Naturskønne Irland
Denne tur bringer jer fra Dublin, forbi
imponerende slotte og helt ud til den vejrbidte Atlanterhavskyst.
På vejen er der natur så skøn at det kan
være svært at koncentrere sig om kørslen, men
her kan I tage et velfortjent hvil på én af de mange
lokale pubs, få en kølig Guinness og en sludder med de
venlige og snaksaglige Irer.
Dag 1-2: Dublin
Irlands hovedstad Dublin, er den ideelle start på en tur
til "Naturskønne Irland.
Tilbring et par dage midt i den charmerende by med de mange pubber
og kirker.
Ved Liffey-floden finder man kvarterer med toppede brosten, gamle
gadelygter og velholdte georgianske huse med farvestrålende
døre. Byen er ikke større end de fleste
seværdigheder kan nås til fods, eller hop på en
tour bus og bliv guidet rundt gennem byen og dens historie.
Dag 3: Dublin - Cork (kørsel 280 km)
Fra Dublin går turen sydvest til
den hyggelige gamle by Cork, som skal være Europæisk
Kulturhovedstad i 2005. Hvis I er hesteinteresserede kan det
på vejen anbefales at stoppe i Kildare og se Irish National
Stud, et anerkendt stutteri med en tilhørende japansk have.
I Kildare er der ligeledes mulighed for at se Irlands
største og flotteste landsted fra 1722, Castletown House,
bygget til et medlem af det irske Underhus. Længere mod syd
kan I besøge Kilkenny Castle, et imponerende slot
fra det 12. århundrede. Turen til Cork vil desuden
føre jer igennem den mest frodige del af Irland - her er et
klima så mildt at både palmer og bambus trives i bedste
velgående - det er ikke underligt at området er et af
de mest populære feriemål i Irland. Overnatning: Cork
(2 nætter).
Dag 4: Cork
Omkring Cork finder I mere end
skøn natur, blandt andet slottet Blarney Castle samt
Blarneystenen der, ifølge legenden, vil give personen der
kysser den, veltalenhedens gave. Mens I er i Cork kan I også
lægge turen forbi Bantry House and Gardens som er et
skønt område med smukke haver samt en fin samling af
møbler og gobeliner. Cork er samtidig hjemsted for det
kendte whisky distelleri, Jameson Heritage Center, som absolut er
et besøg værd, uanset om I selv drikker den
berømte whisky.
Dag 5: Cork – Limerick (kørsel ca. 100 km)
(Hvis i skal bo på Inn's er
nærmeste overnatning i Killaloe 46 km længere
nordpå)Fra Cork går turen nordpå til den
charmerende by Limerick der ligger i et aturskønt
område med masser af muligheder for aktive udfoldelser.
Prøv jeres held som fiskere, tag et spil golf, en ridetur
hen over det fantastiske landskab, eller slap af med en sejltur
på River Shannon, Irlands længste flod. For ægte
sportsentusiaster er der mulighed for at opleve et intenst spil
rugby i den ukronede sportshovedstad. I byen finder I flere
seværdigheder såsom King Johns Castle der ligger
idyllisk ud til floden, St. Marys Cathedral samt kunstmuseet. Lidt
uden for byen ligger Andare Heritage Center som er én af
Irlands mest charmerende gamle landsbyer. Overnatning: Limerick
(Killaloe) (1 nat).
Dag 6: Limerick (Killaloe) - Galway (kørsel ca. 80 km)
Fra Limerick går turen nordvest
til byen Galway, og på vejen kan I vælge at
besøge Bunratty Castle & Folk Park - et stort
område hvor I får et autentisk indblik i hverdagen som
den så ud i det 19. århundrede. Kør ud til
kysten og oplev de imponerende Moher klipper, som står imod
vægten fra de kæmpe Atlanterhavsbølger, eller
gå under jorden og oplev en af de ældste drypstenshuler
i Irland, Aillwee Cave. Her er store tunneller, levninger fra
fortidens dyr samt et vandfald. Overnatning: Galway (2
nætter).
Dag 7: Galway
For golfentusiaster er Galway et yndet
feriemål, da det er her man finder den berømte
golfbane, Connemara, der giver selv den mest rutinerede golfspiller
kam til sit hår, ikke mindst på grund af den
stærke vind fra Atlanterhavet. Man behøver dog ikke
være udpræget udendørs menneske for at nyde byen
og området - ligeså hyggelig som byen er om dagen, er
det et must at opleve stemningen i Galway når aftenen er
faldet på - det er her byen vågner. Sæt jer
ind på en pub, nyd en tallerken østers sammen med en
øl og lyt til den klassiske irske folkemusik.
Dag 8: Hjemrejsedag
Galway, der er Irlands
næststørste by, er der rig mulighed for at købe
lokalt håndværk, smykker og bøger af de kendte
irske forfattere, så her er chancen for at få et minde
med hjem fra ferien i det irske. Bilen afleveres i lufthavnen eller
i byen, og I kan vælge at flyve hjem til Danmark eller
fortsætte jeres ferie på den grønne
ø.
Praktisk information
Prisen inkluderer:
- Fly fra Billund, København eller Hamburg
t/r
- 2 nætter i Dublin på turistklasse hotel i delt
dobbeltværelse
- 2 nætter i Cork på turistklasse hotel i delt
dobbeltværelse
- 1 nat i Limerick på turistklasse hotel i delt
dobbeltværelse
- 2 nætter i Galway på turistklasse hotel i delt
dobbeltværelse
- Billeje i 8 dage, ubegrænset antal km,
kaskodækning med selvrisiko, tyveriforsikring og skatter