Italien: Klosterrejse til Rom 

Rom er et af verdens mest berømte turistmål - og med rette... Byen...
Fra kr. 3.695
5 dage

 

 

Kontakt os

 
Tilmeld Send rejseforespørgsel

8 dage: Amalfikysten


Print side

De små hyggelige byer ligger som perler på en snor mellem forrevne klipper, og har en fantastisk udsigt over Middelhavet og bjergene.

De maleriske huse er nærmest limet fast på klipperne, og arkitekturen bærer stærkt præg af de fremmede folkeslag, som gennem tiderne har invaderet området.

Kysten er knapt 40 km lang og ligger ca. 1 times kørsel syd for Napoli. Den har navn efter byen Amalfi, som var en af de fire italienske sørepublikker og dermed en meget vigtig brik i den italienske verdenshistorie.

Amalfikysten har til alle tider været et  eksklusivt og attraktivt feriemål, ikke mindst for italienerne selv, - og det er stadig ikke ualmindeligt at møde berømte mennesker når man vandrer rundt i de små byer.

H.C. Andersen var en af de første danskere som faldt for områdets skønhed, og han fik hurtigt følgeskab af de berømte guldaldermalere. De kom fra søsiden og gik eller red på æsel mellem citron- og vinmarker for at nå deres mål.

I dag gøres turen forholdsvis let i bil, men mange foretrækker stadig at gå til fods på de gamle trapper, som gennemskærer hele området på kryds og tværs.  Faktisk er der flere og flere turister som tager til Amalfikysten udelukkende for at vandre.

I middelalderen var de fleste af byerne storbyer - og voldsomt befæstede. De lå ofte i krig med hinanden, og slagene bølgede frem og tilbage på tværs af de smalle bjergkløfter. I dag er det svært at forestille sig datidens storhed, men de mange ruiner og forsvarstårne som er spredt rundt omkring, er vidnesbyrd om en svunden tid. Byerne er skrumpet ind, og de synlige krige er ophørt, men  bjergene genlyder stadig af bulder og brag fra de fantastiske festfyrværkerier, som italienerne elsker at sætte i scene.

Musik er en fast bestanddel af Amalfikystens hverdag. Komponisten Wagner har lagt navn til en årlig musikfestival i den lille bjergby Ravello, hvor han fandt inspiration til 2. akt af operaen Parsifal i parken Villa Rufolo.

Med udgangspunkt i dette har driftige lokale musikfolk gennem årene opbygget en meget omfattende koncertvirksomhed netop i Ravello, som efterhånden strækker sig fra først i marts til begyndelsen af november og hvis program findes på www.ravello.info Amalfikysten er ikke en decideret badedestination, men der gemmer sig flere små strande mellem de mange klippeskær, lige som der altid vil være  bademulighed i de byer som ligger ned til vandet.

Der kan være mange formål med en ferie på Amalfikysten, men uanset hvilken ferieform man vælger, vil det altid være en uforglemmelig oplevelse.


Bestil tilbud
Fra kr. 6.495
8 dage




Praktisk information

Prisen inkluderer:
- Direkte fly fra København til Napoli t/r
- 4 nætter i Sorreto i delt dobbeltværelse på turistklasse hotel
- 3 nætter i Amalfi i delt dobbeltværelse på turistklasse hotel
- 8 dages billeje

Prisen er per person v/2 personer


Generelle betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne fremgår af vores hjemmeside her.





Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - CVR.: 26543886 - E-mail: rejser@unitas.dk