1001 nats eventyr 

En rejse i Iran bliver en oplevelse for livet!
kr 15.995
15 dage
Afrejse: 03.10.2010

Send til en ven  Udskriv

Søg

 
 

Nyhedsbrev

 
Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet

15 dage: Californien, Vegas & Canyon


Her er turen for jer, som ikke orker de mange nationalparker, men synes et par stykker er nok. På denne tur får I set de pulserende storbyer Los Angeles og San Francisco og skal naturligvis tilbringe et par dage i spillebyen, Las Vegas. I bliver ikke snydt for de fantastiske naturscenerier i den imponerende Grand Canyon, langs Stillehavskysten, i Yosemite National Park og på køreturen fra Scottsdale via Sedona til Grand Canyon.


Bestil tilbud
Fra kr 14.495
15 dage



Dag 1: Udrejsedag - Ankomst til Los Angeles, CA

 

Efter ankomsten til Los Angeles henter I jeres bil og kører til hotellet, der ligger i nærheden af lufthavnen. Efter den lange flyvetur kan en tur i hotellets swimmingpool måske friste.
Overnatning:
Kategori 1: Custom House. Parkering ca. US$ 23 pr. døgn.
Kategori 2: Holiday Inn Los Angeles International Airport. Parkering ca. US$ 13 pr. døgn.


Dag 2: Los Angeles - Palm Springs, CA (kørsel ca. 170 km)

 

Der er ca. et par timers kørsel til Palm Springs, og når I nærmer jer byen, vil noget af det første der falder i øjnene være et kolossalt antal vindmøller - omkring 5.000, der er med til at sørge for elektricitet til oase-byen. Her er med mere end 100 pragtfulde baner aktivitetsmuligheder en masse for golfentusiaster, og for de naturinteresserede kan vi foreslå en tur med kabelbanen Palm Springs Arial Tramway til toppen af San Jacinto-bjerget, der ligger i knap 1.800 meters højde. Turen går over dybe kløfter, og undervejs kan I opleve et fantastisk skift i flora og fauna. Eller hvad med en jeep-safari, hvor I kommer ud i ørkenen og oplever indianerkultur.
Overnatning:
Kategori 1: Renaissance Esmeralda Resort & Spa. Parkering ca. US$ 22 pr. døgn.
Kategori 2: Royal Sun Inn. Gratis parkering.


Dag 3: Palm Springs - Phoenix/Scottsdale, AZ (kørsel ca. 530 km)

 

Der skal tilbagelægges en del kilometer på dagens etape, der blandt andet går gennem den smukke Sonora-ørken. Den er en af USA's mest specielle ørkener med et varieret og stort antal forskellige dyr og planter. Fremme i Scottsdale kan I opleve byens charmerende 1900-tals centrum med gallerier og butikker med kunsthåndværk, store udvalg af restauranter og ikke mindst en hyggelig wild west-stemning.
Overnatning:
Kategori 1: Mondrian Scottsdale. Parkering ca. US$ 7 pr. døgn.
Kategori 2: Scottsdale Cottonwoods Resort. Gratis parkering.


Dag 4: Scottsdale - Grand Canyon, AZ (kørsel ca. 410 km)

 

Fra Scottsdale går turen nordpå til kunstnerbyen Sedona, hvor vi absolut kan anbefale et stop. Dels er byen utrolig smukt beliggende mellem imponerende klippekatedraler, der har været naturlig kulisse i adskillige film, og dels er det hyggeligt at slentre lidt rundt i byen og fornemme atmosfæren. Fortsæt ad rute AZ 89, der er en af USA's smukkeste vejstrækninger, gennem den naturskønne Oak Creek Canyon, op gennem bjergene til hovedvejen, der fører Grand Canyon.
Overnatning (2 nætter)
Kategori 1 og 2: Red Feather Lodge. Gratis parkering


Dag 5: Grand Canyon

 

I har en hel dag til at udforske den imponerende kløft. Tag enten bilen eller endnu bedre - benyt jer af de gratis shuttlebusser der kører i fast rutefart til alle parkens udkigspunkter, så I har alle muligheder for at få set den store kløft fra forskellige vinkler.


Dag 6: Grand Canyon - Las Vegas, NV (kørsel ca. 432 km)

 

Fra et af naturens mesterværker kører I gennem den flade ørken frem til Hover Dam, hvor I bør gøre et stop, få strakt benene og beundret det fantastiske bygningsværk. I når frem til det i høj grad menneskeskabte mesterværk, Las Vegas og kan forundres over, at man her ude midt i Nevadas ørken har kunnet opføre noget så ekstravagent og spektakulært. Her har fantasien fået fuld udblæsning i de kunstfærdige hoteller og casinoer.
Overnatning (2 nætter):
Kategori 1: Renaissance Las Vegas. Gratis parkering
Kategori 2: Best Western Mardi Gras. Gratis parkering


Dag 7: Las Vegas

 

Brug dagen til at gå på opdagelse i denne meget specielle by, hvor de forskellige fantasifulde hoteller udgør en stor del af attraktionerne. Se det imponerende springvand foran Bellagio Hotel, tag på en tur med gondol i The Venetian Resort, hvor man har genskabt et Venedig med kanaler, italienske issælgere og Markuspladsen (dog uden duer) og føl jer hensat til Paris i arkaderne i hotellet af sammen navn. Shopping er i denne by en kunstart som mestres til perfektion - snyd ikke jer selv for en tur rundt i Forum Shops, hvor både butikker og udsmykning er i en klasse for sig. Dagen lang er der gang i spillebordene og de enarmede tyveknægte, men om aftenen bliver stemningen lidt mere intens. Det er en oplevelse i sig selv at tage turen ad byens hovedgade, The Strip og beundre det fantastiske lyshav og indenfor i spillehulerne er udsmykningen ikke mindre imponerende. Lykken skal vel også prøves ved spillebordene eller de enarmede tyveknægte!


Dag 8: Las Vegas - Bakersfield, CA (kørsel ca. 230 km)

 

Dagsetapen er ikke så lang, så I har tid til at tilbringe endnu nogle timer i Las Vegas inden I begiver jer til Bakersfield.
Overnatning:
Kategori 1: Red Lion Inn Bakersfield. Gratis parkering
Kategori 2: BW Hill House Bakersfield. Gratis parkering


Dag 9: Bakersfield - Yosemite National Park - El Portal, CA (kørsel ca. 350 km)

 

Fra Bakersfield går turen nordpå til Yosemite National Park - I kan eventuelt lave en afstikker ind i Kings Canyon & Sequoia, der begger har flot natur at byde på. Vel fremme i Yosemite National Park kan I nyde USA's mest besøgte nationalpark. Naturen her er helt eventyrlig med fantastiske granitklipper, buldrende vandfald, bjerge, gletschere og blomstrende enge. Overnatning:
Kategori 1: Yosemite View Lodge. Gratis parkering
Kategori 2: Cedar Lodge. Gratis parkering


Dag 10: El Portal - San Francisco, CA (kørsel ca. 315 km)

 

I kan nå endnu et besøg i nationalparken, eller I kan på vejen til San Francisco udforske Californiens Gold Country, som I befinder jer lige i udkanten af. Sonora er med smukke gamle huse og minder om tidligere tiders lykkejægere, fredløse og letlevende damer et besøg værd. Det samme er andre historiske byer som Jamestown, hvor I kan komme på tur med damptog og Columbia, en tidligere guldmineby. Alt sammen kan ses uden at tage de store omveje på turen til San Francisco.
Overnatning (2 nætter):
Kategori 1: Sir Francis Drake. Parkering US$ 35 pr. døgn
Kategori 2: Renoir Hotel. Gratis parkering


Dag 11: San Francisco

 

San Francisco er en af de smukkeste og mest fascinerende byer i USA. Her er der attraktioner og seværdigheder nok til mange dage. Fishermans Wharf indbyder til en slentretur og til at slå sig ned med en kop kaffe og betragte folkelivet. På nærliggende PIER 39, hvor en stor koloni sæler holder til, er der gøgl, gademusikanter, butikker, caféer og restauranter. Se den smukke husrække malet i de fineste pastelfarver på Alamo Square, tag turen på den stejle Lombard Street, der er kendt som verdens mest snoede gade og slå et slag gennem Chinatown, der er en af de største kinesiske kolonier udenfor Asien. Der skal naturligvis også sættes tid af til en tur i de berømte cable-cars, der kører i byens bakkede gader, og for de indkøbslystne vil området omkring Union Square være et slaraffenland.


Dag 12: San Francisco - Lompoc / Santa Maria, CA (kørsel ca. 425 km)

 

Tag tidligt afsted fra San Francisco, så I får mulighed for at gøre nogle stop på vejen ned langs den betagende Stillehavskyst. I Monterey kan I besøge det fine akvarium og ved Big Sur er udsigten over havet fra udsigtspunkterne på klipperne helt fantastisk. Egnen omkring Lompoc / Santa Maria er et af Californiens største vinområder, så der er god mulighed for besøg på vingårde og for smagsprøver på de ædle drikke.
Overnatning:
Kategori 1: Historic Santa Maria Inn. Gratis parkering
Kategori 2: Quality Inn Suites. Gratis parkering


Dag 13: Lompoc / Santa Maria - Los Angeles, CA (kørsel ca. 275 km)

 

Så går turen mod Los Angeles, og vi kan foreslå jer at gøre stop i den danske koloni Solvang, som faktisk er en meget charmerende lille by. Den noget mere eksklusive Santa Barbara er også værd at tilbringe nogle timer i. Her er en smuk bymidte med fine gågader og naturligvis lækre butikker samt en smuk, gammel missionsstation.
Overnatning (2 nætter):
Kategori 1: Wilshire Grand. Parkering ca. US$ 35 pr. døgn
Kategori 2: Best Western Dragon Gate Inn. Gratis parkering


Dag 14: Los Angeles

 

Så skal I på opdagelse i "Englenes by". Der er lys, glimmer og glamour i Hollywood og eksklusiv shopping på Rodeo Drive. Spis eventuelt frokost i det berømte/berygtede Muscle Beach ved Venice, hvor det næsten er mere interessant at betragte bydelens spøjse indbyggere end at nyde stranden og brændingen. Besøg Santa Monica Pier, der er "endestation" for den legendariske Route 66, eller se hvordan film bliver til i Universal Studios. Der er muligheder nok for en oplevelsesrig dag.


Dag 15: Los Angeles - Los Angeles International Airport.

 

Turen er ved at være forbi og I køre til lufthavnen, hvor bilen afleveres.



Bestil tilbud
Fra kr 14.495
15 dage


Praktisk information

Prisen inkluderer:
- Flytransport København eller Hamburg - Los Angeles t/r med skift undervejs
- 15 dages billeje, gruppe C
- 14 overnatning i delt dobbeltværelse

Pris per person v/2 voksne

Oplysning om nye rejser

 

Her kan du indtaste dit navn og e-mail, og du vil modtage en besked, når vi tilbyder lignende rejser

 

Navn:
E-mail:




Unitas Rejser A/S - Glarmestervej 20 A - 8600 Silkeborg - Tlf.: 86825611 - E-mail: rejser@unitas.dk