11 dage: Vietnam fra top til tå

Dag 1: København - Bangkok -
Hanoi
Dag 2 (lørdag): Hanoi
Ankomst til Hanoi. I bliver mødt af vores samarbejdspartner
i lufthavnen, som kører jer til jeres hotel. Resten af dagen
er til fri disposition.
Dag 3: Hanoi
Dagen står på en heldagstur rundt i Hanoi. Byen er
ganske speciel med sine flotte boulevarder med træer langs
vejkanten, fransk arkitektur fra kolonitiden, smukke søer
midt i byen og orientalske templer. Byturen inkluderer blandt andet
udflugter til Ho Chi Minhs mausoleum, Temple of Literature, Quan
Thanh-templet og Tran Quoc-pagoden ved bredden af West Lake. I
spiser frokost på en lokal restaurant og fortsætter
dagen med en besøg på Hanois fremragende etnologiske
museum, der giver indblik i de mange vietnamesiske
befolkningsgrupper. Udflugten slutter med et besøg i byen
gamle kvarter med flotte kolonibygninger, caféer og ikke
mindst en hyggelig atmosfære. (M,F)
Dag 4: Hanoi - Halong Bay
En eventyrlig dag venter. Fra morgenstunden går turen gennem
rismarker og frodige landskaber mod Halong Bay. Køreturen
tager ca. 3½ time, og på vejen er der rig mulighed for
at observere landsbylivet og de lokale beboere, der arbejder i
rismarkerne, tager på markedet med alskens former for
naturalier bag på motorcyklerne og pløjer markerne med
vandbøfler spændt for plovene. I Halong Bay stiger I
ombord på jeres sejlbåd og sejler rundt blandt de
utrolige klippeformationer i havet. Ved aftentid bliver ankeret
smidt, og I kan nyde solnedgangen og middag ombord på
båden. Overnatningen foregår på båden.
(M,F,A)
Dag 5: Halong Bay - Hanoi - Danang - Hoi An
I vågner til lyden af havet og den vippende
båd. I spiser morgenmad under sejlturen på vej mod
fastlandet, hvor I bliver hentet af en chauffør, som
kører jer tilbage til Hanoi. I bliver kørt til Hanoi
lufthavn, hvorfra I flyver til Danang. Flyveturen tager ca. en
time, og ved ankomst bliver i bragt til jeres hotel i Hoi An.
(M)
Dag 6: Hoi An - Hue
Hoi An var en vigtig asiatisk handelscenter i det 17. og
18. århundrede, og byens arkitektur og afslappede livsstil
har ikke ændret sig meget i årenes løb. En
vandretur gennem det gamle bycentrum viser jer de tidligere
købmænds huse, den 400 år gamle japanske
tildækkede bro, et gammelt kinesisk rådhus og et
farverigt marked. Efter frokost går turen mod Hué, som
tidligere var rigets hovedstad. På vejen besøger I
Cham Museum i Danang med en flot kollektion af skulpturer helt
tilbage fra 500 e.Kr samt en lille fiskerlandsby ved navn Lang Co.
Sidst på eftemiddagen ankommer I til jeres hotel i Hue.
(M,F)
Dag 7: Hue
Dagen byder på en heldagsudflugt i Hue. Udflugten begynder
med en bådtur på floden med det romantiske navn,
Perfume River. I sejler mod byens berømte religiøse
vartegn, Thien Mu-pagoden. I fortsætter til Imperial Citadel,
hvor Nguyen-dynastiet regerede mellem 1802 og 1945. Der er frokost
på en lokal restaurant, hvorefter I besøger de to
mausolæer for de tidligere kejsere Tu Duc og Khai dinh.
(M,F)
Dag 8: Hue - Ho Chi Minh City (Saigon)
Om formiddagen flyver I fra Hue til Vietnams mest dynamiske by Ho
Chi Minh City (Saigon). Her venter jer en heldagstur rundt i byen
med begyndelse i Chinatown. I besøger Thien Hai-templet og
det livlige Binh Tay marked med masser af friske varer. Efter
frokost besøges War Remnants Museum, som med garanti giver
stof til eftertanke. Turen slutter med en vandretur forbi nogle af
byens største attraktioner fra kolonitiden så som
Notre Dame Cathedral, Old Saigon Post Office, shoppinggaden Dong
Khoi Street og operahuset. (M,F)
Dag 9: Ho Chi Minh City - Mekong Delta - Ho Chi Minh
City
En køretur på 2½ time tager jer til Cai Be, der
er berømt for sit flydende marked. I sejler rundt på
Mekong-flodens bifloder og oplever livet på det flydende
marked. På turen besøger I også de farverige
frugthaver i området og små private foretagender, hvor
der produceres riskager. (M,F)
Dag 10: Ho Chi Minh City (afgang)
Dagen er til fri disposition, indtil I bliver hentet på jeres
hotel og kørt til lufthavnen, hvor I enten kan
fortsætte jeres rejse i Vietnam eller flyve hjem efter de
mange indtryk fra rundrejsen. (M)
Dag 11: Hjemkomst
Bemærk:
Afgang hver 1. og 3. lørdag i måneden
2010:
Juni: 5. og 19.
September: 4. og 18.
Oktober: 2. og 16.
November: 6. og 20.
December: 4. og 18.
2011:
03 and 15 Jan
12 and 26 Feb
05 and 19 Mar
02 and16 Apr
Turen afgår ved minimum 2 personer og maksimum 15
personer.
Turen inkluderer engelsktalende guide.