Thailand: Den lille luksusferie
Her er igen mulighed for at opleve Thailands hovedstad Bangkok.
Tag evt. ud og se det flydende marked og- eller book en sejltur
på Bangkoks bi-floder og se de lokale begynde deres dag.
Turen går videre til Chiang Mai i det nordlige Thailand og
derefter videre til Koh Yao Island, hvor der er basis for en
afslappende afslutning på ferien.
- 3 nætter Bangkok
- Nattog til Chiang Mai
- 3 nætter Chiang Mai
- 6 nætter Koh Yao
Download det nye
spændende Thailand katalog her
Dag 1: Bangkok
Ved ankomst til Bangkok lufthavn bliver I mødt af vores engelsktalende guide, der kører jer til Century Park – et dejligt førsteklasses hotel og et godt udgangspunkt når den store hovedstad skal indtages.
Overnatning: Century Park
Dag 2-3: Bangkok
Brug eventuelt dagene til at se The Royal Grand Palace som er Thailands nationalmonument. Der er mulighed for en rundvisning hvor I bl.a. oplever Wat Phra Keo, den smukke Smaragd-buddhas tempel med de pragtfulde gyldne
tage og selvfølgelig Buddha-statuen selv, som er et af Thailands mest imponerende syn. Eller tag en tur forbi det store tempelområde, Wat Po, hvor I blandt andet kan se en 45 meter lang liggende Buddha.
Overnatning: Century Park
Dag 4: Bangkok - Chiang Mai
Først på aftenen forlades Century Park og I bliver kørt til banegården og stiger ombord i nattogets komfortable 1. klasses vogn, hvor I skal tilbringe de næste 8 timer. Jeres kupé er naturligvis udstyret med aircondition, og der er mulighed for at indtage en let anretning i spisevognen (for egen regning).
Overnatning: Nattoget 1. klasses sovekupé
Dag 5: Chiang Mai
Ved ankomsten til banegården i Chiang Mai bliver I modtaget af vores guide og kørt til hotellet. I skal bo på Chiang Mai Plaza, et bedre førsteklasses hotel beliggende i byens centrum kun 5 minutters gang fra natbasaren. Fra de fleste
af hotellets værelser er der en flot udsigt over byen og det storslåede Doi Suthep bjerg.
Overnatning: Chiang Mai Plaza
Dag 6: Chiang Mai
I bliver hentet på hotellet fra morgenstunden, og kørt til et af Nordthailands mest hellige templer - Wat Phra That Doi Suthep. Templet ligger på Doi Suthep-bjerget 16 km fra Chiang Mai. Fra toppen af helligdommen får I en fantastisk udsigt over hele Chiang Mai-regionen. Den engelsktalende guide giver jer en grundig gennemgang af det store tempel, der for nylig har gennemgået en større renovering. Før I returnerer til Chiang Mai, skal I besøge Meo-folket
i en nærliggende bjerglandsby. Her er der mulighed for at opleve stammefolkets hverdag og skikke på nært hold. I er hjemme over middag og har resten af dagen til fri disposition.
Overnatning: Chiang Mai Plaza
Dag 7: Chiang Mai
I har hele dagen til at gå på oplevelse i og uden for byen. Chiang Mai har mere end 300 templer. På San Kam Phaeng Road findes alle slags fabrikker, hvor der bl.a. produceres paraplyer, silke og teaktræsmøbler, som sælges rundt omkring i Thailand. Chiang Mai er det ideelle udgangspunkt for jer, der skal på trekking, ud og ride på elefanter, leje mountainbike eller blot ønsker at besøge de smukke
væksthuse med orkideer og se, hvordan thaisilken bliver til på sommerfuglefarmen. Byens gigantiske natmarked er absolut et besøg værd.
Overnatning: Chiang Mai Plaza
Dag 8: Chiang Mai - Koh Yao Island
Det nu tid til at forlade Chiang Mai og hotellet. I køres til lufthavnen og flyver med Thai Airways kl. 12.50 direkte til Phuket. I bliver hentet ved ankomsten og kørt til øens østlige side, hvorfra I sejler knap en time til paradisøen Koh Yao. Koh Yao ligger i det nordligste hjørne af den thailandske golf, og er som Phi Phi reelt to øer. Den mindste af øerne, Koh Yao Noi, er 45 km² og her ernærer de 4.000
indbyggere sig primært ved fiskeri. Sejlturen til det lille paradis er en storslået oplevelse. Indhyllet i et blåt skær ligger kalkstensøerne som skulpturer strøet med løs hånd i det lokkende hav. Når båden nærmer sig Koh Yao, ændres
silhuetterne til frodige toppe og den pragtfulde bugt med det krystalklare vand er en realitet.
Overnatning: Koyao Island Resort
Dag 9-14: Koh Yao Island
Vi har eksklusivitet på øens bedste resort – Koyao Island Resort, der ligger halvt skjult på stranden mellem de majestætiske palmer. Det er et af de få totalt uspolerede steder i Thailand og forbeholdt gæster, der ønsker fred og ro på
ferien. Glæd jer til 6 dage i selskab med resortets meget gæstfrie personale og skønne mad – til fornuftige priser.
På 14. dagen forlades Koh Yao, I sejler tilbage til Phuket og køres til lufthavnen for at flyve retur til Bangkok.
Praktisk information
Prisen inkluderer:
- Flybillet Billund/København - Bangkok t/r med 1
skifte undervejs
- Transport fra Bangkok lufthavn til Century Park
- 3 nætter på Century Park i superior værelse,
inkl. morgenmad
- Transport fra Century Park til Bangkok banegård
- Nattog fra Bangkok til Chiang Mai, 1. klasse, ekskl.
måltider
- Transport fra Chiang Mai banegård til Chiang Mai
Plaza
- 3 nætter på Chiang Mai Plaza i deluxe
værelse, inkl. morgenmad
- Halvdagsudflugt til Doi Suthep templet og Meo
landsbyen
- Transport fra Chiang Mai Plaza til Chiang Mai lufthavn
- Flybillet Chiang Mai - Phuket
- Transport fra Phuket lufthavn til Koyao Island Resort
t/r
- 6 nætter på Koyao Island Resort i deluxe villa
inkl. morgenmad
Priserne inkluderer ikke:
- Oversøiske fly fra Danmark til Thailand t/r
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Donationer
- Drikkepenge
- Forplejning (mad og drikkevarer) der ikke er anført i dag
til dag programmet
Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.