 10 - Drakensbjergene
Drakensbjergene har nogle af verdens smukkeste naturscenerier og kan opleves til fods, til hest, med helikopter eller på en køretur i bjergene. Urbefolkningen, buskmændene, som engang levede i Drakensbjergene, skildrede på hulemalerier jagtsituationer, livet og døden. I kan vandre op til hulerne og se flere af de velbevarede hulemalerier eller besøge det flotte museum ved Didima.
Dag 11: Dag 11 - Drakensbjergene – Ithala Game Reserve
Kørsel ca. 150 km
Efter morgenmaden kører I til Ithala Game Reserve, hvor en
eftermiddagssafaritur er inkluderet. ´
Nationalparken ligger i et smukt naturområde med nogle af
verdens ældste klippeformationer og har været skueplads
for historiske slag under Shaka og andre zulukonger. På
safarien kan I blandt andet opleve elefanter, bøfler,
næsehorn, giraffer, zebraer og antiloper.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 12 - Ithala Game Reserve
Denne nationalpark er en af Sydafrikas nyeste, den er fra 1972, og betegnes af nogle som den smukkeste. Her i det meget kuperede terræn, der går fra 400 meter over havets overflade i den nord til 1.450 meter i syd, finder I nogle vidunderlige naturscenerier og nogle af verdens ældste klippeformationer. Her er næsehorn, både de hvide og de sorte, elefanter, giraffer, zebraer og mange forskellige arter antiloper, men ingen løver.
Dag : Dag 13 - Ithala Game Reserve – Swaziland
Kørsel ca. 400 km
I forlader Zululand og kører til det lille kongerige Swaziland, som er kendt for sine nationalparker og mange farvestrålende markeder. Mlilwane Game Reserve var landets første nationalpark – et lille vildtreservat beliggende i den frodige Ezulwini dal – hvor smukke antiloper græsser lige uden for hytterne. Om aftenen kan I hygge jer ved lejrbålet måske i selskab med et par vortesvin.
Overnatning: Mlilwane i hytte
Dag 14: Dag 14 - Swaziland - Kruger National Park
Kørsel ca. 250 km
I forlader Swaziland og kører nu mod den verdenskendte
Kruger National Park som er hjemsted for Afrikas Big 5 - elefant,
løve, bøffel, næsehorn og leopard. Efter
frokost ankommer I til jeres hytte inde midt i nationalparken og
kan tage på den første safari om eftermiddagen.
Overnatning (2 nætter)
Dag : Dag 15 - Kruger National Park
Under de 2 dages ophold kan I selv køre safari eller på stedet tilkøbe halv- eller heldagssafarier eller måske en spændende natsafari med guide i åben safaribil. Den smukke Panorama-rute med Blyde River Canyon – Sydafrikas svar på Grand Canyon – og smukke vandfald er andre nærliggende seværdigheder, som kan besøges, når varmen midt på dagen får dyrene til at søge skjul.
Dag : Dag 16 - Afrejse Kruger National Park
I kan tage på en sidste morgensafari, inden I kører til Mpumalanga/Kruger lufthavnen, hvorfra I flyver til Johannesburg og videre til Danmark.
Praktisk information
Prisen inkluderer:
- Flybillet fra København til Cape
Town/Johannesburg t/r med skift undervejs
- Velkomst i Cape Town internationale lufthavn.
- 15 overnatninger på de nævnte hoteller eller
hoteller af lignende standard/beliggenhed.
- 9 x morgenmad.
- 1 game drive i Ithala Game Reserve.
- 16 dages billeje i en gruppe C-bil (VW Polo Classic el.
lign.). Se prislisten for betingelser og hvilke ydelser, der er
inkluderet i billejen.
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.