Israel: 8 dage startpakke
Frihed til selv at bestemme rute og tempo er en rejsemåde,
som tiltaler flere og flere. Mulighederne er uendelige - og
kombinationerne mange.
Kør-selv ture i Israel kan sammensættes efter eget
ønske med skønne olivenlunde og appelsinplantager i
stærk kontrast til ørkenområder. Trods landets
størrelse varierer vegetationen og naturen enormt - det
opleves måske bedst ved en køretur langs
Jordan-floden, hvor man har frodig landbrugsjord på den ene
side af vejen og gold ørkenlandskab på den
anden. Eller hvad med at kombinere de historiske og bibelske
seværdigheder med sport og wellness?