Italien: Klosterrejse til Rom og Asissi

Vi har i flere år arrangeret denne kombinerede og
populære rejse til Rom og Assisi med dansk rejseleder, som en
nyhed laves turen nu på egen hånd.
Under opholdet i Rom, ser man overalt eksempler på den
historiske arv. Fra antikkens tid, over kejserperioden,
kristendommens komme til Europa og videre gennem århundreder
til den moderne storby, som Rom er i dag.
I Assisi vil I opleve middelalderens enkle kunst og arkitektur.
Assisi er om noget knyttet til sit berømte bysbarn "den
hellige Frans", som blev født her i 1182, og i de senere
år har der været en voksende interesse for netop Frans
af Assisi. Besøg San Damiano kapellet nede på sletten,
hvor Frans hørte Guds kald gennem krucifikset, og 'Eremo
delle Carceri', også populært kaldet grotterne, hvor
Frans søgte ensomhed.
Domus Sessoriana i Rom
Et af de mest spændende mål for en
klosterrejse, er Domus Sessoriana i Rom. Dette klosterhotel har en
lang og spændende historie - både som religiøst
centrum, rejsemål og som gæstfrit husly for
rejsende.

Billedet ovenfor viser en flig af livet på Domus
Sessoriana, men et enkelt billede gør på ingen
måde den store oplevelse retfærdighed.
San Giuseppe i Assisi
Dette dejlige kloster ligger på en
bjergskråning i Asissi, med en fantastisk udsigt udover
dalen. Assisi ligger i cirka 400 meters højde og man
går enten op eller ned af små veje eller trapper; der
er ikke så mange strækninger, hvor det blot går
ligeud.
Klosteret har egen kirke, hvor der mulighed for at deltage i
morgenandagter hver morgen, eller man kan blot selv benytte sig af
kirkerummet. Der er en dejlig have og terrasse knyttet til
klosteret, som man også frit kan benytte sig af.